Bemærkelsesværdigt drama om en overset helt

’One life’ er et dybt bevægende historisk drama, som bygger på autentiske begivenheder og viser, at et liv vitterligt kan gøre en verden til forskel, når viljen sættes ind i en uselvisk kamp for at redde andre mennesker.

En sand historie

”Det du starter, er du nødt til at fuldføre …” sådan lyder ordene i et jødisk ordsprog ifølge en rabbiner i filmen. Nicky Winton (Johnny Flynn) skal forsøge at skaffe oplysninger på nogle af de mange frygtsomme jøder, der befinder sig i lejre i og omkring Prag, men det er ikke let, for de har lært at frygte alle. Men en dag sidder han overfor denne rabbiner, som han skal forsøge at overbevise om, at han vil hjælpe børnene væk fra krig, rædsel og sandsynligvis udryddelse.

Frygten sætter sig som bekendt som en mistro kun tillid kan fjerne, og derfor bliver dette ordsprog et mantra for Winton, som ikke kan give op, for det vil være at svigte den tillid desperate forældre har vist ham, ved at overlade evakueringen af deres børn til ham. Historien bag dramafilmen er, at Sir Nicholas Winton, en ung børsmægler fra London, sammen med Trevor Chadwock og Doreen Warriner, fra den britiske komite for tjekkoslovakiske flygtninge, reddede 669 børn fra nazisterne i månederne op til Tysklands invasion af Polen og starten på 2. verdenskrig.

Winton rejste til Prag og så de mange børn, der var flygtet fra nazisterne i Tyskland, Østrig og Sudeterland, og som nu levede under desperate forhold, og i overhængende fare for en nazistisk invasion.

Kritik

Det er en vild historie, som ikke bliver mindre storslået af det faktum, at den var mere eller mindre glemt i et halvt århundrede. I filmen er det nærmest tilfældigheder, en hustru der insisterer på, at der skulle ryddes op i det voldsomme arkiv (reelt rod) som hendes aldrende ægtemand havde samlet sammen, der fører til, at historien ser dagens lys. Alligevel er anmeldere ikke voldsomt begejstrede. En skriver: ”Britisk film med Anthony Hopkins om heltedåd under Anden Verdenskrig er ulasteligt fortalt, men føles alligevel som en lidt flad oplevelse.” (Helen O’Hara)

En anden anmelder forklarer dette med filmens mange klicheer: ”Meget af det jeg følte var klichéfyldt, også ting som vi har set 100 gange før i andre film sat i denne periode. Generelt er One Life ikke nogen skelsættende dramafilm, da tematikken og dilemmaerne er blevet filmatiseret før og i mange andre tilfælde, gjort en smule bedre. Men som sagt, så vil jeg ikke kritisere den ægte historie, da den er dybt rørende og det dykker den også meget mere ned i, når vi kommer til den sidste halvdel af filmen.” (Lasse Bjørnsten Rasmussen)

Jeg forstår godt anmeldernes kritik, for det er velkendte virkemidler der tages i brug, men på den anden side kunne man spørge, hvordan viser man ellers krigens gru og elendighed, hvis det ikke netop var igennem billeder af børn og voksne i elendig forfatning, sat op i kontrast til bureaukraterne med deres trygge afstand til netop denne horrible scene.

Skuespillerpræstation

Johnny Flynn og Anthony Hopkins deles om hovedrollen som henholdsvis ung og gammel Nicholas (Nicky). Unge Nicholas er en idealistisk bankmand, som er opdraget med nogle værdier, der gør, at han er nødt til at handle, når han ser katastrofen under opsejling. Nicholas og hans mor Babi (Helena Bonham Carter), der selv emigrerede til England fra Tyskland, kæmper mod tungt britisk bureaukrati og en holdning, hvor man havde nok i sig selv og egne udfordringer.

De skal imødekomme, hvad der forekommer som umulige krav for at få lov til at bringe børnene i sikkerhed i England. Det er krav om adoptivfamilier – men kun midlertidige – om økonomisk uafhængighed og store pengebeløb og så besværlige dokumentationskrav. Alligevel lykkes det at arrangere ni togrejser med grupper af børn, hvoraf den sidste blev stoppet, da det var samme dag, tyskerne indtog Polen.

Mange år senere hjemsøges Nicholas (Anthony Hopkins) af alle de børn, han ikke kunne redde. Men i det mindste vil han sikre, at det hele ikke bare glemmes. Hvordan skal han bære sig ad med at få historien ud, det ved han ikke rigtigt. Men en dag kommer historien af finurlige veje videre til en useriøs, men meget populær, tv-udsendelse og derigennem får hovedpersonen kontakt til en del af de mennesker, som han havde været med til at redde. Det er øjeblikke, hvor biografgængere i stort tal får travlt med at tørre tårerne væk, og viser også skuespilpræstationer i verdensklasse.
Samlet set er filmens historie absolut værd at fortælle, og så kan jeg personligt godt leve med, at det filmiske nok ikke er det mest originale eller banebrydende, som jeg har stødt på.

Titel: One Life
Premiere: 20. juni
Spilletid 109 minutter
Instruktør: James Hawes
Nordisk Film Distribution