Niels Johansen: ”Jeg skriver mig til tro”

Niels Johansen har altid elsket at skrive: ”Jeg har skrevet, lige siden jeg var barn,” fortæller han, og selvom den dansklærer, han havde i grundskolen, ifølge ham selv var forfærdelig, mistede han ikke lysten til at skrive.

”Men så fik jeg en dansklærer i mellemskolen, som opdagede, at jeg kunne skrive,” fortsætter han. Et minde fra dengang er, at han som flidspræmie fik ”En mosaik af moderne dansk litteratur” af universitetsprofessor Sven Møller Kristensen: ”Jeg følte virkelig, at jeg fik en bog om det, som jeg brændte for. Jeg har altid læst meget og er vokset op i et hjem med bøger over alt.”

I krigens skygge

”Jeg er jo krigsbarn, eller snarere fredsbarn i krigens skygge. Mine forældre ønskede, at min søster og jeg skulle høre alt om krigen. Så jeg er vokset op med Kaj Munk og kan ham næsten udenad. I mit hjem var 4. maj nærmest ritualiseret. Det var de samme historier, jeg hørte. Så jeg føler nærmest, at jeg har oplevet 4. maj – og alle mine romaner foregår under besættelsen og i halvtredserne. Jeg ser især besættelsestiden fra barnets synsvinkel. For jeg har oplevet, at mange børn har haft en hård barndom, fordi der har ligget traumer fra forældrenes oplevelser under besættelsen. Så mange af mine bøger handler om disse børns fortællinger; ting, de først fortæller mange år senere. Det siger noget om mig som forfatter. For på den måde har jeg kunnet skrive om det kirkelige miljø, jeg er vokset op i, uden at blive sat i bås, eftersom mange af modstandsfolkene kom fra Indre Mission.”

Derfor har Niels Johansen heller ikke haft det samme problem med at blive accepteret i det litterære miljø, som nogle kristne forfattere har haft, netop fordi de var kristne, og det skinnede igennem i deres litteratur.

Jeg er forfatter og kristen

Niels understreger også vigtigheden af, at en kristen forfatter i sine værker ikke skal have en mere eller mindre skjult dagsorden om at komme med et kristent budskab. I den forbindelse citerer han den kendte digter Søren Ulrik Thomsen, der netop siger, at han er en forfatter, der er kristen:

”Jeg har forsøgt at være ærlig overfor håndværket. Men jeg er kristen,” understreger Niels. Derfor er der heller ikke det, man kalder en Deus ex machina – dvs. et udefrakommende indgreb – i hans værker. Det er da også noget, man i skuespillet og litteraturen ser som en letkøbt måde at få værket til at gå op.

Skriveprocessen

”Jeg skriver mig til klarhed og til tro. Jeg har ikke en færdig plan, når jeg skriver. Jeg har selvfølgelig gjort mig nogle tanker, men forhåbentlig tager personerne i fortællingerne over og vil et andet sted hen, end jeg vil. Hvis man ikke som romanforfatter bliver overrasket over, hvad hovedpersonen vil, skal man skrive en kronik i stedet for. Hovedpersonen skal tage magten. Hvis vi tager min bog ”Engle har mange ansigter” som eksempel, så begyndte den med en sætning, hvor lærerinden spørger den lille dreng ”Holder I da ikke jul hjemme hos jer? Jo, når mor er ædru”. Det er en bog om en kendt skuespillerinde, som var blevet alkoholiseret pga. tortur under krigen. Ud fra den ene sætning voksede bogen. Jeg brugte meget at skrive med mine konfirmander. Fx kunne jeg sige: ”Nu skal I fortælle om Zakæus, efter at Jesus har forladt Jeriko. For det andet kender vi jo.” Det blev senere til romanen ”Træet, der lyste af glæde”.”

”Jeg har været meget litterært inspireret
i mine prædikener, men kun – forhåbentlig
– til at pege på Kristus.”

Forfatteren som præst og prædikant

Mens Niels Johansen ikke er prædikant i sine romaner, kunne forfatteren ikke skjule sig på prædikestolen: ”Jeg har været meget litterært inspireret i mine prædikener, men kun – forhåbentlig – til at pege på Kristus. Der er en vidunderlig historie med Torkild Græsholt, som til en visitats sagde:

”Det var da en meget væsentlig prædiken, de holdt, men jeg vil nu sige, at Jesus heller ikke er så dårlig.” Jeg har altså ikke holdt litterære prædikener for at holde litterære prædikener, men det fortællende betyder utrolig meget for mig. Så mange vil nok betragte mig som fortællende prædikant. Men jeg synes, det er vigtigt, at litteraturen ikke får overhånd, så præsten har tabt pusten, når han kommer til det om Jesus. Det skal være springbrættet til at åbne evangeliet. Kunstneren Sven Hausten Mikkelsen sagde, at enhver kirkeudsmykning bør være kristologisk, og det bør enhver prædiken også. Da jeg var 65 år, gik jeg af som præst for at blive forfatter på heltid, Men jeg tager stadig meget gerne ud og holder foredrag.”

Salmedigteren

Efter at have skrevet børnebøger, romaner, kirkespil og bibelske fortællinger begyndte Niels også at skrive salmer:

”Tidligere har jeg bl.a. skrevet viser, men det var ret sent, at jeg begyndte at skrive salmer. De salmer, jeg skriver, er til mig selv. Jeg har bl.a. skrevet en salme, der hedder ”Hvem er de rene af hjertet?” Det er i hvert fald ikke mig. Men i troen møder jeg den tomme grav. Fordi det er ikke mig, der tror på Kristus, det er ham, der griber fat i nakken på mig. Som jeg har skrevet: ”Jeg er en troens tvivler, der tvivler på min tro” – men så møder jeg Thomas og de andre ved den tomme grav.”

Billedmager

Så Niels har bevæget sig i mange litterære genrer, og han kombinerer dem også i sine bøger:

”Jeg kalder mig selv billedmager. Det er fra P.O. Engkvists skuespil ”Billedmagerne”. Til sidst i stykket siger Selma Lagerlöfs filmfotograf til hende: ”Egentlig ville jeg have været noget andet, men så blev jeg filmklipper, jeg blev billedmager.” Til det siger hun: ”Billedmager, det er et smukt ord. Det er måske også det, jeg er.” Du kan kun tale om Gud i billeder, og billeder betyder utrolig meget for mig. Så billedmager er nok det, jeg er. Hvis jeg skal tale om min tro, skal det være i billeder.”

Den gode tekst

Blandt Niels’ favoritforfattere nævner han først og fremmest H.C. Andersen. Men også forfattere som Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og Søren Ulrik Thomsen står højt på hans liste. Når han skal definere den gode tekst, tøver han ikke med et svar:

”Det er en tekst, der rammer mig i hjertet. En tekst, der flytter noget. Et eksempel på det er den tidligere svenske biskop Martin Lönnebos formulering: ”Vi kan ikke bygge et himmerig på jorden, men vi behøver ikke asfaltere en motorvej til Helvede.” En sådan sætning flytter noget indeni mig.”

Engle af forskellig slags

I flere af Niels Johansens bøger har engle en central rolle. Det er også tilfældet i hans nye bog, hvor de allerede indtager deres plads i titlen ”Engle uden grænser”, og englenes rolle er ikke kun central i hans bøger, men også i hans liv:

”Jeg har troet på engle, lige siden jeg som barn sang aftensang. Jeg har ingen engle-teologi, men jeg tror på Guds engle. Efter at have skrevet bogen ”Engle har mange ansigter”, blev jeg ofte spurgt, om jeg selv tror på engle. Nu har jeg så skrevet bogen ”Engle uden grænser”, hvor jeg skriver både om de ”professionelle” engle som ærkeenglen Gabriel – og om alle ”amatør-engle”, som fx Læger uden Grænser. I et af digtene skriver jeg ”Troen er en hånd i mørket, / er en ven, der kom forbi”. Så for mig er troen i høj grad også relationer. Det er blevet vigtigere for mig, at troen også kommer af de mennesker, der viser vejen. Min seneste bog vil i øvrigt kunne bruges som andagtsbog – for jeg tror på engle!”