En tikkende bombe
En tikkende bombe under kirken. Sådan beskrev en biskop for nogen tid siden den præstemangel, som Folkekirken har udsigt til. Det skyldes, at det antal præster, der går på pension de næste ti år, slet ikke svarer til det antal teologer, der forventeligt uddannes. Allerede nu genopslås mange stillinger, og der er mangel på ansøgere mange steder.
Har I bedt for jeres præst i dag? Sådan spørger jeg ofte de lokale menigheder, jeg besøger i kraft af min rolle som generalsekretær. Måske bliver fremtidens spørgsmål: har I bedt om en præst idag? Det er et spørgmål med relevans for såvel folkekirken som frikirkerne. Heller ikke i Oasebevægelsen kan vi læne os tilbage og forvente, at gode præster kommer af sig selv. Såvel sognemenigheder som valg- og frimenigheder i vores netværk har ofte få kandidater til præstestillinger. En virkelighed som også genkendes i flere frikirker.
Alting har en historie. Intet kommer af sig selv. Heller ikke præster. De kommende præster skal have gode betingelser for at få en teologisk faglighed. Det er glædeligt, at Menighedsfakultet i Aarhus har indgået en meritaftale med Aarhus Universitets afdeling for teologi. Hele kirkelivet styrkes, når der er gode teologiske uddannelsesmiljøer. Kommende præster skal have mulighed for at dannes til tjeneste gennem menighedspraktik og følgeskab med erfarne præster. Og så skal de høre kaldet. Både fra Gud og fra kirken.
Det begynder ikke den dag, I mangler en præst, men det begynder i dag, når I beder om, at Gud må kalde unge og voksne til tjeneste som præster i kirken. Har du bedt for din præst idag? Har du bedt om, at Gud kalder en ny generation af mænd og kvinder til at dygtiggøre sig som forkyndere og præster? Har du opmuntret nogen, du kender, til at gå den vej? Fordi Kirken forkynder et evangelium for alle mennesker, må kirken være alle steder.
På landet. I byen. På øerne og fastlandet. På hospitalet, i fængsler og skoler. Derfor har vi brug for præster alle steder. Mange steder er den lokale kirke det sidste fællesskab, der samler alle på tværs af generationer og baggrund. Der synes at være et tidehverv, hvor interessen for vores rødder vokser. Ord som ånd, historie og tro er kommet på banen igen. En fornemmelse for at tilværelsen handler om mere end velfærd og forbrug. Den åbenhed og længsel giver nye muligheder for at være præst og kirke lokalt.
Der er brug for mange forskellige profiler af menigheder og præster i vores tid. At være præst kan til tider være krævende, men jeg har aldrig fortrudt, at mit arbejdsliv formede sig igennem teologistudie og præstetjeneste. Jeg kan næppe forestille mig et job med mere mening, og har taget det med mig i mit virke som generalsekretær i DanskOase. Jeg får lov til at besøge præster af mange slags rundt i landet. De yder en imponerende indsats. Bed for dem. Og for dem, der skal bære faklen videre.
