”Indoktrinering og køns ideologisk propaganda hører ikke hjemme i kirken”

Lørdagens ”Børnepride” i Enghave Kirke har fået Martin Henriksen (NB) til tasterne på X:

”Det er at gøre tykt grin med kristendommen, når såkaldte præster bruger en kirke til såkaldt børnepride,” skriver formand Martin Henriksen (Nye Borgerlige) på X.

Martin Henriksen,
Stevns.

”Det er at gøre tykt grin med kristendommen, når såkaldte præster bruger en kirke til såkaldt børnepride.

Jeg gentager: hold dragqueens, tidens overdrevne fokus på woke, homoseksualitet og pride langt væk fra børnene. Børnepride er et overgreb og hører ingen steder hjemme.”

– Jeg har fuld forståelse for, at kirken skal udvise omsorg og kærlighed overfor mennesker, der måtte have det svært, og som har brug for vejledning. Men at udvise kærlighed er også at sætte grænser og stå fast på noget.

Her burde kirken stå fast istedet for at give efter for tidens overfladiske tendenser. Det, vi ser her, er indoktrinering og kønsideologisk propaganda, og det har ikke noget at gøre i en kirke og heller ikke i børnehøjde. Jeg mener, at det bedste i situationen vil være, hvis kirkeministeren går ud og klart markerer, at der er tale om groft misbrug af kirkens rum og af præsteembedet.