Karneval i Aalborg med Englevagt

De færreste forbinder karnevallet i Aalborg med kirken. Ikke desto mindre har fri- og folkekirker siden 2011 mødt karnevalsgæsterne på gaden. Initiativet hedder Englevagt, og formålet er netop at være engle og stå vagt om de mange karnevalsgæster. Især dem, hvor den gode oplevelse går i stykker undervejs.

Et tværkirkeligt initiativ fra begyndelsen

Kasper Rahbek Pedersen er præst i Aalborg Menighedscenter og formand for foreningen Englevagt. Kasper fortæller:

”Det var David og Michelle Lundsteen, præstepar i Apostolsk kirke, der startede Englevagt. Det var deres hjerte og vision, der blev taget med ind i Præstenetværket (Et netværk af præster fra folke- og frikirker i Aalborg, red.). Derfor var Englevagt allerede fra begyndelsen tænkt som et økumenisk initiativ. Det har altid været DNA’et. Englevagt har været en af de samlende ting i Præstenetværket og måske også været med til at skubbe andre gode ting i gang.”

”Fordi mennesker har værdi!”

Sammen med Jakob Martens, næstformand og til daglig børne- og teenageleder i Bethelkirken, har Kasper fundet fem minutter i den stramme tidsplan. Mens sambarytmerne og tusinder af menneskers jubel får vinduerne til at vibrere ud mod Nyhavnsgade, finder de to formænd et roligt hjørne i det store mødelokale ved Kompas Hotel. Kasper og Jakob fortæller, at de er engageret i Englevagt, fordi mennesker har værdi. Det er derfor, det giver det så god mening at passe på dem!

”Forpligtelsen til at passe på hinanden gik for alvor op for mig, da jeg fik børn. Da jeg var yngre var jeg en del af et fællesskab, hvor man ofte glemte at passe på sig selv og hinanden. Jeg vil gerne opleve, at vi har en sikker by under karnevallet,” siger Jakob og fortsætter: ”Det er for nemt bare at stikke af. Jesus gik gennem Samaria! Han gik ikke udenom. Der er brug for, at vi som kirker tager ansvar for livet i byen.”

Kasper supplerer:  ”Man får en glæde ved at hjælpe andre. Man bliver glad, når mennesker på gaden vil give ”high fives”, og når man oplever at være ønsket i gadebilledet.”

”Filialerne” i Guds kirke mødes til karnevallet

I et tilstødende lokale forsøger Peter Würtz at overdøve endnu en karnevalsvogn, denne gang med sømandstema og fri bar. Peter skal have dirigeret morgenbrød, kaffe, ost og Nutella på plads på buffeten. Kompas Hotel leverer ikke bare lokaler til Englevagt, de sponserer også forplejningen.

”Det er slet ik’ så ringe,” lyder det fra vendelboen Peter. Sømandsrytmerne vandt første omgang, men da lydniveauet er faldet et par decibel, er Peter klar til at erklære sin begejstring for det tværkirkelige engagement i Englevagt: ”Jeg vild med økumenien. At vi er her fra en masse af byens kirker. I min optik har Gud kun en kirke, men så er der forskellige filialer. I dag er vi samlet fra en række af filialerne og tjener sammen. Det er jeg helt vild med!”

Peters glæde over at mødes på tværs af Vorherres filialer betyder, at han får mulighed for at leve sin tro ud i praksis: At være Jesus’ hænder og fødder. Hvor det at følge Jesus ikke blot er ord i en bog, eller noget man siger ved passende lejligheder: ”Mit yndlingssted i Bibelen er Jakobs brev: Englevagt er sådan en dag, hvor vi lever Jakobs Brev ud (Kapitel 1, vers 22: Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv, red.).”

Forventningens glæde inden det går løs ”på gaden”

Ved et af bordene er Iben Kragh Nørlund og Søren Berg Pedersen ved at gøre sig klar til at ”gå på gaden”. Englevagterne er inddelt i grupper, der igen er inddelt i tomands-teams: ”Ingen Englevagt går alene” – man passer på hinanden. Iben fortæller om planen: ”Klokken 11 tager vi sandwich og vand og bliver briefet. Så tror jeg Bønneteamet beder for os, og så går vi på gaden. Vi derude i et par timer, og så kommer vi hjem og tanker op igen.”

Iben er er ligesom formændene og Peter i køkkenet glad for at mødes på tværs af kirkerne i Aalborg: ”Det er fedt at være med i det tværkirkelige fællesskab. Jeg har været med i mange år, og de første par år sad jeg lidt alene for mig selv. Men så blev jeg en del af det her store tværkirkelige fællesskab, som skaber netværk, inspiration, motivation til at blive brugt af Jesus.”

Kærligheden gør en forskel

Søren er glad for at være ”på gaden” for dem, der ikke kan hjælpe sig selv. Og for at bidrage med noget, der har værdi for andre:

”Den ubetingede kærlighed: At vi får sået den og får vist den. Så tror jeg, at ungdommen kan stå bedre både i forhold til uddannelse, digitale medier, mistrivsel og meget andet. Hvis vi kan plante nogle gode værdier, så kan det måske gøre en forskel.”

Englevagt har værdi for mennesker

Ligesom Søren har Iben også fokus på, at Englevagterne er med til at give livet mere værdi, for dem, de hjælper:

”Jeg elsker karneval. Den store fest, hvor mennesker bare er glade sammen. Jeg elsker at være et redskab, hvor jeg kan hjælpe, så festen ikke kun ender i druk. Ungdommen hungrer efter noget, og den ved ikke, hvad det er. Jeg kan være et redskab. Jesus kan bruge mig til at så noget der, hvor ungdommen hungrer efter mening.”

”Englevagt er et sted,
hvor vi kan møde mennesker,
der har sat sig i en situation,
der ikke er fordelagtig for dem.
I stedet for at fordømme,
så kan vi vise dem kærlighed,
og at de er værdifulde
selv om det bare er med en flaske vand.”

Dagens første oplevelser ”fra gaden”

Mens Iben og Søren gør sig klar til at tjekke ud fra ”basen”, dukker Claus Knudsen op ved buffeten og forsyner sig med sandwich og drikkevarer. Han er lige blevet færdig med sin første vagt ”på gaden”. Det var gennem Nyhavnsgade sammen med paraden fra øst. Claus har allerede høstet dagens første erfaringer med de rigelige mængder alkohol, der flyder i karnevallet. Han fortæller om en karnevalsdeltager, der trængte til hjælp:

”Vi fik lige stoppet ham og spurgt, om han var okay og givet ham nogle vådservietter og noget vand. Han var ved godt mod, men også glad for, at vi var der. Så har vi talt med nogle, der stod alene og efterladt, og nogle, der havde mistet kontakten til deres venner. Ellers er der er en fed stemning, folk har det godt, og de værdsætter vores tilstedeværelse.”

”Næstekærlighed er noget af det vigtigste, vi har”

Som de andre Englevagter finder Claus stor tilfredsstillelse ved at stille sig til rådighed og hjælpe andre. Uanset at de ofte selv er skyld i at have bragt sig i en udsat situation: Måske beruset, uden mobiltelefon og uden kontakt til de venner, der havde lovet at passe på dem. Claus siger:

”Jeg synes, at næstekærlighed er noget af det vigtigste, vi har. Jeg synes, det er vigtigt at vise mennesker, at de er elsket i den verden, vi lever i. Englevagt er et sted, hvor vi kan møde mennesker, der har sat sig i en situation, der ikke er fordelagtig for dem. I stedet for at fordømme, så kan vi vise dem kærlighed, og at de er værdifulde – selv om det bare er med en flaske vand. Jeg får at vide af mange af dem, at det fylder mere, end man skulle tro. Der er også flere af dem, der går med store smil, når de går fra os.”

Claus vender formiddagens oplevelser med de andre ved bordet. ”Debriefing” er nok det moderne ord for det, de unge Englevagter gør, når de passer på hinanden, beder for hinanden og deler oplevelserne på gaden med hinanden.

Bøn giver fokus på opgaven og på hinanden

Lidt nede ad hotelgangen står der ”stillerum” på et flot messingskilt. Her holder forbønsteamet til. Det ligger dybt i Englevagtkonceptet, at man ikke blot kaster sig hovedkulds ud i opgaven. Man beder for hinanden og man beder for dem, man skal hjælpe.

Rikke Rismøller og Sanne Würtz holder frokostpause. Men ikke mere end at der er tid til at fortælle om den oplevelse, man kan have ved at bede sammen. Rikke sætter ord på tankerne:

”Jeg havde egentlig bestemt mig for, at jeg ikke skulle med i år. Men til lovsang og bøn i går følte jeg, at Helligånden prikkede til mit hjerte og sagde, at jeg skulle være med på bønneteam. Det er virkelig fedt at bede for hvert enkelt gadeteam, der skal gå ud. Vi står sammen i bøn, inden de går ud, og vi beder for dem i stillerummet.” Sanne forklarer lidt mere om forbønskonceptet:

”Vi er så heldige, at vi er syv på teamet i år. Det er rigtig dejligt, sidste år var der kun tre. Vi har fået en skabelon til måder, vi kan gøre det på. Den har vi brugt som vejledning. Vi deler oplevelser og erfaringer med hinanden.” Rikke supplerer og fortæller, at man får noget ud af det på det personlige plan, hver gang man beder sammen: ”Vi opmuntrer hinanden, og man har et fællesskab, når man beder sammen.”

Oprydningen begynder

Ude på Nyhavnsgade er paraden forbi. Det tog et par timer. Stilheden nydes et øjeblik. Til hverdag er Nyhavnsgade en af de mest trafikerede indfaldsveje mod centrum i Aalborg. Nu er der helt stille, og karnevallet høres kun i baggrunden. Stilheden varer indtil de første entreprenørmaskiner dukker op for at skrabe affaldet sammen. Hurtigt begynder fejemaskinerne at patruljere frem og tilbage.

Englene vender tilbage

Mens Englevagterne følger karnevalsoptogene hele vejen op til festen i Kildeparken, er Sanne og Rikke på vej tilbage til stillerummet og forbøn for det næste hold ”på gaden”:

”Vi glæder os til at høre nogle beretninger senere i dag fra dem, der har været ude. Vi plejer at få nogle gode meldinger: Hvordan de har mærket, at Gud var der i situationen og gav dem ord i rette tid.” Der er karneval i Aalborg igen til næste år. Og englene er klar til at stå vagt igen – med kildevand og Guds kærlighed og en praktisk hånd til unge mennesker, der trænger.