Et mirakel eller en tilfældighed? Gud greb ind, da Bente bad for en bil

“Der er virkelig ikke noget særlig fantastisk over mig, men det var en rigtig god oplevelse, og et godt eksempel på, hvad Gud kan gøre, når vi lytter til ham – og handler på det,” siger Bente Langgaard med henvisning til sin oplevelse med Gud, hvor han fik en bil til at starte.

Bente Langgaard bor i Aabenraa med sin mand, Lars Peter. Hun har været på efterløn i nogle år, men runder snart de 67 og kan derfor snart gå på pension. Forleden gik Bente Langgard gennem Aabenraa by på vej til en samling i GospelFamily, hvor hun skulle holde et oplæg om historien om den fortabte søn.

“Jeg gik og bad lidt til Gud – blandt andet fordi jeg forberedte mig på mit oplæg. Mens jeg beder, siger jeg til Gud, at han må vise mig, hvis der er noget, jeg skal reagere på, på min vej gennem byen. Kort efter ser jeg, at der holder den her varevogn, som er gået i stå ved et lyskryds, og så fornemmer jeg, at Gud siger til mig, at jeg skal gå hen og bede for bilen, men det virkede simpelthen for skørt, så det slog jeg i første omgang hen,” griner Bente, men kort efter fik hun fornemmelsen igen:

“Så sagde jeg, “okay, Jesus, så gør jeg det, men så skal du immervæk også gå foran mig”, og så gik jeg over til bilen og snakkede med dem, der sad i den, og spurgte, om jeg måtte bede for den – og det måtte jeg da gerne,” fortæller Bente. Hvad der derefter skete, kan man faktisk selv gå ind på Facebook og se. Bilens chauffør, Michael, filmede nemlig Bente, mens hun bad for bilen.

En overrasket chauffør

I videoen kan man se Bente stå og bede en kort bøn for bilen, hvorefter hun begynder at gå væk derfra igen. Michael åbner dog døren, inden Bente når helt væk, og spørger, om han så skal prøve at starte den nu, og hvad der sker, hvis nu den ikke kan starte, hvortil Bente svarer:

“Det ved jeg ikke, men det tror jeg nu, at den gør…”. Michael drejer nøglen. Og bilen starter. Bente rækker tommelfingeren i vejret, og går videre. I bilen kan man høre Michael sige: “Det ville den sgu…Hvad i alverden skete der lige der…?”.

Tror ikke på mirakler

Michael lagde senere videoen på Facebook og skrev:

“Havde i dag den vildeste oplevelse […] Bilen gik i stå i et lyskryds midt i byen – jeg forsøgte 15-20 gange at starte bilen uden held, imens jeg bestilte Falck, alt i alt har vi holdt der over 30 min. og prøvet at starte helt frem til min redning kom og bankede på døren, idet hun spurgte, om hun måtte bede for min bil – jeg takkede naturligvis for forsøget (men tænkte, at det intet ville ændre) og vupti, bilen startede, som den skulle. Se videoen, jeg fatter det stadig ikke… Tak.”

Bente er efterfølgende blevet kontaktet af både JyllandsPosten og JydskeVestkysten, som begge har bragt en historie om oplevelsen. Her kan man blandt andet læse, at Michael ikke selv tror på mirakler, og at han derfor er nødt til at tro på, at det var en tilfældighed, men for ham er det til gengæld en god historie om, at der var en, der gav sig tid til at komme hen og tilbyde hjælp midt i hverdagen.

“Jamen, det er da også en god historie,” siger Bente. “Selvfølgelig skal vi stoppe op og hjælpe hinanden, hvis der er brug for det – men det her handlede altså også om mere end det,” siger Bente.

“Jeg [syntes] jo til at begynde med,
at det var lidt skørt, men da jeg
først var gået i gang, var jeg ikke nervøs.
Jeg kunne ligesom mærke,
at det var det, jeg skulle
– og hvis jeg så blev til grin,
så måtte det bare være sådan.”

“For mig var det et dejligt vidnesbyrd, som jeg gik direkte hen og fortalte de andre om i GospelFamily. Det var Gud, der greb ind – hverken mere eller mindre. Det havde ikke noget med mig at gøre. Det eneste, det har med mig at gøre, er, at jeg lyttede til Gud og handlede på det. Gud virker, når han vil. Og når han kalder dig til noget, og du handler på det, så sker der noget,” siger Bente og tilføjer:

“Det gode ved vidnesbyrd om Guds mirakler er, at det skaber en forventning – Gør det igen, Gud.”

Verden er blevet sjovere

“I situationen med bilen, syntes jeg jo til at begynde med, at det var lidt skørt, men da jeg først var gået i gang, var jeg ikke nervøs. Jeg kunne ligesom mærke, at det var det, jeg skulle – og hvis jeg så blev til grin, så måtte det bare være sådan,” siger Bente.

Bente Langgaard var missionær i Etiopien fra 1987-1995 og har altid været vant til at dele sin tro, men siden 2016 har hun og hendes mands hverdag forandret sig på en måde, hvor de forsøger at lytte mere til Gud, hvilket situationen med bilen er et godt eksempel på.

“Det begyndte faktisk, da vi opsagde vores telefonabonnement og opdagede, at så kunne vi heller ikke længere se fjernsyn. Det havde vi ikke lige været opmærksomme på, men det gav os en masse tid til at læse og søge Gud. Det har vi forsøgt at holde fast i siden, og nu er verden blevet meget sjovere at leve i,” fortæller Bente.

Selv om livet er blevet sjovere, og selv om Bente meget gerne vil dele sine oplevelser og sin tro, så er det ikke, fordi livet bare har været let, understreger hun:
“Vores liv har overhovedet ikke været problemfrit, slet ikke. Vi har både oplevet at miste et barn og at gå konkurs med vores virksomhed og meget andet. Begge dele var virkelig hårdt – men Gud har været der i det alt sammen.”

Tør ikke altid

Bente understreger gentagne gange i løbet af interviewet, at hun ikke er noget særligt, og bestemt ikke ønsker at give indtryk af at være noget særligt. Hun har heller ikke en forventning om, at hun nu skal bruges til en hel masse specielt af Gud – ikke mere end alle andre i hvert fald.

“Det er ikke så længe siden, jeg stod nede i supermarkedet og så en person, som, jeg synes, lignede en, der havde KOL. Jeg fik fornemmelsen af, at jeg skulle tage kontakt til vedkommende, ligesom den anden dag med bilen, forskellen er bare, at den her gang var jeg en kylling, jeg turde ikke. Og efter episoden med bilen snakkede jeg med en, som havde noget, hun ville have bedt for. Det gjorde vi så, og der skete absolut ingenting overhovedet. Gud handler, når han vil. Det, vi skal øve os i, er at lytte til ham og turde handle på det.”

En opgave for pensionister

Bente tror, at Gud har en særlig opgave til mennesker, der som hende har mere tid, end da hun var aktiv på arbejdsmarkedet. “Jeg tror, at Gud har en særlig opgave til os pensionister, som har tid. Opgaven er, at vi skal lære at lytte til ham og bruge tid på ham.”

“Når jeg snakker med mennesker, der ikke tror på Gud, fortæller jeg dem om det, jeg tror på, så godt jeg kan – på helt almindeligt hverdagsdansk. Det, der betyder mest for mig, er, at de får lov til at møde den samme kærlighed, som jeg har mødt,” slutter Bente.

Overskriften til denne artikel er lavet af en elev fra Djurslands Efterskole. Eleverne indgik i en konkurrence om at lave den bedste overskrift.