”Må jeres kærlighed blive ved med at vokse”

”Jeg beder om, at jeres kærlighed må blive ved med at vokse, og at I må få stadig større åndelig forståelse og dømmekraft, så I kan skønne, hvad der er det væsentlige og træffe de rigtige valg.” Sådan står der i Filipperbrevet kapitel 1 vers 9 i Bibelen på hverdagsdansk.

Det er Paulus, der skriver det til en menighed i Filippi. Det er en fantastisk bøn, som Paulus beder for menigheden. Det er en bøn, vi med fordel kan kopiere og bede både for os selv og for hinanden. At vores kærlighed må blive ved med at vokse, at vi må få stadig større indsigt og dømmekraft, at vi må blive bedre til at gennemskue, hvad der er væsentligt, og hvad der ikke er det – og på den måde blive bedre til at træffe de rigtige valg.

Det har stor betydning, at Paulus begynder med at bede om, at deres kærlighed må blive ved med at vokse, og at de i takt med det må få stadig større åndelig forståelse og dømmekraft. Vi hører igen og igen i Bibelen, at Gud er kærlighed, at alt udspringer af kærlighed, og at størst af alt er kærligheden, og i mange forskellige varianter lærer vi, hvordan vi i alle ting først og fremmest skal gøre det i kærlighed.

I et brev til en menighed i Korinth skrev Paulus: Om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Hvis du hiver kærlighed ud af ligningen i kristendommen, så går det aldrig op. Det er fint at dygtiggøre sig. Det er fint at studere. Det er fint at lægge strategier og planer. Det er fint at have mål. Det er fint at knokle for en god sag og for andre. Men hvis ikke jeg har kærlighed, er jeg intet. Kristendommen er vanvittigt radikal og kompromisløs på det punkt.

Gud er altings ophav, og Gud er kærlighed. Derfor kan kærligheden heller ikke skilles fra det at være kristen. Et andet sted i det før omtalte Filipperbrev skriver Paulus: ”Sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv”. Det er opskriften på et godt og kærligt fællesskab. Det burde et hvert kristent fællesskab printe ud eller på anden måde hænge med store fede skrifttyper i de lokaler, hvor man mødes. Ikke til påmindelse for de andre, men til påmindelse for mig selv.