Fra 12 til 18 uger: Retten til Liv holdt demonstration mod abort
18. graviditetsuge. Indtil da ønsker et flertal af Folketingets politikere, at abort skal være lovligt. Som modsvar arrangerede Retten til Liv første lørdag i oktober en demonstration. Omkring 150 mennesker gik med i Københavns oktobersol.
Københavns indre by dannede lørdag den 5. oktober kulisse for en demonstration arrangeret af pro life-organisationen Retten til Liv. Anledningen til demonstrationen er ændringen af den danske abortlov, som står til at træde i kraft 1. juni 2025.
Her vil Folketingets aftalepartier på området – Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet – blandt andet indføre, at abort lovliggøres frem til 18. graviditetsuge. Det kræver en ændring af sundhedsloven, som aftalepartierne er enige om at stemme igennem. Omtrent 150 mennesker – fra mindst to børn i mors mave til gråhårede og mennesker fra Sjælland såvel som Fyn og Jylland – havde fundet vej til Nørreport Station, hvor demonstrationen fra middagstid tog sin begyndelse.
”Det var bare megafedt at se så mange bakke op om vores budskab og vise regeringen, at der faktisk er en del modstandere af den nye abortgrænse og mod abort,” siger Kristina Kristensen, ungdomssekretær i Retten til Liv.
Spørgende skilte
Demonstrationsdeltagerne blev tilbudt at binde en lysegul sløjfe om armen eller håndleddet for at skabe synlighed i gadebilledet. Protestskiltene talte deres eget sprog – alle med fokus på den bebudede ændring i abortloven, der vil tillade abort op til 18. uge. På alle skiltene stod ”18. uge” fulgt af teksterne: ”Ikke et menneske?”, ”Regeringen ser ikke et menneske – hvad ser du?”, ”Har ufødte piger ikke et valg?”, ”En verden udenfor kun for de fejlfri?”, ”Du var også engang på denne størrelse”, ”Vidste du, at jeg kan høre min mors stemme?” og ”Hvorfor gælder menneskerettighederne ikke for mig?”. Bagpå skiltene var et foto af et 17 uger gammelt foster fra Life Issues Institute.
”Vi ville egentlig også bare gerne, at billederne og budskabet ligesom talte for sig selv,” siger Kristina Kristensen.
Reaktioner på ruten
Således bevæbnet med skilte forlod demonstrations-deltagerne Nørreport Station og gik ned ad Købmagergade, forbi Storkespringvandet, ventende i hold i lyskrydset ved Gammel Strand på at skridte over til Christiansborg Slotsplads. Ingen megafon eller råbende slagord akkompagnerede demonstrationen på ruten. Blot deltagere, der gik med skiltene og hyggesnakkede med hinanden.
”Jeg synes, stemningen var rigtig god, og folk var glade, og vi fik mange komplimenter (fra deltagerne, red.) for måden, vi gjorde det på; at det var en fredelig demonstration og ikke sådan en demonstration, hvor vi råber og skriger, fordi det er der ikke nogen, der får noget ud af,” siger Kristina Kristensen.
De vandrende skilte tiltrak i sig selv opmærksomhed fra folk på strøgtur, og at dømme ud fra blikkene vakte de både forundring, forargelse og nysgerrighed. En mand reagerede ved at råbe noget i stil med: ”Kæft, hvor er I klamme. Hvad bilder I jer ind?”. Andre reagerede ved at tage billeder af optoget med mobiltelefon. En tjener stod indenfor på et spisested og kiggede ud ad vinduet. En ikke-dansk talende spurgte, om optoget var for eller imod abort og fik svar: Against = imod.
Brev læst op og afleveret
Da alle hold var kommet over lyskrydset til Christiansborg Slotsplads, opfordrede arrangørerne til at forme sig i en rundkreds foran Rytterstatuen af Kong Frederik 7. Kristina Kristensen, ungdomssekretær i Retten til Liv, fik en megafon og læste i den sit personlige brev til folketingspolitikerne op efterfulgt af klapsalver fra deltagerne.
Kristina Kristensen sluttede af med at klappe ad sin mor for at vælge hende til og opfordrede deltagerne til at give vores forældre en hånd for at vælge os til. Da hun havde afleveret brevene i folketingspolitikernes dueslag, fortsatte den stilfærdige demonstration mod Strøget og endte på Rådhuspladsen. ”Så var jeg også glad for, at der var så mange kvinder, der kom, så vi også kunne vise, at det er altså ikke bare en masse gamle mænd, der prøver at bestemme over kvinders kroppe. Det er faktisk også kvinderne selv, der er dybt uenige i abort,” siger Kristina Kristensen.
Hun opponerer mod ’min krop – mit valg’-retorikken, eftersom barnets egen krop netop skabes indeni moderens krop fra befrugtningsøjeblikket. Aftalepartierne står til at stemme den nye abortlov igennem, så den træder i kraft 1. juni 2025.
Frivillig på Abortlinien siden 1998
Hvorfor er du med til at protestere?
”Fordi jeg synes, at det er vigtigt at støtte op om den her sag. Den her sag har jeg haft i mit hjerte, siden jeg gik på efterskole og var 17 år. Jeg har aldrig tvivlet på det. Da jeg var i 20’erne, ringede jeg til Retten til Liv for at høre, om de havde brug for hjælp til noget. Så spurgte de, om jeg ville være rådgiver, fordi jeg er uddannet pædagog, og så har jeg været rådgiver på Abortlinien siden 1998. Så har jeg altid haft det sådan siden, at hvis der har været en demonstration – noget, som jeg kunne støtte op omkring – så skulle jeg bare med, fordi det er min hjertesag”.
Francescos hjerteslag på video
Den 32-årige ingeniør Federico Andreatta var taget til demonstrationen med kone og tre børn helt fra Randers. Det yngste barn er 16 uger i maven, og dagen før protesten fandt familien ud af, at det er en dreng, og han fik navnet Francesco. Federico gik med en computer til demonstrationen med en video, der viser Francescos hjerteslag fulgt af teksten ”Kære mor. Mit hjerte banker for dig” på et stykke papir.
”I går besluttede vi at tage til scanning, fordi vi ville vise vores børn livet i maven. Da jeg så, at det var et levende hjerte, tænkte jeg med det samme, at det er det samme hjerte, jeg har. Jeg viser hjertet på videoen; et hjerte, der banker for moren. Et hjerte, der elsker, ligesom du elsker. Og hvad er vigtigere end at elske?”.
Læs også: Ung abortmodstander opfordrer til at tale om argumenterne mod abort