Hvilke ord skal jeg bruge i mine Facebook-opslag?

Hej Brian

Har du gode råd om ordvalg i mine opslag, så de bliver levende og interessante for modtagerne?

Hilsen en Facebook-medarbejder


Tak for spørgsmålet. I mit svar til dig vil jeg sige lidt om ordklasser, kirkeord og hverdagssprog.

Skru ned for tillægsordene

Mit råd er, at vi skal økonomisere med tillægsordene i vores opslagstekster. I en beskrivelse af fx en gudstjeneste vil intetsigende ord som fantastisk, spændende og formidabel ikke gøre os klogere på indholdet i gudstjenesten.

Udsagnsord om sangere på scenen, der løfter hænder, klapper og danser, hjælper os til at se gudstjenestens musikindslag for os. Foto: Hans Peter Rousing, Åbenkirke Media

Brug billedskabende ord

Måske har søndag formiddag i kirken været formidabel. I stedet for at bruge tillægsordet kan vi konkret skrive om det, der er sket eller sagt i fx gudstjenesten. Så kan modtagerne af opslaget nemlig selv se det formidable eller fantastiske for sig. Udsagnsord er et godt valg, når vi vil fortælle om en begivenhed. Der ryger billeder gennem hovederne på os, når vi læser om, at kirkeforsamlingen synger og ligefrem bevæger sig sammen i takt til musikken i rummet.

Vi kan også gengive en bid af præstens prædiken om den fortabte søn, hvor faderen løber mod sin store, hjemvendte dreng, omfavner og kysser ham, og de to græder sammen. Og børnene i søndagsskolen. Ja, de springer og kravler rundt i den udendørs klatreborg til lyden af børnesange fra en ghettoblaster. Med billedskabende tekster og fotos, der komplementerer hinanden, kan vi økonomisere med tillægsordene. Det verbale og visuelle i opslaget kan berette om et arrangement, der har været en oplevelse for både børn og voksne.

Religiøst sprog spænder ben

Et andet råd handler om de religiøse begreber, der kan snige sig ind i vores opslag. Her skal vi være opmærksomme på, at vi ikke bruger ord, som er meget indforståede. Fx begreber som treenighed, åndsåbenbarelse og offerlam. Det gælder i opslag, hvor vi inviterer til en gudstjeneste. Og efter en gudstjeneste, hvor vi igen har opslag, som med billeder og tekster fortæller om fx sangen, prædikenen og børneaktiviteterne.

Folk, der er vant til at sidde på kirkebænkene, vil formentlig kunne afkode og forstå de religiøse udtryk.
Men der kan være en sprogbarriere for mennesker, som ikke har deres hyppige gang i kirken. Og det er en skam. For det er netop denne gruppe, mange kirker ønsker at nå ud til med deres opslag på Facebook.

Ord visner

Flere blandt de kirkefremmede har tidligere stødt på religiøst sprog. Fx i undervisningen i kristendom i folkeskolen. Og gennem konfirmandforberedelsen. Her har teenagerne sunget salmer og lyttet til præstens taler og bønner. Men med sjældne besøg i kirken efter konfirmationen kryber ordene fra deres aktive plads på sprogstigen langsomt ned af trinene til en passiv placering. Med tiden hopper de helt ud af stigen og er glemt.

Hverdagssprog vinder

Hvis den kirkefremmede skal forstå beskrivelser og forklaringer i vores Facebook-opslag, skal vi forsøge at formulere os i et hverdagssprog. Vi skal være selektive med vores tillægsord. Og gerne bruge en god portion af de dynamiske udsagnsord. De skaber billeder i vores hoveder, så vi fanger og fastholder opslagenes pointer.

Hilsen Brian Duus Nørgaard