Vejen til sandheden og livet

”Jeg er Vejen, Sandheden og Livet”. Sådan sagde Jesus til disciplene, (Joh. 14:6), og fortsatte: ”Ingen kommer til Faderen uden ved mig”.

Vejen!

Jesus refererede til sig selv som værende ”vejen”, og ved hans død og genopstandelse i påsken for knapt 2000 år siden, opstod den første kristne kirke, som kaldte sig for Vejen. Fra den første synd blev begået i paradis, fortællingen om Adam og Eva (1. Mos. 3:6), og det første slagteoffer givet til Gud, (1. Mos. 4:4), samt det første mord begået af Kain, (1. Mos. 4:8), hvor blodet flød og råbte til Gud, har mennesker søgt efter at behage Gud.

Ved troen på Gud kommer også en længsel efter at være vellidt af Gud i vores gøren og laden. En handling, vi ikke formår i os selv, ej heller gennem ofre til ham. Gennem hele Det Gamle Testamente læser vi gang på gang om offeret af den førstefødte og de millioner af liter blod, der har rendt ved disse ofre. Et symbol på, hvad der skulle ske med Jesus, før han til sidst blev klynget op på korset.

Gud ofrede sin førstefødte, for at du og jeg kunne blive sat i frihed for vores syndige handlinger. Gud ønsker at tilbringe tid sammen med os, han ønsker at tilbringe evigheden med os, men intet urent/syndigt kan være i Herrens nærvær, og derfor har vi behov for Jesus i vores liv.På grund af det offer, Jesus gjorde, ser Gud på dig gennem Jesus’ renhed, når du har valgt ham som Herre i dit liv.

Jesus er vejen til Gud og det evige liv: ”Ingen kommer til Faderen uden ved mig”. Lad os sammen vandre på denne skønne vej.

Sandheden!

Jesus er budskabet om sandhed. Sandheden om, at han er en del af den treenige Gud, han er Guds søn, han er verdens frelser, han tog alle menneskers synd på sine skuldre, for at enhver, der vælger ham og følger ”Vejen”, skal få del i det evige liv. I sandhed taler Jesus også ærligt, flere gange irettesætter han mennesker, når de handler mod Guds vilje eller i afmagt handler forkert.

I Lukasevangeliet, da Jesus er forklædt og vandrer med to disciple mod Emmaus, er han meget direkte i sin ærlighed: ”I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?” (Luk. 24:25-27) Derefter underviser/minder han dem om sandheden. Ligeledes, da Filip beder om at se Faderen, siger Jesus: ”Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip?” (Joh. 14:8).

Det giver mig håb, når jeg læser, at dem som fysisk vandrede helt tæt sammen med Jesus og blev undervist i sandheden af ham, nogle gange vaklede og kom på afveje. Det betyder nemlig, at der også er håb for mig, når jeg i sorg eller afmagt har vandret på afveje og råber på Gud. Sandheden er, at det ikke er dig, der har udvalgt Gud, men Gud, der har udvalgt dig, (Joh. 15:16). Du har blot valgt at åbne døren og lukket Herren ind i dit liv. Lad os sammen gå ud og bære frugt.

Livet!

I min kirkes café hænger der et skønt maleri. Det forestiller den tomme grav, hvor stenen er rullet væk, og templets sønderrevede forhæng hænger i åbningen. Udenfor graven ser man Golgata med tre kors. Det midterste kors, hvor Jesus hang, er tomt, ligesom det ene kors, hvor den forbryder hang, som sagde: ”Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.” Hvortil Jesus svarede: ”I dag skal du være med mig i paradis.”

Han blev givet evigt liv på trods af sine syndige gerninger, hvorpå hans liv endte på korset ved siden af Jesus. Han blev givet ”Livet”, det evige liv i paradis, fordi han valgte Jesus som herre i sit liv, (Joh. 3:16). På det tredje kors hænger den anden forbryder stadig, som et symbol på den verden, der endnu ikke har taget imod Jesus.

Lad os sammen gå ud og fortælle om ”Livet”, det evige liv givet gennem troen på Jesus og frelsen derved.

Søndagens tekst: Joh. 14, 1-11

Jesus er vejen til Faderen

1 Jesus fortsatte sin tale til disciplene: „I skal ikke være bange eller urolige. I tror på Gud. Tro også på mig.

2 I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer.

3 Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er.

4 Og I kender vejen, der fører til det sted, hvor jeg skal hen.”

5 „Nej, Herre,” indvendte Thomas. „Vi ved hverken, hvor du går hen, eller hvordan vi skal finde vej derhen.”

6 Jesus svarede: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig.

7 Havde I forstået, hvem jeg er, ville I også have forstået, hvem min Far er. Men I skal snart forstå, hvem han er, og I har set ham.”

8„Herre, vis os Faderen!” bad Filip. „Det er alt, hvad vi ønsker.”

9 „Er du stadig ikke klar over, hvem jeg er, Filip?” spurgte Jesus. „Og det efter, at jeg har været så lang tid sammen med jer! Den, som har set mig, har set Faderen. Hvorfor siger du så: ‚Vis os Faderen’?

10 Tror du da ikke, at jeg er ét med Faderen, og at Faderen er ét med mig? Det jeg siger til jer, kommer ikke fra mig selv, men fra Faderen, som bor i mig. Og det er også ham, der gør sine gerninger gennem mig.

11 Tro mig, når jeg siger, at jeg er ét med Faderen, og Faderen er ét med mig. Men vil I ikke tro det, så tro på grund af de undere, I har set mig gøre.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk