Fra Canada til Congo

Cand. mag. Kristin Westh har gennem flere år forberedt sig til at rejse ud som bibeloversætter. I februar besøgte hun Wycliffes arbejde i Den Demokratiske Republik Congo.

Kristin Westh har fra sommer 2021 til jul 2023 læst en master i sprogvidenskab og oversættelse på Canada Institute of Linguistics i BC, Canada. Privatfoto.

Wycliffe Danmark, som holder årsmøde den 28. april, har ansat Kristin Westh til senere udsendelse. Siden da har hun taget videreuddannelse i Canada og har besøgt DR Congo.

Berørt af ”tom bibel”

Hvornår og hvordan fandt du ud af, at du ville arbejde med bibeloversættelse?

I 2010 var jeg frivillig på Lausanne-kongressen i Cape Town, Sydafrika. Wycliffe uddelte her notesbøger, som lignede bibler på forsiden, men indeni var siderne helt blanke for at vise, at der er mange mennesker i verden, der ikke har adgang til en bibel, der giver mening for dem. Det rørte mig dybt, for jeg kunne ikke forestille mig ikke selv at have adgang til ikke bare én, men flere oversættelser af Bibelen. Jeg har også altid elsket sprog, og derfor lød det her som en drøm. Der gik mange år, før jeg for alvor turde springe ud i det, men nu er jeg endelig ved at være klar.

Forberedelserne

Hvordan har du forberedt dig til dit fremtidige arbejde?

Kristin, som medvirker ved Wycliffes årsmøde i Bethelkirken i Aalborg den 28/4, blev udsendt af Aarhus Valgmenighed i januar 2020. Foto: Wycliffe Danmark.

I 2020 besøgte jeg i nogle måneder Wycliffes arbejde i Chad i Afrika for at undersøge, om jeg virkelig helt konkret kunne se mig selv i det her arbejde. Efter den rejse besluttede jeg mig for at kaste mig ud i det. Jeg blev godkendt som medlem af Wycliffe Danmark senere samme år, og fra sommer 2021 til jul 2023 læste jeg så en master i lingvistik og oversættelse på Canada Institute of Linguistics i BC, Canada. Jeg har desuden en kandidat i fransk, hvilket gør, at jeg vil kunne begå mig rigtig godt i et fransktalende land. Derfor er det også de fransktalende lande i Afrika, jeg har haft fokus på. I februar 2024 besøgte jeg bibeloversættelsesarbejdet i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo. De mangler lingvister til at starte et team, der kan yde sproglig service til oversættelsesteams, der støder på sproglige problemer under oversættelsesarbejdet.  Det var en virkelig god oplevelse at være der, og vi fortsætter dialogen om muligheden for, at jeg kan komme derned på lang sigt.

Hvordan skal du forberede dig, når du ankommer til dit fremtidige tjenesteland?

Hvis det ender med at blive DR Congo, vil jeg bruge noget tid, når jeg kommer derned, på at lære den lokale version af Swahili. Jeg kom meget langt med mit franske dernede, men jeg kunne mærke, at det ville være en stor fordel også at tale Swahili, som er meget udbredt i området. Det er lidt af en bonus, for jeg tror altid, jeg har haft en lille drøm om at lære Swahili.

Stort privilegium, men langt hjemmefra

Hvad er dine overvejelser om fordele og ulemper ved at vælge en fremtid som bibel-oversætter?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



For mig at se er den største ulempe, at jeg kommer til at bo langt væk fra min familie. Jeg er så taknemmelig for den teknologi, der gør det meget nemmere at holde kontakten i dag end bare for 20 år siden, men det er bare stadig ikke helt det samme. Til gengæld synes jeg, at det er kæmpestort at kunne være en del af det vigtige arbejde med at give mennesker adgang til Guds ord på deres modersmål. Og så ser jeg det som et stort privilegium og en stor rigdom at lære andre sprog og kulturer at kende og lære mennesker at kende, som har helt andre erfaringer og perspektiver end mine egne. Der er også et virkeligt dejligt klima i Bunia, som er den by i DR Congo, jeg ville komme til at bo i.

Hvordan skal dit fremtidige arbejde finansieres?

Arbejdet er ulønnet, dvs. at jeg selv skal samle den økonomiske støtte, jeg skal bruge, hovedsageligt i form af privatpersoner, der vil støtte mig med et fast månedligt eller årligt beløb. Alle gaver går gennem Wycliffe Danmark og er fradragsberettiget.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I DR Congo var Kristin med til en workshop om Bila-sprogets tonesystem og grammatik. Her ses hun sammen med en Bila-familie og dr. Constance Kutsch-Lojenga. Privatfoto

Oplevelser i DR Congo

Jeg var på besøg i Den Demokratiske Republik Congo i to uger i februar. Jeg tog derned, fordi de i øjeblikket leder efter lingvister. De vil gerne skabe et team af lingvister, både udlændinge og lokale congolesere. Tanken er, at oversættelses-teams, der er ved at oversætte Bibelen til deres sprog, men støder på sproglige problemer som fx tvivl omkring alfabetet, stavning eller grammatiske emner, der har indflydelse på oversættelsen, kan komme og få sproglig service, der er skræddersyet deres specifikke udfordringer. Der er to ting, der virkelig tiltrækker mig ved denne model, og det er 1) jeg vil kunne arbejde som en del af et team, hvilket jeg sætter stor pris på, og 2) at der er fokus på bæredygtighed i form af kompetenceopbygning af congolesere.

En god oplevelse

Jeg tog derned for at se, om jeg kunne passe godt ind der. Og det var virkelig en god oplevelse. Den partnerorganisation, jeg besøgte, hedder Eastern Congo Group (ECG) og er baseret i byen Bunia i den østlige del af DR Congo. Man kan i øjeblikket ikke flyve til Bunia med et internationalt luftfartselskab, så jeg fløj til Entebbe lufthavn i Uganda og derfra med MAF (Mission Aviation Fellowship) til Bunia i DR Congo.

På workshop ledet af dr. Constance Kutsch-Lojenga. Hun var på bibelskole i Kolding i 60’erne og snakker perfekt dansk. Foto: Kristin Westh.

Dansktalende lingvist

Mens jeg var i DR Congo, foregik der en lingvistisk workshop. Da jeg havde været i kontakt med personalekoordinatoren inden rejsen, sagde hun, at der var lidt forskellige muligheder for, hvad jeg kunne få at se under mit besøg. Som én af mulighederne nævnte hun, at ”Connie” skulle holde workshop med teamet fra Bila-sproget. Jeg svarede, at det lød rigtig spændende at være med på Connies workshop. Senere fandt jeg ud af, at det drejede sig om Dr. Constance Kutsch-Lojenga, som er noget af en berømthed inden for lingvistik i Afrika! Jeg har læst artikler af hende under mine studier og har set hendes navn citeret mange steder! Så jeg var meget spændt på at møde hende. Da jeg så mødte hende for første gang, sagde hun ”Hjertelig velkommen”, og det viste sig, at hun snakker helt perfekt dansk. Hun var på bibelskole i Kolding en gang i 60’erne. Det var en virkelig spændende workshop om Bila-sprogets tonesystem og forskellige grammatiske emner som fx genstandsled og forskellige verbalformer. Bilasproget har flere sæt af ord, der kun adskilles af den tone, man siger dem med. Jeg blev meget inspireret af Connies tilgang, for det handlede ikke bare om, at hun skulle undersøge sproget for så at forklare teamet, hvordan det hang sammen. Hun gjorde meget ud af at inddrage dem i hele processen og lade dem opdage mønstrene sammen med hende. Derved kunne de bedre forstå det, lære at opbygge deres egne lingvistiske analyseevner, bidrage med deres egen intuition og føle ejerskab over processen.

Anden dag, hvor jeg kiggede med,
fik de undervisning omkring oversættelse
af kulturelle begreber i Jonas’ bog,
og hvad de skulle være opmærksomme på,
når de oversatte til deres eget sprog.
I Jonas’ bog drejede det sig især om den måde,
ninevitterne omvendte sig på – med faste, sæk og aske.
De talte om, hvilke tilsvarende ting, man gjorde i de kulturer,
teamsene selv kom fra, og om det ville være passende
at bruge dem i oversættelsen eller ej.

Bibeloversætterworkshop

Jeg var også på besøg en enkelt dag på en bibeloversættelsesworkshop, som var i gang, mens jeg var på besøg. I Den Demokratiske Republik Congo skal teamet derefter bruger to år på mobilisering blandt deres folk for at sikre, at motivationen er der, at folk ved, at der er en oversættelse på vej, og at de er klar til at tage imod den. Det er meget vigtigt, at de føler ejerskab over processen, så de også føler, at den oversættelse, der bliver udgivet, virkelig er deres. Deltagerne på denne workshop var teams fra fire forskellige sproggrupper. De havde for nylig gennemført mobiliseringsfasen og havde allerede været igennem en workshop om Ruths bog. På denne workshop skulle de så færdiggøre Ruths bog, så den var klar til udgivelse, og gennemgå Jonas’ bog. Anden dag, hvor jeg kiggede med, fik de undervisning omkring oversættelse af kulturelle begreber i Jonas’ bog, og hvad de skulle være opmærksomme på, når de oversatte til deres eget sprog. I Jonas’ bog drejede det sig især om den måde, ninevitterne omvendte sig på – med faste, sæk og aske. De talte om, hvilke tilsvarende ting, man gjorde i de kulturer, teamsene selv kom fra, og om det ville være passende at bruge dem i oversættelsen eller ej. Hos nogle af folkene tog man fx et reb om halsen, som man havde trukket igennem mudderet, eller man smurte noget sort frugtsaft i ansigtet for at vise sorg.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Modersmålsdag

Den 21. februar er den internationale modersmålsdag. Det blev fejret på Shalom Universitet i Bunia, og det var jeg så heldig også at komme med til. Det var en virkelig spændende formiddag med indslag fra seks forskellige befolkningsgrupper, der dansede, sang, fortalte historier og ordsprog og endda lavede en opvisning af, hvordan de indsamler termitter, som er en udsøgt delikatesse hos dem.

Der var også forskellige oplæg, fx om, hvad lederne af forskellige sproggrupper selv kan gøre for at bevare deres sprog. Under det hele var der et stort fokus på, at vi netop fejrede hinandens kulturer – ikke for at lade vores forskelle skille os ad, men netop for at samle os.

Sikkerhedssituationen

Hvad mærkede du til urolighederne, og hvad tænker du om farerne ved at bo der?

– Jeg mærkede noget til de uroligheder, der er i det østlige Congo i øjeblikket. En, jeg mødte dernede, mistede to familiemedlemmer, mens jeg var der, med kun en uges mellemrum. Begge blev skudt af oprørere, mens de var ude at rejse. Der er også en stor flygtningelejr nær Bunia, hvor der bor mennesker, som har måttet flygte fra deres egne byer pga. oprørere. Mange af børnene er forældreløse og kommer ind i byen og tigger. Jeg mærkede, at folk var pressede. Men jeg mærkede også et stort håb hos mange om, at det ikke vil vare ved, at det bliver bedre igen en dag. I forhold til at bo i Bunia som missionær, så er byen sikker, men man rejser ikke rigtig uden for byen (undtagen med MAF-fly). Desuden holder man øje med situationen, og ECG har en security officer, som sender anbefalinger ud, hvis sikkerhedssituationen ændrer sig. Desuden er der mange MAF-missionærer i Bunia, og det betyder, at man hurtigt vil kunne blive evakueret om nødvendigt. Jeg følte mig på ingen måde usikker ved at bevæge mig rundt i Bunia.

International baggrund

Kristin Westh er født i Århus, men har tilbragt ni år af sin barndom i Armenien, hvor hendes forældre var udsendt af Dansk Armeniermission for at støtte kirken, som havde været lukket under Sovjettiden. I Armenien gik Kristin og hendes søster på en international amerikansk skole.

Kristin er cand. mag. i fransk og har boet i Frankrig i sammenlagt fire år. Hun har nu afsluttet sin uddannelse i sprogvidenskab og bibeloversættelse i Canada – og forbereder sig på at rejse til DR Congo.