Ærlig og velskrevet skildring af Sebastians liv i Vollsmose

”Jeg har det på samme måde med Jesus, som jeg også har det med mine gode venner: Jeg vil gerne introducere dem for hinanden. For jeg vil gerne have mine venner til at forstå, hvorfor jeg holder så meget af mine andre venner og omvendt. Og på samme måde har jeg det med Jesus. Tænk sig, hvis mine venner og de mennesker, jeg møder, kunne få lov til at lære Jesus at kende.” s.23

Sebastian Olesens bog om Vollsmose er både rørende og oprørende. Det er et vidnesbyrd om en ung mand, som brændende ønsker at gøre en forskel for muslimer og andre i en af landets ”hårdeste ghettoer”. Sebastian flytter til Vollsmose – med vilje! Han har rejst i Mellemøsten og fået hjerte for muslimer. I Odense studerer han bl.a. arabisk, mens han bor i den berygtede bydel.

Men til at starte med aner han ikke, hvordan han skal etablere kontakten til de udfordrede unge mennesker. Især ”Molotov-drengene”, en gruppe af unge, som overdænger politiet med molotov-cocktails, ønsker han at få i tale, men han aner ikke, hvordan han skal finde frem til de utilpassede unge. Det bliver til måneders bøn, hvor han beder Gud lede ham til dem, sådan at han kan introducere dem for sin bedste ven, Jesus.

Sebastian overrasker gang på gang unge fra mange nationaliteter, når han som hvid mand bor iblandt dem. Når han taler til dem – oven i købet på arabisk – og bare gerne vil fortælle, at han er kristen og elsker muslimer, så er det noget, der aftvinger lige dele overraskelse og respekt. At det også er hashrygende kriminelle og ofte voldsparate unge mennesker, sætter han en parentes rundt om for at lade dem vide, at de først og fremmest er mennesker, som Jesus døde og opstod for.

I måneder indtager disse unge en fast plads i Sebastian og hans roomies lejlighed. De spiser kilovis af Nutella madder, drikker spandevis af cola, spiller timevis af brætspil og taler lejlighedsvis om tro, liv og fremtid. Lige indtil den dag, hvor en eller anden stjæler Sebastians bil, og ingen vil ud med hvem. Det bliver for meget for Sebastian, som nægter dem adgang, når de ikke vil erkende dette tillidsbrud.

I dag er Sebastian stadig i Vollsmose, hvor han har startet ”Al-Beshara” (Betyder: den gode nyhed) og kirkefællesskabet Vineyard Vollsmose. Han arbejder stadig iblandt unge, som føler sig forstødte af samfundet generelt. Men nu er der lidt mere ordnede forhold, og mødet med de udfordrende, men elskelige unge foregår ikke længere med privaten som udgangspunkt. ”Sjakaler og kartofler i Vollsmose” er en meget ærlig og oprigtig skildring af en kaldsbevidst, ung kristen mands modige rejse ind i et miljø, som de færreste af os andre kender fra andet end et skræmmende portræt, som vi hører om i medierne.

Hans kærlighed til miljø og mennesker skinner tydeligt igennem, men han er samtidig befriende ærlig, når han skildrer de mange skuffelser og svigt, som han også oplever. Det er ikke et eventyr, hvor det hele ender lykkeligt, faktisk står det åbent, hvad der egentligt er kommet ud af arbejdet. Et enkelt menneske her og der, der oplever, at det har gjort en forskel, hvad er det i mængden, kan man spørge. Men når jeg læser bogen, har jeg det lidt som med David Wilkinson i ”Korset og springkniven”, det er ret fantastisk, når et menneske vover sig derud, hvor kun Gud kan bære.

Det er ikke vores ansvar at bære frugt, kun at have villige fødder, og det er Sebastian et fremragende eksempel på.

Sebastian Olesen: Sjakaler og kartofler i Vollsmose
138 sider. 169,95 kr.
Forlag: Al-Beshara Publishing