”Vi må ikke svigte de kristne armeniere”

Mit livs chok. Jeg blev rystet i min grundvold, da jeg for fem måneder siden, i september 2023, stod på grænsen mellem Armenien og Karabakh og så, hvordan tusindvis af kristne armeniere blev fordrevet fra Karabakh med de få ejendele, de kunne få med. For nogen af dem kun det tøj, de havde på.

Jeg kunne ikke rumme det: Efter at Karabakh i 1700 år uafbrudt har været kristent armensk, er det nu slut. De muslimske aserbajdsjanere har med bomber, terror og vold fordrevet flere end 120.000 kristne fra deres hjem – måske for altid. Jeg har brugt mere end 30 år af mit liv på at hjælpe armenierne. Jeg har fragtet nødhjælp ind i Karabakh. Jeg har været på et frontlazaret, mens de slæbte sårede soldater ind og opererede dem uden bedøvelse.

Jeg kender hver en landsby i Karabakh. Jeg har etableret et centralsygehus i det sydlige Armenien, sygehuset ’Danmark’, som i årtier har behandlet sårede fra krigene i Karabakh. Nu er det slut.

30.000 flygtninge er børn

Jeg havde håbet og troet, at Vesten ville komme armenierne til undsætning, men nej. Dagen efter delte jeg nødhjælp ud til de flygtede armeniere, og siden har vi i Mission10forty arbejdet uafbrudt med at hjælpe disse flygtninge. De første måneder efter masseflugten har vi hjulpet flere end 10.000 kristne karabakharmeniere med nødhjælpspakker med fødevarer og hygiejneartikler, varme måltider og psykologisk førstehjælp.

Og efter den første nødhjælp har vi nu hjulpet hundreder af flygtninge i det kolde område omkring byen Vardenis med at klare sig gennem vinteren med vintertøj, brændsel og isolering af deres faldefærdige boliger. 30.000 af flygtningene fra Karabakh er børn. Disse børn har i deres korte liv oplevet forfærdelige rædsler.

De vågnede den nat i september til lyden af aserbajdsjanernes bombardementer. De måtte i hast forlade alt, de ejede, og gennemlevede flere dage med angst for, om de overhovedet ville overleve. Nogle af børnene så med egne øjne, hvordan de aserbajdsjanske soldater brændte deres huse ned og overfaldt og myrdede armenierne.

Det nytter at hjælpe

Riima er en armensk pige på syv år, som bor med sine fem søskende og forældre i et faldefærdigt hus i Armenien, lige op ad grænsen til Aserbajdsjan, hvorfra der ofte bliver skudt. Frygten, terroren og angsten er hverdag for Riima og hendes familie. Hele familien overlevede krigen, men mange vendte aldrig tilbage.
Til at fejre den armenske jul sørgede Mission10forty for, at Riima fik en gave fra en af vores mange støtter.

Riima er privilegeret i forhold til tusindvis af andre armenske flygtningebørn. Hun har en sponsor i Danmark, der hver måned sender 265 kroner, så Riima har håb om en bedre fremtid. Mission10forty arbejder aktivt for at hjælpe flygtningebørnene i Armenien, men vi har brug for din hjælp. De kommende måneder vil vi fokusere på at hjælpe flygtningene med at skabe sig en ny tilværelse i selve Armenien, hjælp til at få en indtægt hovedsagelig gennem landbrugsarbejde. Men også til psykosocial hjælp til de mange hundrede flygtningebørn i vores projektområde, som er præget af deres langvarige traumer.