Sam er i bevægelse i den åndelige verden

35-årige Sam Karamyani har bevæget sig i den åndelige verden fra at være overbevist ateist til at tro på, at den åndelige verden er virkelig, og at der er noget større, som påvirker os.

Sam Karamyani nyder at opholde sig i naturen og bruger blandt andet tiden på at reflektere over livets store spørgsmål. Foto: Privat

I kristne kredse er der bred enighed om, at vi er sendt af Gud til denne verden for at møde mennesker med Guds kærlighed, og at vi blandt andet gør dette ved at vise oprigtig nysgerrighed og interesse for, hvordan andre mennesker ser og forstår den åndelige verden. De fleste kristne kan nikke genkendende til, at samtaler om tro nogle gange synes at opstå fuldstændig ubesværet, mens det at starte en samtale andre gange kan føles som at være en hækkeløber, der skal springe over ti hække, før den gode samtale er til stede.

Mange kristne vil kunne genkende glæden ved de mellemmenneskelige møder, hvor der er gensidig tillid, respekt og nysgerrighed på at forstå sammenhænge i den åndelige verden, som munder ud i en god og givende samtale om tro. En sådan samtale har jeg haft med Sam Karamyani, der fortæller om, hvordan han har bevæget sig i den åndelige verden. Han siger blandt andet:

”Jeg tror helt sikkert på noget andet om ti år end det, jeg gør nu, for jeg ønsker at lære mere, forstå mere og opleve mere, og jeg er først lige begyndt at blive oplyst.”

Opvokset som ateist i Iran

Sam er født i Iran i 1988 og har boet der, indtil han som 17-årig fik familievisum i England, hvor han derefter boede i ti år. Sam fortæller, at det at bo og vokse op i Iran var som at være i fængsel. Familien, som Sam voksede op i, var blandt minoriteten i Iran med dens ikke-religiøse og ikke-muslimske overbevisninger. Familien troede hverken på Islam eller på et religiøst system generelt, de troede på, at der ingen Gud fandtes, og at religion derfor ikke gav mening.

Sam fortæller om sin opvækst, at hverdagen handlede om at få dækket de helt grundlæggende behov for mad og overlevelse. Han havde ikke og brugte derfor ikke ressourcer på at overveje noget som helst om den åndelige verden. I Iran som16-årig oplevede Sam noget meget bizart, hvor en af Sams lærere bag lukkede døre handlede i modstrid med den tro, som han i det offentlige rum var repræsentant for.

Han var kendt som en meget religiøs og rettroende mand, der var oplæser af koranen på fjernsyn, og han havde et mærke i panden fra bedestemplet, grundet sine mange timer i bøn. Sam tænkte, at denne mand handlede i strid med det, som var Guds vilje, fordi han gjorde noget i det skjulte, som ikke var godt. Der var ikke megen oplysning eller viden tilgængelig i Iran om den åndelige verden, og det var først, da Sam kom til England, at han følte, at han kom i kontakt med sig selv, med sit hjerte og sin krop. Den øgede frihed og lighed i England betød, at Sam havde flere ressourcer til at tænke over, hvordan verden hang sammen.

Tankerne om den åndelige verden begynder

Sam begyndte at tænke nye og andre tanker, og det blev en værdi for ham at være empatisk overfor andre levende væsener, også opdrættede dyr, som, han synes, havde kummerlige livsvilkår.
Derfor blev han vegetar, noget som han i Iran havde syntes var helt uforståeligt, og som han havde grinet af. Sam blev meget følelsesmæssigt bevæget af at se de mange hjemløse, der manglede mad, og som ikke fik opfyldt de helt basale menneskelige behov.

At være vidne til fattigdommen, at se den nærværende og lyslevende i Londons gader påvirkede Sam så meget, at han tænkte, at han på egen krop ville mærke, hvordan det var at være hjemløs.
Han antog nemlig, at han på den måde ville få endnu mere medfølelse med mennesker, der var fattige eller hjemløse.

Stilhed og refleksion

Sam kom til Danmark som 24-årig, hvor han begyndte at interessere sig for meditation, ligesom han også brugte megen tid i naturen, særligt de mere uberørte naturområder virkede dragende på ham. Stilheden i det fri og uforstyrretheden gav plads til at mærke sig selv og til at reflektere over livets store sammenhænge. Når han var alene, væk fra hverdagens støj i den mere uberørte natur, oplevede han en storhed og en forbundethed med naturen, ja hele universet. En følelse, som han ikke tidligere havde kendt til.

Sam har gentagne gange, mens han har vandret i bjergene, været i kontakt med oplevelsen af samhørighed med universet, ligesom han også har haft tanker om Guds eksistens og væren.
Han har oplevet en stærk betagethed af skønheden i naturen, som har ledt tankerne hen på, om der er en skabende, levende Gud.

Hvordan ser Sam den åndelige verden?

”Hvis Gud ikke havde brug for at blive skabt af nogen, så har vi mennesker heller ikke brug for at blive skabt af Gud,” siger Sam. Sam tror på reinkarnation, men han lever samtidig i en erkendelse af, at der er uendeligt mange spørgsmål, vi som mennesker ikke kan svare på. Derfor er han heller ikke sikker på, hvad der sker efter døden.

Tror du på, at mennesket består af ånd, sjæl og krop?

”Jeg tror på, at mennesket består af en sjæl og en krop, og at menneskets bevidsthed ligger i sjælen.”

”Universet er bevidsthed, mennesket er en refleksion af universet, ligesom man projekterer en film op på en væg, sådan er universet som filmprojektoren i centrum, mens vi mennesker er som den film, der projekteres på væggen.”

”Jeg tror, at mennesket er skabt af universet. Vi kommer fra de sorte huller, fra den mørke energi, og vi er skabt af stjernestøv.”

”Videnskaben har bevist, at mennesket er 99,9% tomhed, og hvis vi ikke er faste, solide væsener, hvordan kan vi så være skabt af Gud,” spørger han.

To billeder på den åndelige verden.

Sam forklarer billedligt sin forståelse af den åndelige verden som et træ, hvor træstammen er universet, mens alle mennesker er et blad på træet. Ligesom bladene på træet er lige, er vi mennesker lige, vi er lige meget værd, og vi hænger sammen med universet.

“Hvis verden er som et hav, er hvert menneske som en bølge i det hav, vi hører sammen med hinanden og med universet,” siger Sam.

Kærligheden får Sam til Danmark

I 2016 flyttede Sam til Danmark, fordi han havde fået en dansk kæreste, som han var sammen med i syv år. I denne periode ændrede Sam sig fra at ryge og drikke en del alkohol til at blive mere og mere bevidst om sin krop og om vigtigheden af en sund livsstil. Da de to blev enige om at gå fra hinanden, valgte Sam at bo i en skov i tre måneder. Han havde udstyret til det, idet han er et menneske, som i sine ferier ofte er at finde i naturen i ugevis.

Sam er uddannet indenfor film og billeder, og han arbejder fuld tid som medhjælper i en kantine i Filmbyen i Aarhus. Det er også i ”Smilets by”, han bor sammen med sin kæreste. Han drømmer om på længere sigt at få mulighed for at arbejde med film og billeder, men er glad og tilfreds med kantinejobbet og de gode kolleger. Sam nyder at tale om den åndelige verden, og han er sikker på, at han om ti år tror på noget andet, end han gør nu.

Samtaler om tro

Mikael Wandt Lauersen, som er leder af den frikirkelige organisation FrikirkeNet, der til september lancerer kampagnen ”Tal om tro,” giver sit bud på, hvad der er vigtigst for at få gode samtaler om tro. ”Nysgerrighed, gensidig tillid og respekt er vigtige forudsætninger, ligesom der også er brug for en, som tør bryde isen og bringe muligheden for samtale på banen. Jeg bringer ofte samtalemuligheden på banen på en lidt henslængt måde, hvor jeg siger noget i retning af: ”Hvis du på et tidspunkt har lyst, kunne det være sjovt at mødes over en kop kaffe og dele nogle af de tanker, vi gør os om tro.”

På den måde kan folk kan let glide af på invitationen, hvis de ikke er klar til at tale om tro, men de kan også let gribe invitationen og sige: ”Ja, det vil jeg gerne.”