Generationerne til fest på Sommercamp i Kolding

Der blev festet igennem på Apostolsk Kirkes Sommercamp i Kolding. I år er det 100 år siden, at bevægelsen blev startet i Danmark. Men det blev også til en markering af, at generationerne har brug for hinanden. Fejringen startede for alvor med en jubilæumsgudstjeneste søndag formiddag, hvor Jacob Viftrup, der er leder af kirkens Tjenesteteam, talte om at give stafetten videre til en ny generation.

Brændstof til vores tro

Jacob Viftrup talte ud fra Hebræerne 12 om at løbe løbet med alle Bibelens troshelte som vidner. ”Et vidnesbyrd om, hvad andre har gjort, er fantastisk brændstof til vores tro. Hvis Gud kan gøre det en gang, kan han gøre det igen,” fortalte Jacob Viftrup. Han fremhævede de nøglepersoner, som var med til at starte Apostolsk Kirke og bragte den dertil, hvor den er i dag.

”I vores historie har Gud ledt efter mennesker, som ville være lydige. Gud responderer på tro. Når vi tror på, at han er den, han siger, han er. Der er mange små ting, vi kan være lydige i, og vi undervurderer ofte de små vigtige ting,” sagde han.

Skør med Jesus

Jacob Viftrup fortalte blandt andet om Anna Larsen-Bjørner, der spillede en stor rolle i Apostolsk Kirkes tilbliven. Hun var en feteret skuespiller, som mødte Jesus og følte, at hun skulle tage ud og tale om Jesus. Men teatret ville ikke lade hende ophæve kontrakten og fik hende indlagt på et psykiatrisk hospital, for at det måtte blive bevist, at hun var blevet skør. ”I to måneder havde hun samtaler med lægen, der prøvede at få hende på rette spor, hvorefter han ifølge Anna Larsen-Bjørners selvbiografi konkluderede: ”Ja, lille fru Anna, hvis jeg skal give teatret en beskrivelse af Deres tilstand, så må det blive, at De er den eneste kloge her på klinikken, og alle vi andre er gale,” fortalte Jacob Viftrup.

Inspirerer til kaldet i dag

Han mener, at historien er inspirerende for dem, der i dag har svært ved at leve det ud, som Gud har bedt os gøre. ”Historien inspirerer nogle, der bærer på et kald til at lægge sit liv om og tjene Jesus. Det kan være, at alt ikke lagde sig til rette, og man godt kan blive lidt skør over at blive fanget i en oplevelse af, at Gud vil noget, men vejene åbner sig ikke,” sagde den apostolske leder.

Giver stafetten videre

I slutningen var der et særligt øjeblik, hvor der blev givet depecher videre fra repræsentanter for præster og missionærer til repræsentanter for den unge generation. ”Vi fra den ældre generation skal give depechen videre. Der er et løb, vi skal løbe sammen nu. Og vi skal aflevere den til de unge. Den repræsenterer en historie. Det repræsenterer en arv. Og så repræsenterer den, at vi sender den videre,” sagde Jacob Viftrup, inden depecherne blev sendt videre gennem hele forsamlingen.

Alle generationer med

På campen i Kolding var der særlige aktiviteter for alle aldersgrupper af børn, teenagere og unge. Ministormerne for de helt små, Turbo for de lidt større og Himmelstormerne for tweens. ”Vi har prøvet at samle vores Teen Camp og Youth Camp i det, vi kalder Acts Generations Summer. De har nogle aktiviteter hver for sig, men andre møder foregår i fællesskab. Og så er de med til 2-3 fælles møder i løbet af ugen sammen med de voksne,” fortæller Christian Tychsen, der er leder af Apostolsk Kirkes Børn og Unge og stod i spidsen for Teen Camp.

Særlig enhed mellem generationer

Han glæder sig særligt over det, der sker, når generationerne forenes. ”Det kan noget, når vi er sammen. Dels er der noget med at blive udsat for hinanden. At de ældre ser, at der faktisk er nogle teenagere og unge. Og at man bliver udsat for noget af det, de unge laver,” fortæller Christian Tychsen og uddyber: ”Vi vil også gerne have, at de unge forstår, at det, de laver, er en del af noget større. Og så man bliver forbundet med nogle af de voksne fra deres kirker derhjemme.”

Christian Tychsen nævner, at flere af teenagerne havde oplevet store ting, særligt når de var sammen med de voksne. ”Seks ud af ti af teenagernes vidnesbyrd var fra ting, som var foregået på fællesmøderne med de voksne. Det er, som om Helligånden vil noget med den her enhed mellem generationerne.”

Ung taler til de voksne

Onsdag aften havde man i samme ånd ladet de unges gæstetaler, Joel Richards, som er ungdomspræst i Audacious Church i Manchester, prædike på mødet hos de voksne.
Temaet var ”Bliv klar til kamp”, hvor han ud fra beretningen om Kong Joshafat i 2. Krønikebog 20 gav sit bud på, hvordan vi som kristne skal forholde os, når vi oplever overraskelsesangreb fra Djævelen.

Historien handler om, at Israel blev angrebet af fjender, som pludselig var kommet meget tæt på hovedstaden Jerusalem. Måden, Kong Joshafat reagerede på, er ifølge Joel Richards et forbillede på, hvordan vi bør reagere på modstand og angreb fra den onde. Og han opremser fem konkrete handlinger, vi bør kopiere:

1. Bed
”Det første, du skal gøre, når du står i en kamp, er at bede. Du kan måske godt gøre noget i din egen kraft og dine egne evner. Men det får dig ikke ret langt. Og det vidste Joshafat. Du er nødt til at vende dig og banke på himlens dør. Du må gå til en højere autoritet, for bøn har kraften til at forandre alt.”

2. Saml folket
”Der er kraft i enhed. Der er kraft, når vi samles i enhed. Judas folk forenedes og søgte Guds hjælp. Du skal samle dine folk. Hvem står sammen med dig? Nogle gange har du ikke selv tro for din egen situation, men du kan have folk omkring dig, som løfter dine arme, som peger på din frelser.”

3. Proklamér, hvem Gud er
”Joshafat minder Gud om, hvem han er. Du er nødt til at sige, hvem din Gud er. Lad være med at fokusere på, hvem fjenden er. Fokuser ikke på dine omgivelser, men se højere op. Sig nogle skriftsteder om, hvem Gud er, og hvad Gud har gjort.”

4. Profetér
”Profeten sagde til Joshafat: ”Kampen er ikke din, den tilhører Gud”. Søg efter et ord fra Gud. Vi bliver så optaget af, hvad alle andre siger, så vi glemmer at spørge Gud, hvad han siger. I kampen har vi brug for et ord fra Gud over vores situation, for det er i profetien, vi får kampplanen, siger Joel Richards, inden han fremhæver den sidste ting.”

5. Pris Gud
”Til sidst sendte Joshafat nogle foran hæren, som skulle synge og lovprise Gud. Da de gjorde det, lagde Herren baghold for fjenden, og de blev besejret. Som kirker er vi gode nok til at bede, profetere, og proklamere. Men lovprisning er det, der går forud for sejr. Det fjerner dit blik fra situationen og fikserer dit blik på din Frelser,” sagde den engelske lovsangspræst.

Sluttede med koncert

Torsdag aften var endnu et udtryk for, at de unges fest blev flyttet ind i fællesskabet med den ældre generation. Her var afslutningen på campen en koncert med det engelske band LZ7. Bandet er kendt for at holde koncerter på skoler og fortælle om Jesus.