Ny Testamentes bøger med sider til notater
Forlaget Scandinavia, som står bag udgivelserne af Bibelen på hverdagsdansk, har nu udgivet Ny Testamentes 27 bøger som bibelnotesbøger med plads til egne notater på hver side.
Bibelen på hverdagsdansk er oversat og designet for optimal og uforstyrret læsning, og forlaget har haft som mål, at man i sin læsning ikke bliver standset af udtryk, man ikke forstår. Med bibelnotesbøgerne giver man plads til at dykke ned i Bibelens mange guldkorn og reflektere over de mange dybder og lag, når der til hver side er plads til at notere sine tanker og refleksioner.
Læs teksten på venstre side, og skriv dine tanker ned på højre side. Så enkelt er det. Og alligevel vil du opdage, at du bliver mere klar i dine tanker, når de får lov at løbe over dine læber og ud gennem en blyantspids, lyder det fra forlaget.
Bibelteksten er fra Bibelen på hverdagsdansk, 7. udgave, 1. oplag 2023. Der er ialt 13 bibelnotesbøger med nogle af de kortere breve samlet i en bog. Man kan købe alle 13 bøger for 499 kr. eller købe dem enkeltvis til 79 kr. pr. stk.