I Mattæusevangeliet kapitel syv siger Jesus: ”Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter, kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler?”

Bibelen omtaler ulve i menigheden, der kommer forklædte som får, og det er nærliggende at tænke, at Jesus i ovenstående citat blandt andet tænker på mennesker med psykopatiske træk.
Det er ulve med gode skuespilevner, som er i stand til ofte i årevis at narre omgivelserne med fårelignende adfærd og et fårelignende udseende Ifølge 32-årige Tobias Haslund-Thomsen, der er præst i den apostolske kirke ’Haven Aarhus’, kan vi med Guds kærlighed og tilgivelse for øje udvise en misforstået hensyntagen til det ene menneske på bekostning af de mange, som bliver genstand for den destruktive adfærd.

”Hvis en person i menigheden har ødelæggende adfærd, og hvis vedkommende ikke kan tales tilrette, så vejer hensynet til de mange tungere for mig, og jeg er parat til om nødvendigt at fortælle vedkommende, at han eller hun ikke længere er velkommen her.”

Autoritet og taleret

Specialist i arbejds- og organisations psykologi og autoriseret psykolog Per Hulstrøm, som er 64 år og en aktiv del af Christianskirken i Lyngby, fortæller med sit udgangspunkt i præster og kirkeledere, at det kan være svært at opdage manipulation i kirken. Det kan det, fordi der i forkynderfunktionen og i lederfunktionen ligger en autoritet og en frihed til at tolke Bibelen på mange forskellige måder.

Det, som en rigtig dygtig prædikant formår, og som et menneske med en overvægt af psykopatiske træk også ofte formår, er at dreje ordet sådan, at andre mennesker lader sig overbevise.
Der er en asymmetri mellem lederen eller prædikanten og tilhørerne, som nogle kan have svært ved at administrere. Lederen eller prædikanten kan, når menigheden giver vedkommende taleret, nogle gange blive stedfortrædende mellem Gud og mennesker.

Autoriteten og taleretten skaber forventninger både hos vedkommende selv og hos menigheden, og nogle ledere kan komme til at sammenblande, hvad der er Guds opgave, og hvad der er deres opgave. Deres magtposition kan forårsage, at de, som er i Herrens tjeneste, langsomt begynder at handle til egen fordel.

“Samtidig er det sådan, at den eller dem, som jeg har tillid til i kirken, også er dem, jeg deler mine svagheder med. Det er desværre ikke alle, der på en god måde kan administrere den kompetence. Vi kan alle i nogen grad i pressede livsperioder og situationer udvise psykopatiske træk. Mit skøn er, at 10 procent af befolkningen lejlighedsvis udviser psykopatiske træk med senere fortrydelse. Et skøn, som, jeg tænker, er overførbart til kirken. Kun cirka 1 procent af befolkningen skønnes at være psykopater,” siger Per Hulstrøm.

Bruger mennesker som redskaber

Mennesker med en overvægt af psykopatiske træk bruger andre mennesker som redskaber i deres behov for anerkendelse, beundring, magt og kontrol. Med deres selvcentrerede adfærd, deres fejlagtige selvbillede og deres manglende empati står de ikke tilbage for ved brug af bagtalelse og løgn at spille mennesker ud mod hinanden, når det tjener deres sag. De ser andre mennesker som redskaber, der er sat i verden for at tjene deres sag, og de er samvittighedsløse og ligeglade med konsekvenserne af deres ødelæggende adfærd. Derfor er de også til fare for menigheden. De søger at få opfyldt deres egne behov, ligesom de søger deres egen ære og handler ud fra, hvad der tjener deres sag.

“Nogle gange kan vi i fællesskabet, når vi lytter til en forkyndelse, overhøre en “syrethed i maven”. Som mennesker vil vi gerne være en del af flokken, og selvom vi er enige i det, forkynderen siger, mærker vi en syrethed i maven, som vi kan komme til at overhøre. Flokken giver os en følelse af tryghed, der ofte er vigtigere for os end at skille os ud.
Jeg bliver meget, meget bekymret, hvis jeg er i kristne fællesskaber, hvor der er en høj grad af ensretning,” siger Per Hulstrøm.

Træet kendes på frugten

Tobias Haslund-Thomsen har erfaret, hvordan nogle mennesker i kirken henviser til deres gerninger for at bevise, at Gud er med dem. De siger noget i retning af: ”Når jeg lægger hænderne på mennesker og beder for dem, bliver de helbredt, så det er jo tydeligt, at Gud er med mig.” Tobias understreger vigtigheden af, at et træ kendes på dets frugt, hvilket vil sige Åndens frugt, som står omtalt i Paulus’ brev til galaterne.

”Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse, skriver Paulus. I nogle kristne kredse er ”frugten” desværre blevet forvekslet med gerninger som helbredelser, profetiske ord eller tungetale,” siger han og fortsætter: ”Men Jesus siger i Matthæusevangeliet kapitel 7: ”Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig I som begår lovbrud!””

Tobias understreger også nødvendigheden af, at vi som enkeltpersoner og som fællesskab erkender og forholder os til, at ulven i fåreklæder er en virkelighed, som vi må tage alvorligt.

Hvilken adfærd skal vi lægge mærke til?

– Mennesker med psykopatiske træk er blandt andet kendetegnet ved en høj grad af selvcentrerethed. De anser sig selv som mere betydningsfulde end andre. De har et stort behov for at være i centrum og for at få opmærksomhed, for at være den bedste og for at være den mest beundrede. Den ophøjede selvopfattelse betyder også, at man ser sig selv som en, der aldrig laver fejl og aldrig tager fejl, og man føler sig berettiget til særaftaler. Det, der gælder for andre, gælder ikke for ham eller hende. Mennesker med en overvægt af psykopatiske træk inddeler andre mennesker i fire grupper: Statuspersoner, støtter, fjender og de ligegyldige. Statuspersonerne er dem, der har magt på forskellige niveauer og områder, og som kan bruges i deres stræben efter magt og kontrol. Magtmennesket viser ofte kun den pæne og polerede side til statuspersonerne. Støtterne, er den skare af beundrere som med deres opbakning bibeholder magtmenneskets kongedømme. Han eller hun viser ofte kun den charmerende side til støtterne og giver dem i øvrigt jævnligt en god behandling. Fjenderne er dem, der har fået færten af, at der er noget, der ikke stemmer. Magtmennesket forsøger som oftest på tomandshånd at nedbryde og ødelægge fjenderne, ligesom de i fortrolighedens navn planter løgne og fordrejninger af sandheden om fjenderne. De forsøger at ødelægge fjendernes ry og at så tvivl om deres integritet og dømmekraft. De ligegyldige er dem, de ikke kan bruge til noget. Andre mennesker har kun værdi så længe, de tjener hans eller hendes sag, og så længe, de beundrer vedkommende. Forbrugermentaliteten udleves også i relationerne med de nærmeste, hvilket giver en særdeles vanskelig situation for familien. De besidder ofte en stærk evne til at fornemme svagheder og usikkerheder hos andre, hvilket de udnytter til fejlfinding eller manipulation. Mennesker med en overvægt af psykopatiske træk har ingen eller meget lav grad af empati. Empati er evnen til at kunne sætte sig ind i andres følelser og tanker og til at kunne se situationen fra deres vinkel. Til gengæld kan de tilegne sig en slags falsk empati, som gør, at det kan virke, som om de har medfølelse og forståelse for andre.

Gemmer sig bag et pænt ydre

Mennesker med en overvægt af psykopatiske træk kan gemme sig, fordi de tilsyneladende er medfølende. De er ofte veltalende og gode til den mellemmenneskelige kontakt, og de er pæne og veltilpassede udadtil.

“Vi opdager dem ofte for sent. De er påfaldende gode til at lave fokus hos dig, så du føler dig anerkendt. Derfor kan et af signalerne være, at de taler for direkte til dig eller for venligt. De bruger ligesom for meget energi på, at få dig over på deres side,” fortæller Per Hulstrøm og fortsætter: “De er ofte selvhenførende i deres kommentarer, og de overlover, altså lover mere end de kan holde.”

De er gode til at bruge deres ord på en måde, som gør, at vi får tillid til dem. Men der er mismatch mellem deres ord og deres handlinger. “Man skal lægge mærke til sine reaktioner, for man vil ofte få en fornemmelse af, at der er noget, som ikke føles rigtigt. Deres empati og indføling virker påklistret, selvom de siger det rigtige, så virker det ikke dybfølt”. De er distancerede i deres forståelse af følelser, og de tager ikke ansvar for egne handlinger.

“Årsagsforklaringer på deres handlinger ligger altid udenfor dem selv. De føler ingen skyld eller skam. Hvis de siger undskyld, er det, fordi de har regnet sig frem til, at det er den måde, de når deres mål på.” De nedbryder andre mennesker, hvilket som oftest sker på tomandshånd. Men når der er flere tilstede, tilpasser de deres adfærd og taler ofte meget positivt om det menneske, som de på tomandshånd nedbryder. De siger for eksempel:

”Vi er simpelthen så glade for, at du er her.” Idet nedbrydningen hovedsageligt foregår på tomandshånd og adfærden tilpasses, når der er andre tilstede, er det sværere for omverdenen at opdage den nedbrydning, der er igang. Det kan også være en del af forklaringen på, hvorfor omverdenen mange gange ikke tror på offerets fortælling. De ser jo kun den pæne og polerede side og adfærd.

”Vi kan alle i nogen grad i pressede livsperioder
og situationer udvise psykopatiske træk.
Mit skøn er at 10 procent af befolkningen lejlighedsvis
udviser psykopatiske træk med senere fortrydelse.”

– Per Hulstrøm

Overdreven smiger

Tobias fortæller, at han i sine 5-6 år som præst er blevet opmærksom på, at mennesker, der konstant kommer med smiger eller overdreven smiger, er værd at være opmærksomme på. Ligesom han også lægger mærke til, hvordan mennesker tager et nej.

”Jeg erfarede, at når vedkommende ikke fik sin vilje, blev smigeren skiftet ud med vrede og bebrejdelse for noget, jeg havde gjort, men det blev sendt tilbage forstørret og helt ude af proportion med virkeligheden, og den voldsomme reaktion gjorde at jeg faktisk blev i tvivl om, hvorvidt jeg havde gjort noget helt forkert. Jeg blev også beskyldt for ting, som jeg aldrig har gjort.”

Afsløring

Afsløringen af mennesker med en overvægt af psykopatiske træk begynder ofte med, at en eller få får fornemmelsen af, at der er noget ved det menneske – der er noget, der ikke stemmer. Når vedkommende opfanger, at nogen har fået færden af, at der er noget, som ikke stemmer, søger han eller hun ofte nye græsgange. Ifølge Tobias gælder det også i kirken. Han opfordrer derfor til, at ledelsen i den kirkelige sammenhæng, hvor man har bemærket ulveadfærden, kontakter ledelsen i den nye menighed, som han eller hun vælger.

”Omsorgen for og beskyttelsen af de mange er essentiel,” slutter han.

FAKTA – psykopatiske træk:

Fejlfinding

Man italesætter og påpeger kontinuerligt andres fejl, man forstørrer dem, opsamler og lagrer dem for på den måde at nedbryde andres tro på, at de kan noget.
Man forsøger at påtvinge andre skyldfølelse og at nedbryde deres selvfølelse.

Manipulation

Man tilfredsstilles ved at have magt over andres indre, over deres følelser og tanker, hvorfor man ofte gør brug af et mønster, hvor man skiftevis roser, bebrejder og ydmyger dem.

Løgn og bagtalelse

Alle oplysninger og fakta tilpasses, så de tjener hans eller hendes sag. Det sker ved fordrejninger eller ved skæve vægtlægninger af sandheden. Løgnagtigheden viser sig også ved bagtalelse af andre, som ikke støtter eller beundrer vedkommende. Det sker for eksempel ved at så små frø af usandheder i samtaler med andre. Han eller hun kan således spille mennesker ud mod hinanden på en meget skjult måde, så ingen opdager, hvad der foregår.

Konfliktskabende adfærd

Mennesker bliver splittet og spillet ud mod hinanden for eksempel ved løgn og bagtalelse. Vedkommende betror noget til A om B for efterfølgende at betro sig til B om A. Der er aldrig fred omkring vedkommende, og alle bliver spillet ud mod hinanden. Vedkommende deler på tomandshånd ting under dække af fortrolighed for eksempel ved brug en sætning som: “Dette er mellem dig og mig, du må love mig ikke at dele det med andre.” På denne måder binder vedkommende andre til sig selv.

Umiddelbar behovstilfredsstillelse og dårlig impulskontrol

Man har svært ved at udskyde egne behov, hvilket betyder, at man ofte vil fremstå umoden. Den dårlige impulskontrol kan eksempelvis komme til udtryk ved pludselige vredesudbrud, som kan medføre vold mod andre. Denne adfærd gør, at omgivelserne ofte går på listesko for at undgå at trigge vreden.

Flere seksualpartnere også i ægteskabet

I kirken kan en promiskuøs adfærd komme til udtryk på en mere mental måde, hvor vedkommende ved brug af sin charme og veltalenhed fastholder andre i en beundring, optagethed eller ”forelskelse” af ham eller hende.