Evangelist i rapperstil
Kan vi kalde ham en evangelist i rapperstil? Toner af Gud i funky rapperstil som nutidens rappere, vi kan finde allesteder. Men nej, en overgiven kristen, som synger håb, glæde og det virkelige liv ud til os.
Forskellen mellem rappere i dag og Aaron er hans stærke vidnesbyrd, som fylder rummet med temposkift, instrumenter og masser af ord. Ord om hyldest til Gud, om hvordan han er omkring os, hvordan han søger for os blandet med hans egne personlige vidnesbyrd. Gud er hans Oase, hans beskytter. Mr. Cole er en åndsfyldt kristen, som deler sin egen personlige rapperstil med os i form af en formuleret smerte ud fra egne oplevelser i et barsk miljø og en sikker imødekommende stemme fra Gud, om vi kan søge ly hos ham.
Aaron fortæller igennem tonerne og de mange ord hans eget frihedsbrev fra Gud. Rapperen har mødt Gud, og han formidler budskabet videre til os. En meget speciel kristen rapper med et kraftigt budskab til sit miljø, at det er muligt at få et bedre liv med Gud i hverdagen. Værd at lytte til, spændende tekster, måske vil lige netop du finde inspiration til dit liv igennem Aaron Cole og hans vidnesbyrd.
Sangen ’I Love It’ finder du også på albummet. En sang om Aarons glæde over sit liv med Gud, han synger ud om, hvor meget han elsker at vandre med Gud. Han synger om håb og overgivelse. Han synger direkte i dig og migform, og det gør hans sange autentiske. Vi får en oplevelse af, at det er en virkelighed at leve og gå med Gud.
Sangene emmer af temposkift, og hører du hans sange i denne næste tid, kan du ikke lade være med at grove med på melodierne og den tunge bas, som giver klangen en fed rytme. Målgruppen for sangene er de unge, dog kan alle være med, hvis du har brug for en dag med lidt ny stil i takten.
Kunstner: Aaron Cole
Titel: Sorry I Chanced
Genre: HipHop/Rap
Download: itunes.dk – Pris: 69,00 kr.