Giv dig tid, så skal det nok gå

I slutningen af juni var jeg til dimissionsfest på et gymnasium, hvor en af studenterne holdt en tale for de ca. 700 fremmødte. En flot tale med flere gode iagttagelser og pointer. Blandt andet denne: ”Giv dig tid, så skal det nok gå”.

Det var et godt råd, som hun havde givet til nogle nervøse elever i 1.g., og nu ville hun gerne dele det samme råd med alle sine medstudenter, der står foran en periode i deres liv, hvor de skal i gang med at finde ud af, hvad de nu vil med deres liv. Det er en spændende tid, men for mange også en lidt svær tid. Her synes jeg faktisk, det er et ganske godt råd: giv dig tid, så skal det nok gå.

Det er en pointe, som i en åndelig sammenhæng kan omformuleres til en endnu vigtigere pointe: Giv Gud tid, så skal det nok gå. Vi behøver ikke gøre tingene sværere, end de er. Hvis Gud er Gud, hvis Jesus opstod fra de døde, hvis Gud hersker over vind og vejr, og hvis Gud ovenikøbet elsker os, som gode forældre elsker sine børn, så kan vi også roligt stole på ham i enhver situation. Det betyder ikke, at vi fx skal afslå behandling eller medicin i misforstået tillid til Gud.

Det betyder bare, at vi altid kan stole på Gud. Giv ham tid, og giv ham af din tid. Giv tid i din hverdag til Gud, og giv Gud tid. Det er dejligt, når Gud handler med det samme, men det er langt fra altid sådan, det foregår. Gud handler, når han vil. At leve som kristen er at leve et liv, hvor Gud hele tiden griber ind – i stort og småt. Men at leve som kristen er også at leve et liv, hvor man gentagne gange undrer sig over, at Gud ikke griber ind.

De to delvise modsætninger er vel langt hen ad vejen også det spændingsfelt, mange af os hele tiden forsøger at finde en balance i. I perioder kan jeg opleve ting, hvor jeg erfarer, at Gud griber ind. Det er stærkt og trosopbyggende, men der kan også komme perioder, hvor jeg ikke synes, jeg oplever det – og det er voldsomt irriterende.

Det at have oplevet den stærke følelse af at have erfaret Gud og så pludselig være i en periode i sit liv, hvor man ikke erfarer det store, kan få den ”tørre” periode til at føles endnu mere tør. Der findes helt sikkert mange forskellige grunde til, at man kan havne der, og der findes helt sikkert også mange forskellige måder at komme videre på. Lige nu vil jeg bare gerne give de her to handlemuligheder videre:

Giv Gud tid, og giv dig selv tid med Gud.
Så skal det nok gå.