Robert Bladt: Mit kald er at lære Guds folk Guds Ord

Mange kristne vil kunne nikke genkendende til den stærke indre glæde og den frydefulde forundring, når man overraskes over dybderne i samtalen med en anden kristen, som man ikke kender personligt. En samtale, hvor Bibelens sandheder på en ny og naturlig måde bliver foldet ud. Som når teltdug, teltpæle og barduner på rekordtid bliver gjort længere gennem det mellemmenneskelige møde, hvor Guds Ånd er på færde.

Sådan var mit første møde med 54-årige Robert Bladt, da han medvirkede i artiklen: Tungetale er en omdiskuteret trospraksis. Derfor tog vi senere turen til Indre Missions Bibelhøjskole i Børkop, hvor Robert, som er forstander der, mødte os med et varmt smil.

Provokation igennem forkyndelse

Robert voksede op i et indre missionsk hjem i Starup ved Haderslev. Han regner sig selv som kristen fra sin dåbsdag i 1970. Da Robert gik på Handelsskolen, tænkte han, at han ville være jurist eller revisor. Så oplevede han noget, der vendte op og ned på hans tanker om uddannelsesvalg. ”Det startede for mig som et kald, vil jeg kalde det, da jeg som ung blev lidt provokeret. Jeg blev provokeret over min sognepræst, som til en gudstjeneste brugte en del tid på at fortælle, at to af Bibelens forfattere modsagde hinanden. Det provokerede mig ret meget.”

”Guds folk har jo brug for at lære Jesus at kende i Bibelen og at få tillid til Gud og ikke mistillid,” tænkte jeg og opsøgte sognepræsten for at få en samtale om forkyndelsen. Det blev en ret akavet situation, idet jeg som teenager på en umoden måde forsøgte at provokere og udfordre min voksne og uddannede sognepræst.” Efterfølgende oplevede jeg, at Gud sagde til mig: ”Her er noget, der er vigtigt.” Derfor tænkte jeg over, hvem der skulle gøre noget ved det. Jeg fik den overbevisning, at Gud kaldte mig til at gøre noget ved det og til at studere teologi.”

Gudsmøder er vidt forskellige

”Vi, der har læst teologi, er forpligtede til på en særlig måde at sætte os ind i Guds ord og fordybe os i det. Men det er ikke alle kristne, der behøver fordybe sig i Guds ord. Relationen med Jesus er en levende relation, som kan plejes på forskellige måder. For nogen er det at være i praktisk tjeneste en måde, de møder Gud på og danner relation med ham.” Når mennesker er kommet til tro på Jesus og skal leve livet med ham, ser Robert to forskellige scenarier, som ofte udspiller sig. Der er nogen, som er mere bekymrede, og andre, der er mere nonchalant og ubekymrede i forhold til, hvordan et liv i efterfølgelse af Jesus bør leves.

”Både de mere bekymrede og dem, som er mere nonchalant, har brug for at reflektere over, hvordan livet med Jesus skal leves. Hvad er det, nåden gør ved mig, og hvad har Guds nåde gjort ved mig? Hvad har mødet med Kristus gjort ved mig, og hvad gør Kristus ved mig? Når Gud har mødt mig, er det jo ikke, fordi jeg skal leve et liv, hvor jeg er bange for at sætte den ene fod foran den anden. Det er heller ikke meningen, at jeg skal tænke: ”Nu har jeg fået alt dette af Gud og så leve videre og gøre alt det, som jeg har lyst til.”

Troen kommer af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord. Robert tænker, at det Guds ord, som kommer til os, pakker Jesus ind på forskellige måder – fx i nadveren, hvor ordet kommer sammen med brød og vin. Andre gange kommer Gudsordet igennem samtaler, eller det kommer igennem en diakonal handling. Gud kan møde os på vidt forskellige måder.
”Jeg oplever ofte møder med Gud, når jeg læser, hvad andre forfattere har skrevet.”

Gudsfrygt

I samtalen kommer vi omkring begrebet gudsfrygt. Skal vi frygte Gud, som har magt til at kaste vores sjæl i Helvede? Skal vi være bange for ham, eller skal vi ikke frygte ham, fordi han elsker os?
I Lukas evangeliet 12, 5-7 siger Jesus:

”Jeg vil vise jer, hvem I skal frygte. Frygt ham, som efter at have slået ihjel har magt til at kaste i Helvede. Ja, jeg siger jer: Ham skal I frygte. Sælges ikke fem spurve for to skilling? Og ikke en af dem er glemt af Gud. ja selv alle jeres hovedhår er talte. Frygt ikke. I er mere værd end mange spurve.” Gudsfrygt handler ifølge Robert først og fremmest om den personlige relation med Jesus
Han tænker, den bibelske røde tråd, vibrerer lidt, når vi taler om gudsfrygt. I Det Gamle Testamente ser man, at Gud er ikke hvem som helst. Han er ikke en, man som menneske kan bestemme over.

”Gud, som jeg bør frygte,
hvis jeg står foran ham uden Jesus,
behøver jeg ikke længere frygte,
når han i Jesus viser sig som min far. ”

Robert Bladt

”Gud er ophav til alting. Vi lever ikke op til hans standard. Den naturlige menneskelige reaktion på dette er at frygte Gud og at være bange for ham. Det er jo ham, vi skal stå til regnskab overfor. Der findes ingen over ham, som vi kan søge hjælp eller tilflugt hos.” Robert mener, at Salme 139 læses forskelligt, afhængig af om man står i Kristus eller ej. Der står blandt andet:
Hvor skal jeg flygte hen fra din Ånd, slår jeg mig ned i dødsriget, finder du mig der.”

”Der er ingen steder, hvor Gud ikke kan finde mig, det er umuligt at flygte fra ham, hvilket kan gøre mig bange. I Det Gamle Testamente talte Gud til os gennem profeterne, men i Det Nye Testamente har han talt til os på en anden måde: Gennem sin søn Jesus Kristus. Det forandrer alting. Når Jesus kommer til os, forstår vi, at vi ikke skal flygte fra den Gud, som vi ikke kan flygte fra. På grund af Jesus har vi adgang til Gud og til Guds kærlighed. Det er, hvad Jesus kom for at åbenbare for os.  Noget af det stærkeste, som jeg er blevet opmærksom på indenfor de sidste par år, er, at Jesus kom for at fortælle os, at Gud er vores Far.”

Når Gud viste sig i Det Gamle Testamente, var det som regel forbundet med frygt. Han viste sig ofte i sin hellighed og herlighed.

”Jeg har kun fundet fem steder i GT, hvor det kunne anes, at Gud er vores far. Derimod er omtalen af Gud som vores far det hyppigst brugte begreb i Det Nye Testamente. Hvad fortæller det om Gud, når han ved tidernes ende vil vise os, hvem han er, så sender han sin søn? Det fortæller os, at Gud er far. Fordi Gud har lagt den endegyldige åbenbaring af, hvem han er, i Jesu hænder, betyder det, at Gud ønsker at vise sig for os som far. Gud, som jeg bør frygte, hvis jeg står foran ham uden Jesus, behøver jeg ikke længere frygte, når han i Jesus viser sig som min far. Jeg er hans søn eller datter på samme vilkår som Jesus.”

”Det, jeg i virkeligheden skal være bange for, er at stå foran Gud uden Jesus. Det er ikke Gud, der vil tage Jesus fra mig. Det er kun mig selv, der kan blive så selvoptaget, at jeg vælger Jesus fra.” Fritiden og fremtiden. Indtil for nyligt var Robert Bladt ulønnet hjælpepræst i frimenigheden Broen, men han er stoppet for at fokusere på kaldet som forstander på Børkop Højskole. Han er familiemenneske og elsker at bruge tid med familien. Sammen med sin hustru Dorthe har han fire voksne børn. Robert nyder at restaurere gamle møbler, og han har spillet klaver, siden han var ni år gammel. Han har også et længere forfatterskab i bagagen og barsler med en ny bog. Han vil dog ikke afsløre, hvad bogen handler om, eller hvad bogens titel er. Mens Robert sidder og spiller på klaveret fra højskolesangbogen, bliver atmosfæren mærkbart fyldt af Guds fred og frihed. Der er nu 71 elever på bibelhøjskolen, hvis parklignende omgivelser er ved at blive forandret til en højskolehave. ”Vi forventer, at haveprojektet er afsluttet og klar til indvigelse 9. april 2025, med mindre der opstår forsinkelser,” slutter Robert.