Hvad gør vi, når USA svigter verdens isolerede befolkninger?

Peter Hedelund,
generalsekretær i MAF Danmark

MAF lander op ad en bjergskråning i Madagaskar med kassevis af malariamedicin til det lokale hospital. Medicinen er sammen med alt medicinsk udstyr fra sprøjter til vaccinationer til smertestillende piller doneret af det amerikanske udviklingsagentur USAID.

Men den hjælp har USA’s præsident Donald Trump nu sat en stopper for. Ofrene er millioner af nødlidende mennesker, som ikke kan skaffe den livsnødvendige hjælp lokalt. De er dybt afhængige af, at vi som verdens største humanitære flyselskab flyver ud med nødhjælp, lægeteams og medicin. Et enkelt dekret fra et præsidentkontor har fået dødelige konsekvenser i et omfang, vi slet ikke kan overskue på nuværende tidspunkt.

Malaria er den mest dødbringende sygdom i Afrika syd for Sahara. Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at der årligt dør 400.000 mennesker af malaria. I 2020 var tallet oppe på 627.000. Hovedparten af de smittede og døde var børn under 5 år i Afrika… Hvad gør et hospital i det afsidesliggende Marolambo, der også med 37 klinikker i en radius på 100 kilometer betjener over 200.000 mennesker? De må naturligvis vende sig mod andre donorer, og vi skal nok hjælpe dem med kontakt til nogle af vores i alt 1.400 samarbejdspartnere verden over.

Imens står de uforstående over for, at det rige Vesten med USA i front så beregnende kan stoppe al hjælp til den verdensdel, som i den grad er blevet udnyttet og udsuget af netop vestlige kolonimagter. Hvad sker der? Har I da slet ingen proportionssans, tænker de måske… Jeg må give dem ret. De første europæere kom til Madagaskar i 1500-tallet, hvor øen blev en del af den globale slave- og våbenhandel.

Trods forsøg på løsrivelse fra europæerne op igennem 1800-tallet, endte Madagaskar i 1896 med at blive fransk koloni. Først i 1960 blev Madagaskar en selvstændig republik. Politiske styreformer er en ting, menneskers levevilkår noget helt andet. Blot i år forventes det af 305 millioner mennesker verden over har akut brug for nødhjælp. Derfor går hjælpeorganisationer nu sammen om at udfylde hullet efter USA’s svigt. USAID har stået for 43 procent af den humanitære hjælp. Så det er et stort hul, der skal udfyldes.

En af de danske organisationer, der flyver med os, er Folkekirkens Nødhjælp. De står nu og mangler 140 mio. i budgettet for 2025 og må derfor skrue kraftigt ned for livsvigtige nødhjælpsindsatser. For med krig, krise og klimakatastrofer verden over står donorerne ikke ligefrem og mangler udfordringer. I MAF gør vi alt for at hjælpe organisationerne ud med livsvigtig nødhjælp og medicin til verdens knap 1 milliard isolerede mennesker.

Det skal ikke skorte på transportmulighed med et af vores 116 fly i 24 udviklingslande. Bare rejsen til omtalte hospital i Marolambo ville tage tre dage med bil ad humpede veje i glohed varme. Med vores fly tager turen knap en time, og så kan medicinen holdes kølig imens. Men det kræver, at USA’s præsident også køler ned og indser nødhjælpens betydning for millioner af menneskers overlevelse. Det hele drejer sig ikke om ”America First”. Faktisk har danske Grundtvig mere ret: Menneske først!