Var B.S. Ingemann kætter?
Jeg husker, at jeg engang hørte, at salmedigteren Ingemanns teologi var lidt ”flosset i kanterne”. Så derfor var det med stor interesse, at jeg gav mig i kast med at læse Hardy Bachs lille bog ”Kættersalmisten” for at blive klogere på det.
Hardy Bachs tese er mere eller mindre, at det slet ikke er kristendom, der møder os i Ingemanns salmer, men rendyrket panteisme og hedenskab. Nu skal man imidlertid være forsigtig, når man nærmer sig tekster ud fra en bestemt tese, så man ikke i sin iver efter at underbygge tesen indlæser ting i teksterne, som i virkeligheden ikke findes der. Det er en kunst at møde tekster på deres egne præmisser og ikke ud fra ens egen forhåndsantagelse. Og her synes jeg, at Hardy Bach falder i med begge ben.
Han tolker således flere af Ingemanns salmer som solhymner og taler om solguden. Når der fx i ”I Østen stiger Solen op” står: ”Den kommer fra den fagre Kyst, / Hvor Paradiset laae; / Den bringer Lys og Liv og Lyst / Til Store og til Smaa”, udleder han deraf, at det er ”denne gud” (s. 13), der er i centrum i salmen, og at ”Kristendommen [kun er] perifert til stede i denne solhymne” (s. 15).
På samme måde tolker han ”Lysets Engel gaaer med Glands” ud fra tesen om, at Ingemann snarere er panteist end kristen. Igen taler han om solguden, fx når Ingemann beskriver, hvordan solen ser ind til såvel drot som tigger og store som små, og ”Kysser barnet, som i Vuggen ligger”. Her kan det imidlertid være på sin plads at definere, hvad panteisme er. Kort fortalt er det tanken om, at alt er guddommeligt, med andre ord er gud identisk med alt i denne verden.
Men det er imidlertid ikke, hvad Ingemann siger, når han i sidste vers af ”Lysets Engel Gaar med Glands” skriver: ”I hvert Solglimt Gud er nær”. Her er Gud netop ikke identisk med solglimtet, men kommer os nær i sit skaberværk. Det eneste sted, hvor Bach lader Ingemann være kristen, er i hans gennemgang af ”Nu titte til hinanden”, hvor han skriver: ”Børnene opfordres højlydt til at lovprise Jesus som Frelseren” (s. 45). Men det gør han kun for at vise, at Ingemann her er ”kommet i klemme mellem romantik og kristendom” (s. 44), hvorefter han igen understreger Ingemanns panteisme.
Det er, som om Hardy Bach ikke har lært at læse metaforisk, eller han er blot så ivrig efter at se sin tese gemt i salmerne, at han ikke er i stand til at se andet.
Når det er sagt, er hans projekt med at opdage kætterske tegn i Ingemanns salmer ikke helt ved siden af. Fx troede Ingemann angiveligt ikke på kødets opstandelse og havde mere end svært ved at sluge tanken om den dobbelte udgang. Det er imidlertid ikke det, Bach griber fat i og underbygger i sin bog ”Kættersalmisten”.
Hardy Bach: Kættersalmisten – B.S. Ingemann mellem kristendom og romantik
129,95 kr. 60 sider.
Forlaget Multivers
