Jesu fødsel som roman

Med sin nye roman ”Tempel” er Anne-Cathrine Riebnitzsky gået mere end 1.000 år længere tilbage i tid end i sin seneste roman ”Vindens port”, der med sin handling i middelalderen var hendes første bog, der ikke var en samtidsroman.

”Tempel” foregår i tiden op til, under og efter Jesu fødsel og følger flere parallelle handlinger med hver deres hovedpersoner og persongallerier. I størstedelen af romanen fylder de bibelske beretninger med henholdsvis Maria og Josef og Elisabeth og Zackarias bemærkelsesværdig lidt, eftersom læserens forventning sandsynligvis er, at beretningen om Jesu fødsel er hovedhandlingen i bogen.

Til gengæld følger vi ret tæt historien bl.a. om karavaneføreren Nabit. Her bliver vi også præsenteret for stjernetyderen Balthazar, hvis navn vi kender fra traditionen omkring de vise mænd. Denne handling knyttes naturligt til Bibelens beretning mod slutningen af romanen, da karavaneføreren – med følge – følger stjernen og finder Jesus med sine forældre i Betlehem. På samme måde følger vi den frigivne slave, Africanus, der ender som romersk legionær.

Nogle læsere undrer sig måske over denne parallelhistorie, der først knyttes til hovedhistorien på romanens allersidste sider. Men den er med til at tegne et helhedsbillede af tiden. Mere oplagt er historien om Herodes, der bliver mere og mere paranoid og dræber tre af sine sønner pga. rygter om oprør. I denne parallelhistorie møder man også Herodes’ hushovmester Moshe og dennes nevø Karmel, der ligesom de øvrige personer fra persongalleriet mod slutningen får sin rolle i beretningen om Jesu fødsel.

Så trods det, at beretningen om Jesu fødsel ikke fylder mest i romanen, peger alle parallelhistorierne hen mod det, der mod slutningen af romanen for alle læsere står som hovedhandlingen og hovedpersonen: Jesus, der fødes ind i verden som den lovede Messias. At romanen har fået titlen ”Tempel” refererer bl.a. til det tempel, som Herodes bygger egentlig som et monument over sig selv. Som han hvisker i romanen: ”Tempel. […] Mit tempel” (s. 454).

Også Zakarias’ tjeneste ved templet er en del af handlingen omkring templet. Men først og fremmest henviser titlen til Marias skød, hvor Guds søn tager bolig. Dette viser Riebnitzsky på en smuk måde ved først at lade Josef holde sig fra at være sammen med sin hustru, Maria, med henvisning til, at kun ypperstepræsten må gå ind i det allerhelligste i templet: ”Det har hun slet ikke tænkt på. At han kunne være bange for at komme hende for nær. Som et alter eller en hellig genstand” (s. 323).

Bag bogen ligger et betydeligt researcharbejde, hvorved bogen danner et betydeligt bagtæppe til juleevangeliet. ”Tempel” er første bind i en trilogi, så der er mere at se frem til og glæde sig til – og den er for øvrigt en oplagt julegaveidé.

Anne-Cathrine Riebnitzsky: Tempel. 480 sider. 249,95 kr.
Lindhardt og Ringhof