Opråb til studenter årgang
I de sidste par uger er årets studenter sprunget ud. Desværre er der ingen studenter i familien dette år så af frygt for, at jeg skulle brænde inde med al min akkumulerede midtlivs bedrevidenhed, så hermed tre opråb til dette års studenter:
”Se tilbage og ikke frem”
Vi forældre har desværre fordrejet jeres selvopfattelse og har bildt jer ind, at kun fantasien sætter grænser for, hvad I kan opnå i dette liv; at I bare skal se fremad og ikke lade jer begrænse. Det er en fed løgn. Undskyld! Der er uendelige mange begrænsninger og mange omveje, jeres liv kommer til at tage. Se i stedet langt mere tilbage. Sig tak til de ”gamle”, der bliver ”tilbage”, når I drager ud i verden, sig tak til jeres søskende, forældre, bedsteforældre, til alle, der har fyldt jeres liv med gode ting indtil denne dag. Taknemlighed er den bedste medicin mod bitterhed og uindfriede drømme og de utallige skuffelser, I komme til at samle op i fremtiden. Livet handler ligeså meget om at kunne bære at have det skidt, som at få det godt.
”Se ud og ikke ind”
Jeg ved godt, at vi har tudet jer ørerne fulde med utallige omklamrende spørgsmål som ”Hvordan føles det”? ”Hvad synes du selv”? ”Har du en god mavefornemmelse”? Vi har vendt jeres blik mere ind i jer selv i stedet for ud i relationer til andre mennesker, i de fællesskaber, I er en del af. Vi har sagt til jer, at I ikke skal finde jer i noget – og det er også en kæmpe løgn. I skal finde jer i en del – I kommer til at æde jer selv et hav af gange, hvis I vil leve i nære relationer med andre. Brug hoved til at tænke med og maven til den mad, I spiser. Se i stedet langt mere ud på de mennesker, I lever jeres liv sammen med. I stedet for at bruge jeres ungdom på at finde jer selv, så brug den på at finde andre og lad andre finde jer.
”Se op og ikke til siden”
Vi forældre har desværre skabt et præstationssamfund, hvor I unge aldrig føler, at I gør det godt nok. Ofte ser I mere til siden efter, hvad venner og bekendte kan, og I føler jer mindre værd. Vi forældre har desværre ladet jer se mere ned i de lysende skærme end ind øjnene på os forældre, men vi har jo haft så travlt med vores eget liv og karrierer. Måske lider I af det, Kierkegaard kalder ”sammenligningens sideblik”, hvor I konstant måler jer af overfor andre. Hold op med at sammenligne jer med andre, for hver gang I sammenligner jer med andre, reducerer I enten jer selv eller andre.
Alt for mange af jer unge slår blikket ned i skam, fordi I skuffer jer selv og andre og føler jer utilstrækkelige. Problemer i den store verden omkring jer, men også i jeres egne bekymrede sind, står i kø. Men verdensfreden, klimakrisen eller jeres egen trivsel står ikke og falder med jer. Der er i virkeligheden meget lidt, I selv kan kontrollere. Vil I redde verden, så begynd med at gå ud med skraldespanden og bed et fadervor, inden I falder i søvn i aften. Øv dig i at tro og at hav tillid til Gud, så slipper du for at tage hans job med at redde verden. Hjælp lidt til der, hvor du nu kan. At tro på Gud, er større end at tro på sig selv – og ærligt talt, man sover bedre om natten, hvis man ikke tror, at alting afhænger en. Derfor løft jeres blik og se op.
Tillykke med huen!
