IPSICC

Ekspertpanel: ”Tros- og religionsfrihed bør være en af grundstenene i Danmarks udviklingspolitiske strategi”

Når regeringen i år skal revidere Danmarks udviklingspolitiske strategi, bør der være et øget fokus på tros- og religionsfrihed. Det var et af hovedbudskaberne fra et ekspertpanel, der onsdag den 15. januar deltog i en åben høring arrangeret af Folketingets Udenrigsudvalg og organisationen Open Doors.

Fra venstre Jens Kristian Lund Jensen, Open Doors; Vibe Klarup, Amnesty International; Lars Kock, Oxfam Ibis; Katja Gunnertoft Bojsen, Kirkeligt Udviklingsamarbejde; og Ruben Falk, Kirkernes Integrationstjeneste. Foto: CKU

”Tros- og religionsfrihed er nøglen til demokratiet.” Sådan lød det blandt andet fra Center for Kirkeligt Udviklingsarbejdes (CKU’s) sekretariatsleder, Katja Gunnertoft Bojsen, under høringen i Landstingssalen onsdag eftermiddag.

Her var politikere, eksperter og civilsamfundsorganisationer mødt op for at diskutere, hvordan Danmark fremover skal bidrage til arbejdet med at mindske forfølgelse af religiøse grupper i landene Syd for Sahara. Høringens hovedtema blev Danmarks udviklingspolitiske strategi, som skal revideres og fornyes i år. Et ekspertpanel bestående af Vibe Klarup, generalsekretær for Amnesty International Danmark, Lars Koch, generalsekretær for Oxfam Ibis, Katja Gunnertoft Bojsen, sekretariatsleder hos Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde og Ruben Falk, generalsekretær for Kirkernes Integrationstjeneste (KIT) gav deres anbefalinger til, hvordan Danmarks arbejde med forfølgelse af religiøse grupper skal se ud i fremtiden.

Fælles for deltagernes anbefalinger var, at tros- og religionsfriheden skal indtænkes som en langt mere central del af det danske arbejde syd for Sahara. ”Anerkendelse af og frihed til at tro og have en religion er et af de stærkeste midler for fred,” sagde Amnesty International Danmarks generaldirektør, Vibe Klarup, blandt andet under høringen. Både eksperter og politikere pegede desuden på, at de danske ambassader skal inddrages meget mere i arbejdet med tros- og religionsfrihed.

Nigerianskfødte Dawa Ishakus beretning om at være adskilt fra sin familie i flere år på grund af forfølgelser af kristne gjorde stort indtryk på både de fremmødte politikere fra udenrigsudvalget og resten af salen.

Forhindret i at besøge familien

Udover ekspertpanelet deltog Dawa Ishaku, ph.d. fra Vrije Universiteit, Amsterdam, med sin personlige beretning fra en opvækst i det nordøstlige Nigeria. Dawa Ishakus beretning om at være adskilt fra sin familie i flere år på grund af forfølgelser af kristne gjorde stort indtryk på både de fremmødte politikere fra udenrigsudvalget og resten af salen. Hans historie understregede samtidig ekspertpanelets budskab om, at ”tros- og religionsfrihed skal være den linse som alt andet arbejde i regionen ses igennem”, som Katja Gunnertoft Bojsen fra CKU formulerede det under hendes oplæg i ekspertpanelet.

”Anerkendelse af og frihed til at tro og have
en religion er et af de stærkeste midler for fred”

– Amnesty International
Danmarks generaldirektør,
Vibe Klarup

Dawa Ishaku bekræftede desuden ekspertpanelets budskab om, at der ligger et stort og vigtigt arbejde i at være med på lokal plan også i områder, hvor det ikke er muligt at samarbejde med landets regering.

Politikere, der ser udfordringerne

Dagen blev afsluttet af en debat mellem Flemming Møller Mortensen (S), Michael Aastrup Jensen (V) og Charlotte Much (DD), som alle var enige om vigtigheden af at anerkende tros- og religionsfrihed som en vigtig nøgle til arbejdet med fred og menneskerettigheder i Afrika. ”Det er en god investering. Danmark kan tage lederskab på det her område,” sagde Michael Aastrup Jensen (V) blandt andet under debatten, hvor han samtidig åbnede op for muligheden for, at der skal afsættes flere penge til blandt andet CKU, som administrerer flere puljer, der har til opgave at fremme tros- og religionsfrihed.

Når det kom til spørgsmålet om flere midler, var der dog uenighed blandt politikerne. Charlotte Much (DD) afviste at afsætte yderligere midler til udviklingsarbejdet med tros- og religionsfrihed, hun mente i stedet, man burde straffe de lande og regeringer, som ikke lever op til menneskerettighederne. Alle politikere understregede dog, at de ser det som nødvendigt, at tros- og religionsfrihed kommer til at være en mere fremtrædende del i Danmarks reviderede udviklingspolitiske strategi, som forventes at komme på plads i løbet af foråret og sommeren i år.

Artiklen er leveret af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde i samarbejde med Udfordringen