Katolsk biskop om pavens vision: Præster bør omvende sig, så kirken bliver mere udadvendt

”Jeg vil hellere have en kirke med skrammer, med sår og snavs, som kommer fra, at den har været ude på veje og stræder. Hellere end en kirke, der er syg, fordi den aldrig kommer ud. Syg, fordi den klamrer sig til sin egen komfort og sin egen sikkerhed.”

Sådan skriver Pave Frans i sin banebrydende bog Evangeliets Glæde, der blev udgivet på dansk for ti år siden. I bogen, der udkom et år efter hans tiltrædelse i 2013, udfordrer han Den Katolsk Kirke til at blive mere udadvendt og evangeliserende fremfor indadvendt, optaget af at holde på former og traditioner. Deraf hans ønske om ”en kirke med skrammer”. Vi opsøgte biskop over Katolsk Kirke i Danmark, Czeslaw Kozon, for at høre, om kirken her ti år efter har fulgt opfordringen.

Kirken skal ud af sin komfortzone

Er Katolsk kirke en kirke med skrammer?

”Ja, det kan man i høj grad sige. Der er jo forskellige former for skrammer. Den Katolske Kirke er meget udfordret i de her år. Mange vil spontant tænke på misbrugssagerne. Men også det store frafald, der er på grund af ligegyldighed, sekularisering og andre årsager.”

”Men jeg tror, det, som Paven også tænker på, er skrammer, der er forårsaget af ”skrammede” mennesker. Mennesker, som kirken skal række ud til, tage hånd om og prøve at inkludere. Man skal altså gå ud af sin komfortzone.”

”Selvfølgelig findes der stadigvæk dele af kirken, hvor man siger, at folk må komme til os, hvis de vil have noget ordnet eller har brug for noget. Vi tilbyder, hvad vi har. Men altså: de må selv opsøge det.”

En udfordring at være minoritet

Paven lægger vægt på, at hvis folk ikke vil komme til kirken, så må kirken komme til folket. Altså gå ud der, hvor folk er. Gør den det i Danmark?

”Ikke så meget som man kunne ønske. Men Paven tænker nok på steder, hvor kirken traditionelt er i en majoritetsposition. Altså hvor den har domineret samfundet og derfor har været vant til, at mange gik til kirken af sig selv, og at man derfor ikke behøver gøre sig de store anstrengelser for at nå ud til folk. Fordi det er en del af traditionen og miljøet.”

”Men når man er i en minoritetssituation, så tænker man ofte på at bevare, hvad man har. Ikke af bekvemmelighedsgrunde, men fordi det i sig selv er en stor udfordring at være en minoritet. Her er der en fare for, at folk tilpasser sig det omgivende samfund og går til andre kristne konfessioner eller andre religioner. Så derfor har der været en særlig intensitet i at bevare kontakten til de folk, man kender.”

Ud med campingvogn og sang

Men der har alligevel været nogle tiltag, fortæller biskop Czeslaw Kozon. Blandt andet med ”mobil kirke”.

”Det vil sige en diakon, der kører ud med en campingvogn på Gammel Torv i København, stiller den op for bare at være der og snakke med mennesker, som stopper op.”

”Der er også en bevægelse inden for kirken, den såkaldte ”neokatekumenale vandring”, som er meget opsat på at række ud over egne grænser, ud til mennesker, som ellers aldrig har mødt kirken. De stiller sig op på gader og stræder og synger for bare at komme i kontakt med folk.”

Når over halvdelen af medlemmerne i Katolsk Kirke er migranter, bl.a. au pair-piger, er der vel også en stor opgave her?

”Ja, her har vores hjælpeorganisation Caritas gjort en hel del, og disse piger har selv været meget flinke til at opsøge kirken, og man er begyndt med engelsksprogede gudstjenester på steder, hvor man ikke troede, der ville være befolkningsunderlag for det, fx i mindre provinsbyer.”

Ikke så udfarende i Danmark

Paven nævner i sin bog tre indsatsområder for ”nyevangelisering”, det pastorale arbejde, de døbte, som ikke kommer i kirken, og folk, der ikke kender Kristus. Altså hardcore missionsarbejde. Hvor står Katolsk Kirke i Danmark her?

”Dér er vi ikke så udfarende i Danmark. Men jeg tror også, at det er en form for mission, som ikke vil vække så stor begejstring herhjemme. Det er tit udlændinge, der reflekterer på, at nogen stiller sig op på gaden og synger.”

”Og så er det et ressourcespørgsmål. Man kunne gøre meget mere brug af sociale medier eller andre tiltag bare for at gøre opmærksom på, at man er der. Men det er stadigvæk et uopdyrket felt.”

Præster skal omvende sig

Et kernebudskab i Pave Frans’ bog er den pastorale omvendelse. Han skriver bl.a.: ’Når det pastorale arbejde forstås som mission, kræver det, at man forlader den bekvemme målestok, at ”sådan har vi altid gjort”. Jeg opfordrer alle til at være dristige og kreative, når de skal gentænke mål og strukturer…’ (s. 41).

Er det sket en bevægelse i den retning i Danmark de seneste ti år, siden den her bog udkom?

”Vi lever netop nu i en mindretalssituation, så jeg synes ikke, at præsterne i Danmark gennem alle årene har været satte og indadvendte.”

”I Danmark kan man heller ikke bare regne med, at folk kommer til kirken. Man skal opsøge folk, og husbesøg er en stærk del af det kristne arbejde. Ikke så meget som det var engang, men når børn skal undervises, vil vi ved sæsonens begyndelse kontakte forældre, der har børn i den pågældende alder. Det vil være børn og forældre, som er medlemmer, men som vi ikke ser så tit i kirken.”

Ikke udansk at være katolik

Du nævner flere gange, at I er en minoritetskirke. Hvad er jeres væsentligste bidrag i paletten af kirker i Danmark?

”Vi ser os selv som en del af den verdensomspændende kirke, som er til stede i de fleste lande. Derfor er vores umiddelbare tilgang, at der er katolikker det pågældende sted, som vi skal tage hånd om.”

”Jeg tror ikke, vi påvirker det danske samfund generelt – ud over, at Danmark var katolsk en gang. Derfor har vi, fra Den Katolske Kirke genstartede i 1800-tallet, gjort os anstrengelser for at vise, at det ikke er udansk at være katolik. Dels fordi vi har en historie i landet, og dels fordi vi som universel kirke hører hjemme overalt.

Må ikke kvæle ”folkefromheden”

Paven nævner i sin bog udtrykket ”folkefromhed”. Skal kirken kunne modvirke dårligdomme som vold og alkoholmisbrug, må den alliere sig med folkefromheden. Hvad er det?

”Der er nu ikke megen folkefromhed i Danmark, hverken specifikt katolsk eller luthersk. Paven tænker nok på erfaringer fra store katolske lande, hvor folkefromheden har været en parallelstrøm. Det drejer sig om valfarter, rosenkrans, pilgrimsrejser til steder, hvor der har sket mirakler, eller hvor Jomfru Maria har åbenbaret sig.”

”Mange betragter folkefromhed som et udtryk for overtro og ikke noget, moderne mennesker giver sig af med. Men det vil være en stor fejl at kvæle sådan noget. Det skal selvfølgelig fyldes med indhold. Bringer vi evangeliet ind i disse fromhedstraditioner, vil de kunne blive styrket og blive et redskab til, at troen bliver bevidstgjort, inderliggjort.”

Det bliver sværere at være kristen

Til sidst: Hvor er Den katolske Kirke i Danmark om ti år? Kan du se en bevægelse mod fortsat fornyelse?

”Ja, men det er noget, der nok vil gå meget langsomt. Vi vil forhåbentlig være flere, selv om vi stadigvæk vil være et mindretal, og væksten vil skyldes indvandring, selvom politikken på det område er meget restriktiv nu.”

”Samtidig tror jeg, at der vil være øget intolerance over for religiøse samfund fra myndighedernes side. Det bliver sværere at være kristen i Danmark i de kommende årtier. I hvert fald for en minoritetskirke som vores. Det skyldes alle de lov-tiltag, som er møntet på muslimer, men som samtidig rammer kristne kirker. Det gælder fx imamloven og det nu opgivne krav om oversættelse af prædikener, så man kan kontrollere, hvad religionerne indeholder.”

”Og så er der hele spørgsmålet om udenlandske forkynderes mulighed for at virke i Danmark, både permanent og på gæstebesøg. Desuden er der holdninger til bestemte etiske ting. Om nogle år vil det være ”hate speech” at tale imod abort. Det bliver betragtet som en menneskeret at få foretaget abort og bliver måske forsøgt skrevet ind i Grundloven. Det er i hvert fald søgt indført i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, ligesom Macron fik det ind i den franske grundlov.”

”Det klassiske syn på LGBT-verdenen vil også blive betragtet som hate speech. Så det vil få kristne til endnu mere at trække sig ind i sig selv for bare at kunne overleve. Alt dette er udtryk for en mentalitetsændring, der vil påvirke klassiske kirkesamfund som Den Katolske Kirke. Nu skal trossamfundsloven revideres. Også der kan man frygte stramninger.”