Finanslovsforslaget for 2025 sikrer øget støtte til tros- og religionsfrihed – til gengæld er religion røget ud af regeringens ’Afrikastrategi’

I det finanslovsforslag, som regeringen fremlagde fredag den 30. august, øges støtten til tros- og religionsfrihed og forfulgte minoriteter med 5 mio. kr. årligt. Det vækker begejstring hos Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde, der til gengæld undrer sig over, at religion er skrevet ud af regeringens nye ’Afrikastrategi’.

Det er Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), som administrerer midlerne til de globale indsatser for tros- og religionsfrihed gennem det såkaldt ’Vindue for tros- og religionsfrihed’. Med forøgelsen kommer det samlede budget for tros- og religionsfrihedsvinduet op på 15 millioner kroner.

”Vi er meget glade for, at finanslovsforslaget for 2025 lægger op til at øge budgettet til tros- og religionsfrihedsvinduet. Det er en vigtig anerkendelse af den store indsats, som civilsamfundsorganisationer yder ude i verden,” siger Katja Gunnertoft Bojsen, der er sekretariatschef i CKU. “Gennem de seneste år har vi set en række alvorlige eksempler på, at netop denne frihedsrettighed krænkes. Hver dag udsættes religiøse minoriteter for forfølgelse, vold og diskrimination. Der er et stort arbejde forude for at sikre denne rettighed globalt,” siger hun.

Gode resultater

Vinduet for tros- og religionsfrihed blev oprettet i 2020 af den daværende regering. Midlerne er blandt andet gået til projekter, der skal modarbejde hadtale, diskrimination og voldelige overfald i Sri Lanka, farsi-sprogede tv-programmer målrettet kvinder i Iran, Afghanistan og Tadjikistan om fx retten til at vælge sin egen tro og til at engagere kristne og muslimer i et fælles arbejde for hinandens rettigheder i Vestafrika.

”Selvom der er langt fra Christiansborg til Sri Lanka, Iran, Afghanistan og Vestafrika, så viser forøgelsen af midler til området også, at politikerne faktisk lytter, når vi har eksempler på projekter og indsatser, som viser gode resultater,” mener Katja Gunnertoft Bojsen.

”I Cameroun, hvor mange unge radikaliseres
og rekrutteres til Boko Haram, har Mission Afrika
i samarbejde med deres sydpartnere arbejdet
for at forebygge religiøs radikalisering
og er lykkedes med at nå bredt ud blandt de unge.”

Hvor blev religionen af?

Mens CKU glæder sig over de nye midler, er de til gengæld ærgerlige over, at regeringen har udeladt at medtænke religion i deres nye Afrikastrategi. I samme uge som finanslovsforslaget blev præsenteret blev regeringens nye Afrikastrategi ’Afrikas Århundrede’ også præsenteret.  ”Som naboer har Europa og Afrika brug for hinanden til at løse fælles problemer, fra terrortrusler til migrationspres og klimakrisepartnerskaber,” lyder det i strategien, hvor man også fremhæver, at Danmark vil møde Afrika i øjenhøjde igennem ligeværdige partnerskaber.

Den tilgang er i høj grad i overensstemmelse med CKU’s værdisæt og er helt centralt for den måde, CKU’s medlemmer arbejder med projekter på, fremhæver Katja Gunnertoft Bojsen. ”Men det overrasker, at religion og religiøse aktører slet ikke nævnes i strategien. Religion og inddragelsen af religiøse aktører spiller en stor rolle i mange afrikanske kontekster,” siger Katja Gunnertoft Bojsen. Op mod 95 procent af den afrikanske befolkning identificerer sig som religiøse, viser en opgørelse fra Afrobarometer.

”I nogle tilfælde er præster eller andre religiøse ledere med til at udbrede vigtige budskaber, og andre gange ser vi, hvordan tilslutningen til kirken og opbakningen til den som lokalt samlingssted kan være med til at sikre projekterne den nødvendige infrastruktur over tid. Religion spiller en helt afgørende rolle i Afrika, og har man ikke det for øje i samarbejdet, mangler man det fulde billede af den kontekst, som man arbejder i,” siger sekretariatschefen.

Tro og religion gør en forskel

I den danske udviklingspolitiske strategi, der blev vedtaget i 2021 og som gælder frem til 2025, fremhæves væsentligheden af tros- og religionsfrihed flere gange. Men i Afrikastrategien nævnes tros- og religionsfrihed kun i forbindelse med de andre frihedsrettigheder. ”Det er positivt, at frihedsrettighederne er nævnt, men arbejdet for tros- og religionsfrihed kræver særlig opmærksomhed,” mener Katja Gunnertoft Bojsen.

”Vi har set flere eksempler på, hvordan tros- og religionsfrihedsprojekter kan spille en meget afgørende rolle for at sikre fredelig sameksistens mellem fx grupper af kristne og muslimer. I Cameroun, hvor mange unge radikaliseres og rekrutteres til Boko Haram, har Mission Afrika i samarbejde med deres sydpartnere arbejdet for at forebygge religiøs radikalisering og er lykkedes med at nå bredt ud blandt de unge.”

Katja Gunnertoft Bojsen ser dog også mange gode takter i den nye Afrikastrategi og understreger, at: ”Vi glæder os til at arbejde sammen med Udenrigsministeriet og andre gode samarbejdspartnere om at omsætte strategien til virkelighed.”