Jeg kender desværre ikke alle svarene
Den danske sanger Søren Huss synger i en af sine sange: ”Jeg har endnu ikke mødt et menneske, som havde alle svar.” Det har jeg heller ikke. Ikke desto mindre fylder jagten på at have de rigtige svar en hel del. Også i kirken. Måske især i kirken, og når jeg skriver en leder som denne, så er det i princippet et udtryk for det samme. Jeg vil gerne dele, hvad jeg mener, der er rigtigt.
Faktisk synes jeg, at jeg i kirken møder kristne, som mener, de har alle svar, og jeg møder også en forventning om, at der er nogen, der forventes at have alle svar. Personligt har jeg ikke alle svar, ligesom Peter heller ikke havde alle svar, da han længe inden Jesu død bekendte, at Jesus var Messias, den ventede frelser, og min pointe lige nu er, at det er helt ok. Faktisk er det jo netop der, vores tro både begynder og slutter; i den barnlige tro på, at Jesus er Messias.
Det er vigtigt, at vi finder balancen mellem tro og viden. Vi skal ikke forsøge at gøre hverken andre eller os selv til teologiske superhelte, der kender alle svar. Samtidig gør jeg virkelig, hvad jeg kan for at forstå mest muligt så godt som muligt, og jeg har læst alle Paulus’ breve en del gange efterhånden, fordi jeg tror, det er til det bedste for mig selv, til det bedste for andre og til ære for Gud. Alle tre elementer er i øvrigt en god grund i sig selv.
Jeg er stor tilhænger af, at man gør, hvad man kan for at vokse i både visdom, kundskab og klogskab, og fx er det efter sigende også netop, når visdom og klogskab går hånd i hånd, at man kommer frem til den gamle erkendelse, at jo mere jeg véd, jo mere véd jeg, at jeg ikke véd. Det fører igen til den samme pointe, at vi simpelthen ikke har alle svar. Det betyder ikke, at vi ikke skal søge efter svar, men det betyder, at det er helt ok og helt uundgåeligt, at vi på et tidspunkt må sige, ”jeg ved det ikke.”
Som Peter i en kærlig tone skriver i et af sine breve: ”I Paulus’ brev er der nogle ting, som er vanskelige at forstå.” Paulus var i en liga for sig, det er der desværre ikke nogen af os andre, der kan prale af – heller ikke folk som Billy Graham, Derek Prince, Luther eller Augustin. Vi skal stræbe efter visdom, både den åndelige og den, vi kan læse os til, men vi skal bevare ydmygheden i forhold til os selv – og vi skal holde os fra at ville gøre andre til teologiske superhelte, der kender alle svar.
Der er nogle grundsandheder, som står fast, og som vi ikke skal rokke ved, men der er stor forskel på at insistere på, at der er nogle ting, der står grundlæggende fast, og så til at insistere på at kende alle svar. Vores tro afhænger ikke af, at vi har alle svar. Vores tro afhænger af, hvem vi tror på. Hvil trygt i det, hvis du, som mig, en gang imellem bliver fortvivlet over ikke at kunne finde alle svarene.
