”Vi tænker for stereotypt om familie, ægteskab og kønsroller”
Peter Nissen kender selv til at vokse op i et kristent miljø med en anden seksualitet end flertallets. I dag er han formand for KNUS, som hjælper mennesker med en udfordret seksualitet. Han mener, at man i kristne kredse har for meget fokus på, at lykken ligger i kernefamilien og for lidt fokus på andre muligheder for et godt liv.
Peter Nissen bor i en hyggelig lejlighed på 11. etage i et alment boligbyggeri i Kolding med en fantastisk udsigt udover Kolding fjord. Jeg bliver budt velkommen med et stort og venligt smil, og da Peter med tilfredshed finder ud af, at vi begge deler glæden ved en god kop kaffe, kommer jeg straks med i køkkenet, hvor Peter går i gang med kaffekværn og stempelkande.
Peter Nissen er formand for KNUS, Kristent Netværk for mennesker med Udfordret Seksualitet. Det har han været, siden foreningen blev stiftet i 2020. Han er vokset op i Luthersk Mission i Vestjylland. Da Peter kom i teenagealderen, blev det mere og mere klart for ham, at han havde en homoseksuel orientering. I dag er Peter 48 år. Han er gift med Bodil og betragter ikke længere sig selv som homoseksuel, men biseksuel.
Vejen hertil har været lang og fuld af personlige kampe – og troskampe. På sin vej har han blandt andet boet i et klosteragtigt bofællesskab i England og har også skrevet en bog om at leve i cølibat. Han blev uddannet præst i England og har også været præst i den anglikanske kirke. Nu er han tilbage i Luthersk Mission, hvor han er ansat som afdelingsmissionær i Sønderjylland. For nylig deltog Peter i en podcast på Jyllands-Posten i forlængelse af den mediedækning, der kom med lanceringen af brødrene Æbeløs bog ’De fortabte sønner’.
I bogen langer de to homoseksuelle brødre kraftigt ud efter det kristne samfund, de er opvokset i. Særligt Indre Mission og KFS – og derudover også Agape. Brødrene fortæller om en kristen subkultur, hvor holdningen var og er, at man kommer i helvede, hvis man er homoseksuel. Det er denne bog og den efterfølgende mediedækning, der også bliver anledningen til, at Udfordringen laver et interview med Peter.
Internettet blev afgørende
I hele sin barndom og ungdom er Peter kommet i kristne sammenhænge, hvor man betragter homoseksualitet som en synd – i hvert fald det at praktisere homoseksualitet. Peter har også altid selv haft det synspunkt, og det har ikke været nemt.
”Det er svært at finde sig selv, når man som homoseksuel også er kristen og tror på, at Bibelens ord om homoseksualitet er sande. Det er rigtig svært. Og det er det et eller andet sted stadigvæk. Men jeg måtte jo erkende, at min seksualitet var rettet mod mænd. I starten ville jeg ikke være ved det. Jeg havde det dårligt, fordi jeg ikke kunne tale med nogen om det, og jeg synes det var rigtigt svært, men i teenagealderen er det jo også en meget grumset affære, man er meget forvirret og usikker og oplever alle mulige former for impulser.”
Peter forsøgte i mange år at fortrænge sin seksualitet, men i sommeren 1997 blev det endegyldigt umuligt.
”Det store skelsættende tidspunkt blev sommeren 1997. Indtil da havde jeg ikke taget min homoseksualitet helt alvorligt, men nu blev jeg nødt til at tage den alvorligt. I 1997 blev jeg introduceret til internettet, og der blev jeg selvfølgelig også præsenteret for porno på en helt anden måde. Det kunne jeg slet ikke styre, og der blev jeg klar over, at det ville få konsekvenser for min tro, hvis ikke jeg gjorde et eller andet.”
”Det er svært at finde sig selv,
når man som homoseksuel
også er kristen og tror på,
at Bibelens ord om homoseksualitet er sande.”
”Jeg var heldigvis blevet opmærksom på en bog, som Lohse havde udgivet, som hedder ’Homofili’. Den lånte jeg på biblioteket. Jeg kontaktede forfatteren, som henviste mig til Agapes arbejde Basis, som var et diakonalt arbejde for os med udfordret seksualitet.”
”Jeg vil gerne rose Lohse Forlag for at turde udgive den i 1993, hvor emnet var meget tabu. Det blev en hjælp for mig. Jeg vil også gerne rose Agape for, at kristen tro og psykologisk fagkundskab ikke skulle være modsætninger, men gå hånd i hånd. Man har ønsket at være professionel, det betyder ikke, at det altid lykkedes, men når jeg hører om noget, som nogen har oplevet som overgreb, fx omvendelsesterapi, har det netop været på grund af manglende faglig viden, fx at det bare skulle bedes væk og dermed fuldstændig ignorere, at der også er noget, der hedder psykologisk indsigt og erkendelse, så tror jeg, at det kan gå helt galt.”
Kritik og selvkritik
Gennem tiden har homoseksuelle ofte forladt det kristne fællesskab på grund af deres seksualitet, som det også var tilfældet med brødrene Æbelø. Sådan har det ikke været for Peter.
”For mig har troen været en naturlig overgang fra barnetro til voksentro, og da jeg opdagede de her ting omkring min seksualitet, oplevede jeg ikke kristendommen som kun regler og moral. Jeg tror, at hvis det er sådan, man oplever det, så bliver det svært. Jeg havde en gudsrelation, men det var en frustrerende relation, fordi jeg havde én ting i hovedet: At blive heteroseksuel som alle de andre. At blive normal. Derfor bad jeg hele tiden Gud om at gøre mig heteroseksuel, men han hørte tilsyneladende ikke den bøn. Det anfægtede mig meget. Jeg ville jo leve efter Guds ord, og det han siger, så hvorfor skete det her? Det boksede jeg meget med.”
Mødet med Basis fik afgørende betydning for Peter.
”Jeg havde oplevet min seksualitet traumatisk, og det havde udviklet sig traumatisk, og det skulle jeg til at arbejde med. Jeg havde mange ting, jeg ikke havde forholdt mig til. Det var enormt frugtbart at være i en proces med kritik og selvkritik i forhold til, hvordan jeg selv opfatter tingene, samtidig med at jeg havde brug for at være kritisk overfor det, jeg havde mødt.”
”I Basis kom jeg i kontakt med mennesker i lignende situationer, hvor jeg kunne få samtaler og finde ud af, hvad det her handler om. Hvem er jeg? – og få styr på de tre væsentligste områder: Biologi, psykologi og kultur, men også kristendom. Jeg måtte vende hver en sten på den rejse. Der fik jeg nogle gode redskaber og gode folk at snakke med.”
Bredere perspektiv på det gode liv
I takt med samtalerne i Basis og i takt med, at Peter læste mere om emnet, voksede forståelsen af omfanget også, men det åbnede også op for en ny verden.
”Jeg fandt ud af, at det er mere kompliceret end som så, det handler også om, hvordan jeg fungerer i et fællesskab. Jeg tror, vores seksualitet er meget bredere som fænomen end det, der sker imellem kønsorganerne. Vi består som mennesker af ånd, sjæl og legeme. Vi er et tempel for Helligånden. Paulus tænker meget bredere om seksualitet og sætter det ind i en åndelig sammenhæng og i relationer til andre.”
”Jeg gik fra at være ensidigt fokuseret på, at jeg skulle have ændret min seksualitet, og det skulle være med det samme, og det skulle ende med far, mor, børn, villa og vovhund, til at få et bredere perspektiv på det gode liv.” ”Der er masser af udviklingsmuligheder i livet. Det var derfor, jeg rejste til England for at leve i et bofællesskab, hvor bøn og faste fyldte meget. Det var meget udviklende for mig som menneske og som kristen.”
Tre normer for samliv
Peter er ikke modstander af kernefamilien, men han mener, der er et ærgerligt overfokus de fleste steder.
”Der er ikke noget galt med kernefamilien, men der er noget galt, hvis vi gør det til et ideal for alle kristne. Det har jo længe været en pestilens for singler at være i det der. Fx alt det med pebermø og pebersvend. Det var en fejl at være single, så nu skulle du have noget peber, fordi nu skulle der til at ske noget. Det er jo bare helt forkert. Hvis du så oveni har det pres, at du skal forholde dig til din seksualitet i kristen sammenhæng og også skal leve op til det, så bliver det svært.”
”Det er interessant, at noget af det, som brødrene Æbelø anklager deres baggrund for, det er, at man har dyrket stereotype kønsroller, og den kritik skal vi lære af. Jeg synes også selv, at det har været en udfordring.” Peter mener, vi skal udforske de områder, Bibelen angiver som normer for samlivet, som ifølge Peter er singlelivet, cølibatet og det livslange ægteskab mellem en mand og en kvinde. Ingen af delene må vi tænke for stereotypt eller simpelt om, siger han.
”Jeg gik fra at være ensidigt fokuseret på,
at jeg skulle have ændret min seksualitet,
og det skulle være med det samme, […],
til at få et bredere perspektiv på det gode liv.”
”Hvis vi tager cølibatet først. Den stereotype måde at tænke om det på er, at det er noget trist og sørgeligt noget, hvor man går i et kedeligt afsavn, og man skal prøve at få det bedste ud af det. Et offer for Gud, hvor man fortrænger sin seksuelle lyst til fordel for et eller andet halvdårligt alternativ. Det skal vi udfordre. Det handler om at prøve som single at eksperimentere med, hvordan man kan leve et mere spændende liv, fx i bofællesskaber. Hvordan kan jeg, hvis jeg er glad for børn, engagere mig mere i børns liv? Måske kan jeg være reserveforælder eller på anden måde engagere mig i noget.”
I forhold til familielivet mener Peter, at man i kristne sammenhænge generelt er alt for småborgerlige.
”For unge, der ikke har familie, er vi i vores kristne sammenhænge alt for småborgerlige i vores samlivsforståelse. Det præger mange kristne menigheder og familier, at målet, lykken og idealet er, at du skal få en kernefamilie med børn, villa og vovhund og i en amerikansk kontekst også gerne med hvide tænder. Det er ikke en bibelsk måde at tænke på.” ”Når det drejer sig om det livslange ægteskab mellem mand og kvinde, tror jeg faktisk, at man også der kan tænke lidt mere kreativt i forhold til at være familie. At være inkluderende også overfor andre, at man breder sit fællesskab lidt mere ud. Der kan være en usund tendens til, at nogle familier lukker sig lidt om sig selv.”
Biseksualitet er overset
”Den anden side af sagen er min egen rejse, hvor jeg er gået fra en ensidig homoseksuel orientering til en biseksuel orientering. Biseksualitet har været overset i forhold til det her med udfordret seksualitet, både hos LGBT+ og i samfundet generelt; man har været så optaget af at beskytte sin egen seksualitet. Det er selvfølgelig fair nok at have den seksuelle orientering, man har, men hvis der bliver større forståelse for, at du kan have et fint liv som biseksuel – og det vil sige, at du ikke nødvendigvis får alle dine seksuelle behov dækket, men nogle af dem – så tror jeg måske, at vi kan gøre det heteroseksuelle ægteskab nemmere for en større gruppe mennesker.”
”Hvis vi kan lære at rumme os selv i vores ufuldkommenhed og være nådige mod os selv – også som ægtefæller, så tror jeg, vi gør livet lettere for os selv og hinanden. Der er adskillige ægteskaber, hvor sexlivet er gået i stå. Det kan du gøre til et kæmpeproblem, og det kan det også være, men du kan også vælge at sige, det behøver ikke være et stort problem. Det handler også om at lære at leve med udækkede behov. Det er jo et vilkår, vi har som mennesker. Men vi lever i en tid, hvor vi mener, at vi bare har ret til at få dækket alle vores behov og gerne med det samme.”
”Det handler også om at lære at leve med udækkede behov.
Det er jo et vilkår, vi har som mennesker.
Men vi lever i en tid, hvor vi mener,
at vi bare har ret til at få dækket
alle vores behov og gerne med det samme.”
Væk med tabu
Afslutningsvis påpeger Peter behovet for at gøre op med det tabu, der kan være i kristne sammenhænge omkring seksualitet.
”Som kristne har vi længe måttet leve med et samfund, der er gået fuldstændig amok og bare realiserer sig selv på alternative måder. Det har været svært som kristen at finde sine ben i. Der har været et naturligt behov for at beskytte hinanden, men løsningen er ikke tabu eller bare at lukke af for omverdenen. Vi bliver nødt til at tale højt og åbent om de her udfordringer og hive frem, hvordan vi som kristne kan få et godt liv også med vores seksualitet. Den påvirkning, børn og unge får i dag, gør jo også, at vi er nødt til at gøre noget.”
Spørgsmål og svar
Vi har stillet fire spørgsmål til Peter Nissen, formand for foreningen KNUS.
Betragter du homoseksualitet som en synd?
”Det kommer an på, hvordan du definerer homoseksualitet. De bibelske tekster er karske, men det, der er interessant ved de bibelske tekster, er, at de interesserer sig ikke for følelser og tanker. Det er udelukkende praksis, det handler om. Hvis du tager det måske vigtigste sted, hvor homoseksualitet omtales i Rom. 1, er det jo en del af en lang liste. Paulus kommer næsten rundt om alle De Ti Bud, og så slutter han af med at sige i kap. 2, at du, der dømmer, du har også et problem. Det er altså ikke værre end alt muligt andet. I 3. Mosebog, hvor homoseksualitet også nævnes, er det sat ind i en sammenhæng med al mulig anden seksuel synd.”
”Brødrene oplevede, at det var det værste, man kunne være. Det er forplumret. For så giver man heller ikke et helt billede af, hvad synd er, og hvad Guds nåde er. Der har været en ubibelsk balance, fordi man har haft et behov for på en eller anden måde at gøre det værre end andre ting.”
”På den kristne højrefløj har jeg også mødt homofobi. Tankeløshed. Snævre fællesskaber med negativ social kontrol. Ikke meget, men jeg har mødt det. I parentes bemærket, der, hvor jeg har mødt allermest negativ social kontrol i Danmark, det var på Københavns Universitetet.”
De to brødre skriver i deres bog, at de er vokset op med en forståelse af, at hvis man er homoseksuel, så kan man ikke komme i himlen. Mener du, man kommer i himlen som praktiserende homoseksuel?
”Nej, ud fra det, Bibelen siger, kan jeg ikke se, at man kan.”
”Men det handler ikke bare om homoseksualitet. Det handler om, om jeg er villig til at leve det daglige liv for Gud, hvor jeg bekender min synd og er åben for Helligåndens arbejde i mit liv til åndelig fornyelse og vækst. Det kan jeg ikke se, kan forenes med et liv i synd. Og det er sådan set ligegyldigt, om vi taler om et liv i homoseksualitet, eller vi taler om at være skattesnyder eller sadis-tisk fangevogter, eller hvad vi nu kan forestille os, hvor man bare lever, som man selv vil og selv sætter præmisserne. Jeg vil derfor gerne brede det ud til et meget større spørgsmål: Hvad er kristent discipelskab? Hvad betyder det i det hele taget, når Jesus taler om at tage sit kors op og følge ham? Ikke bare i den her kontekst.”
Tror du på omvendelsesterapi?
”Nej. Det er paradoksalt, at man har sammensat to ord, som er ret forskellige. Omvendelse er jo et klassisk kristent begreb. Terapi, det er noget andet. Jeg tror på den daglige omvendelse, som Paulus snakker om. Omvendelse fra syndens magt. Åbenhed for Guds Ånds arbejde i vores liv. Hvis det er omvendelsesterapi, så tror jeg på omvendelsesterapi.”
”Jeg tror ikke på en målrettet terapeutisk behandling for at få folk til at ændre deres seksuelle orientering. Det har jo vist sig ikke at virke og i adskillige tilfælde også vist sig som overgreb. Hvis man kigger historisk på det, så har den store fejl hos dem, som udviklede det i USA, været, at man ville forsøge at få alle til at leve i den småborgerlige drøm. Det har forplumret meget.”
”Til gengæld tror jeg på den konstruktive medvandring. Du kan også kalde KNUS for medvandring. Vi ønsker ikke at presse noget ned over hovedet på folk. Som medvandrer må du acceptere, at du ikke har kontrol over, hvor det leder vedkommende hen.”
”Vores præmis er, at det er forkert at leve sin homoseksualitet ud. Ellers kunne vi lige så godt være en del af LGBT+, men det er vi ikke. Men derfor vil vi gerne være rummelige. Vi kan godt rumme, når nogen siger, at der er de ikke, men de vil gerne prøve at udforske, om det også kan fungere i deres liv. Vi er jo ikke en menighed, vi er bare et åbent netværk. Vores grundlag er, at vi tror på, at det gode liv det er at leve bibelsk også med vores homoseksualitet – også med de udfordringer og frustrationer, der er i det.”
Hvad synes du, man skal man gøre, hvis man som kristen har homoseksuelle følelser?
”Så håber jeg, at man vil kontakte KNUS. Man skal i hvert fald ikke gå med det selv. Der er alt for mange eksempler på folk, der har gået med det her selv. Det er meget hårdere at gå med noget selv, end hvis man kan dele det med andre.”