En stor leder i Guds øjne?

Af Bodil Lanting

Endnu engang er kristne flere steder i verden blevet klar over, at en af deres præster har fortiet synd, fordrejet sandheden til egen fordel – og tilsyneladende alligevel har kunnet fortsætte deres tjeneste med Guds velsignelse i årevis. De har sagt det rigtige, og mange kristne har hyldet dem for deres store åndelige indsigt. Men samtidig har der siddet ofre, som har skullet kæmpe for at få et nogenlunde normalt liv og en nogenlunde sund tro på Gud og det kristne fællesskab. For ikke at nævne tilliden til det kirkelige lederskab, som tilsyneladende har svigtet.

Det vækker en helt enorm sorg, og det er svært at skrive om disse sager. Men vi bør ikke fortie dem. Kristne har både en særlig forpligtelse til at hjælpe de svage og til at vise nåde mod syndere. Men først må sandheden frem, hvor tung den end er at skulle se i øjnene. Jesus opfordrede som bekendt til, at den, som var ren, skulle kaste den første sten mod kvinden, der var grebet i ægteskabsbrud. Jesus forsvarede ikke hendes handlinger, men han reddede hendes liv. ”Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere,” lød hans afsluttende ord til kvinden i Joh. 8.

Men Jesus talte også om en anden slags sten – en møllesten. ”Det var bedre for ham at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet, end at han bringer én af disse små til fald” (Luk. 17). Det er hjerteskærende, når kristne ledere begår synd i form af magtmisbrug, seksuelt misbrug m.m. overfor de ”får og lam”, som de er kaldet til at være hyrder for. Og allerede gennem profeten Ezekiel (kap. 34) udtalte Herren en hård dom over de hyrder, der udnyttede fårene til egen fordel.

Præsten Kelly Williams, der har skrevet bogen ”The Good Pastor”, skriver i en kommentar til de afsløringer, der er gået forud for megakirkepræsterne Robert Morris’ og Tony Evans’ fald, at han allerede som teologistuderende havde fået et meget konkret råd om, at han skulle holde sig fra utugt, hvis han ønskede at blive en stor Herrens tjener. I 2017 havde Kelly Williams oplevet, at Jesus sagde til ham: ”Et netværk af præster vil falde.”  Og det har desværre vist sig at være tilfældet, især siden pandemien, skriver præsten, som peger på, at Gud tilsyneladende er ved at rense ud i sin kirke i denne tid.

– Der er visse fællestræk i disse sager, hvor der ofte er blevet dækket over synder, som blev begået for mange år siden. Fx er Dr. Evans’ tilståelse som 74-årig en nøgtern påmindelse om, at fjenden ikke respekterer hverken alder, karriere, tjenesteår, titler, grader eller tjenestens størrelse. Fjenden prøver at fortære alle præster og kirkeledere. Han ønsker at stjæle, dræbe og ødelægge hver eneste af dem, inklusive dig og mig, fastslår Kelly Williams.

”Ak, heltene er faldet i kampen,” klagede David, da han hørte, at Israels kong Saul og hans sønner var faldet i krigen. Denne følelse kan mange af os nok genkende, når vi hører om store kirkelederes fald. Men Gud tænker helt anderledes om, hvad der kendetegner en stor leder, end vi mennesker gør. En præst er kaldet til at være hyrde, og det var og er ofte et beskidt arbejde, som man normalt ikke forbinder med succes og karriere. Samtidig skal alle vi, der hører til i menighederne, vogte os for heltedyrkelse. For det, der kendetegner den gode hyrde, er nemlig selvopofrende omsorg for andre, for ”de mindste små ”- for både de stærke og de svage får.

Kelly Williams slutter sit indlæg med bønnen: ”Tilgiv os Herre og rens os, der er ledere af din kirke. Vi er dine fårs hyrder. Lad os ikke tage det for let, for ellers vil også vi selv blive ramt af en endnu hårdere dom i de kommende dage.”