Hvad betyder afskaffelsen af St. Bededag for kirken?

Kære Anne

Jeg har to spørgsmål om Storebededag. 2024 er første år, hvor store bededag er blevet til en almindelig hverdag. Hvilken betydning får afskaffelsen af store bededag for kirken? Ses afskaffelsen som en indskrænkning af kristendommen?

Martin

Kære Martin

Tak for dette vigtige spørgsmål, især i denne uge, hvor den fredag, hvor vi plejede at holde Store Bededag, er lige om hjørnet. Jeg er sikker på, at der er mange, som dig, der har det samme spørgsmål. Ja, ved at lave en lov om at tage denne betydningsfulde dag ud af den danske kalender gør regeringen meget mere, end de har forestillet sig. Det vil også have betydning for vores land i lang tid fremover.

På trods af at talrige kristne rundt om i Danmark protesterede mod aflysningen indtil sidste øjeblik sidste år, gik regeringen videre med sin beslutning om at aflyse en betydningsfuld dag, der er tæt knyttet til Danmarks kristne rødder, og som opstod for mere end 300 år siden.

Bøn for myndighederne

Dette var meget i tråd med Bibelen. I 1 Tim 6,1-6 opfordrer Paulus os til at bede for alle mennesker, og især regeringen, og formålet er, at vi kan leve et stille og fredeligt liv, at tillade evangeliet at gå frit over landet, fordi det er Guds ønske, at alle mennesker hører evangeliet og bliver frelst gennem Jesu Kristi forkyndelse. Hvert år, især under Store Bededag, arrangerede kirker over hele Danmark bønnemøder med særligt fokus på at bede for vores land.

Det er nok hovedårsagen til, at Danmark nyder religionsfrihed, for at evangeliet når ud over landet. Desværre betyder aflysningen af Store Bededag, at de fleste kirker kunne stoppe med at arrangere disse landsdækkende bønnemøder. Nogle vil selvfølgelig fortsætte, og det vil jeg tale om lidt senere.

Bededagens historie

Men lad os først se på, hvordan det hele begyndte og dets gradvise tilbagegang. Når vi læser Store Bededags historie, kan vi forstå, at denne aflysning ikke er sket på én gang. Det er gået fra et progressivt kompromis til en aflysning. Dette er en vigtig lektie at lære, fordi kompromis altid er en langsom og stabil dødsproces, der ofte overrasker os, når det er for sent.

…forberedelserne blev annonceret klokken 18 aftenen før med kirkeklokker,
der ringede højt og tydeligt over hele landet.
Dette meddelte lukning af alle ”boder, kældre og kroer”,
og næste dag forventedes alle at være i kirke til tiden og ædru.

Æren for Store Bededags tilblivelse tilfalder Johannes Baggerus, også kaldet Hans Bagger, der var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. Det var Johannes Baggerus, der indførte tre årlige faste- og bønsdage, en om foråret, en i høsten – og den tredje, når der var en særlig grund til det. Den 27. marts 1686 erstattede en kongelig anordning disse tre årlige dage med én bededag, der blev kaldt den Store Bededag. Dagen er blevet markeret den fjerde fredag efter påske hvert år siden da.

Dagen blev fejret med stor inderlighed, og forberedelserne blev annonceret klokken 18 aftenen før med kirkeklokker, der ringede højt og tydeligt over hele landet. Dette meddelte lukning af alle ”boder, kældre og kroer”, og næste dag forventedes alle at være i kirke til tiden og ædru. Hele landet gik i stå for at bede for nationen. Indtil alle gudstjenester var forbi, forventedes alle at afholde sig fra arbejde, spil, leg og anden ”verdslig forfængelighed”. Det var også forbudt at rejse – undtagen for dem, der var ansat i postvæsenet.

”Store Hvede-dag”

Denne begrænsning af arbejdet på denne bede- og festdag forbød selv bagere at lave deres tidlige morgenbagning. Som følge af denne begrænsning begyndte alle bagere over hele landet at bage og sælge særlige hvide hvedeboller den foregående aften, så de kunne varmes og bruges dagen efter. De lune, nybagte boller var dog uimodståelige at smage, og snart var traditionen at spise lune hvide hvedeboller på tærsklen til Den Store Bededag.

Denne tradition med at spise varme hveder aftenen før og fejre Store Bededag dagen efter har holdt sig støt i de sidste 300 år. Denne lille historielektion er blot for at vise, hvordan en vidunderlig kristen tradition startet af en mand, der troede på bøn – Hans Bagger – blev sat til hvile af vores regering i 2023. Tre dage med faste og bøn, hvor folk søgte Gud både i forår og høsttiden og fik en ekstra dag til bøn og faste af en hvilken som helst anden ”særlig grund” til at påkalde Gud, blev gradvist udvandet til en dag med bøn uden faste.

Dette blev yderligere udvandet gennem århundrederne, hvor fokus mere var på de hvide hvedeboller end på bøn, i den grad, at nogle i spøg kaldte det Store Hvededag i stedet for Store Bededag. Det var dem, der fejrede traditionen med at feste med bollerne og udelade traditionen med at bede for landet.

Stat og kirke

Hvilken betydning har afskaffelsen af store bededag for kirken?

– En kæmpe betydning vil jeg sige. Det var på denne dag, at de fleste kirker rundt om i Danmark arrangerede særlige bønnemøder for at bede for vores land og dets ledere. Det var denne dag, at kristne, der havde ferie og kunne vælge at nyde en afslappende tid med familien, i stedet valgte at mødes for at bede for nationen. Hvad vil nationen gøre uden denne bøn?

Indgreb i trosfriheden?

Opfattes afskaffelsen som en begrænsning af kristendommen?

– Mit svar på det ville være ja og nej. Ja, fordi det at have en dag i kalenderen markeret som en national bededag er en meget væsentlig indikation på, at landet er kristent og som helhed værdsætter bøn.

Danmark er et lille land, baseret på ældgamle kristne værdier, men har gradvist ændret sig til et land, der bekender sig til at være kristent, men som kun kan identificere omkring 2% af sin befolkning som praktiserende kristne. Så på dit spørgsmål vil jeg svare – ja – afskaffelsen af Store Bededag er et tegn på at kristendommen officielt er ved at blive udfaset i vores land, fordi regeringen har påtaget sig at beslutte, om der skal holdes en national bededag eller ej.

Vi kan bede uanset

Samtidig vil jeg på dit spørgsmål svare – nej – fordi de, der beder, vil bede alligevel, uanset om der er en dag tildelt det af regeringen eller ej. Bøn er ikke noget, man gør, fordi regeringen siger, at vi skal eller ej. Det er noget, hver enkelt kristen og kirken gør, at udtrykke deres tillid til Gud i tillid til, at bøn altid ændrer os og ofte ændrer vores situation eller vores perspektiv på den.

Hvis kristendommen bare var et bundt af traditioner, ville den helt sikkert være død med tiden, da alle traditioner dør. Men kristendommen, som den virkelig er, er et reelt forhold til Kristus og en konsekvent udlevelse af hans lære og værdier i en verden bundet af traditioner, der kommer og går. Så Martin, dine meget væsentlige spørgsmål og bekymringer kan faktisk bringes til Gud i bøn, at selvom dagen, der er sat fra til bøn, er blevet taget ud af kalenderen, behøver bøn ikke at være det, og kan fortsættes, somom aflysningen af dagen aldrig var sket.

Venlig hilsen
Anne