Jesus’ grav var tom – men hvor i Jerusalem lå den?

Avisen All Israel News skrev i sidste måned, at arkæologer, der udgraver under Gravkirken i Jerusalems gamle bydel, har fundet beviser for eksistensen af en gammel have. Fundet har styrket troen på, at Gravkirken virkelig er bygget på det sted, hvor Jesus blev korsfæstet og begravet.

I forbindelse med renoveringer i Gravkirken har arkæologer fundet tegn på, at der var både ​oliventræer og vinstokke på stedet for omkring 2.000 år siden. Dette stemmer godt overens med Johannesevangeliets beskrivelse af det sted, hvor Jesus blev korsfæstet og begravet. “På det sted, hvor han blev korsfæstet, var der en have, og i haven en ny grav, hvori ingen endnu var blevet lagt,” skriver evangelisten Johannes i kap 19. vers 41.

Pollenanalyser bekræfter haveteorien

Under udgravningen, som ledes af professor Francesca Romana Stasolla fra Sapienza Universitet i Rom, har man med arkæo-botaniske analyser og pollenanalyser bekræftet spor af både oliventræer og vinstokke. Udgravningen begyndte i 2022 som en del af et restaureringsprojekt. Denne første større renovering af kirken siden det 19. århundrede krævede en aftale mellem kirkens tre hovedforvaltere: det græsk-ortodokse patriarkat samt de romersk-katolske og det armenske patriarkat. Det var også nødvendigt med licens fra Israels Antiquities Authority. “I forbindelse med renoveringsarbejdet besluttede de religiøse samfund også at tillade arkæologiske udgravninger under gulvet,” sagde Stasolla til Times of Israel. Arbejdet skal dog blandt andet tage hensyn til den kommende påskefejring, som tiltrækker store skarer af pilgrimme til Gravkirken.

Under basilikaens gulv blev der afdækket lag, der dateres tilbage til jernalderen, herunder keramik, olielamper og gravpladser. Beviserne på, at der lå en have fra før-kristen tid, er fundet i jordprøver. Angiveligt har området været et stenbrud, som herefter blev til dyrket jord, før det endte som gravsted.

Etableret af Konstantin

Den første gravkirke blev etableret af kejser Konstantin i det 4. århundrede, efter at hans mor, Helena, havde identificeret området som det sted, hvor Jesus døde, blev begravet og opstod.
Under udgravningen fandt ​​Stasollas team en rund marmorplade under aedicule – helligdommen, der omslutter graven. Denne menes at være en del af Konstantins oprindelige struktur. Nu tester man marmoren for at kunne fastslå dens oprindelse.

Fra stenbrud til klippegrav og kirke

Stedet har undergået store ændringer i tidens løb. Det oprindelige stenbrud, som på Jesu tid lå uden for Jerusalems mure, blev senere en kirkegård med klippegrave – i overensstemmelse med den almindelige begravelsespraksis i det gamle Israel. Stedet lå uden for bymurene i det 1. århundrede; men i det 2. århundrede e.Kr. blev området indlemmet i byen som en del af Aelia Capitolina med et tempel for Venus bygget af kejser Hadrian.

Senere erstattede Konstantins kirke fuldstændigt dette tempel, så Gravkirken omsluttede både korsfæstelsesstedet og gravpladserne. Konstantin byggede den første kirke, men siden er stedet blevet genopbygget flere gange. Perserne brændte kirken i 600-tallet e.Kr., senere blev den angrebet og alvorligt beskadiget under den sjette fatimide kalif, Al-Hakim, i det 11. århundrede.
I korsfarertiden blev kirken så renoveret og givet den indretning og stil, den har i dag.

”De arkæobotaniske fund har været særligt interessante
for os i lyset af det, der er nævnt i Johannesevangeliet,
hvis oplysninger anses for at være skrevet eller indsamlet af nogen,
der kender til Jerusalem på det tidspunkt.
Evangeliet nævner et grønt område mellem Golgata og graven,
og vi har identificeret disse dyrkede marker.”

Francesca Romana Stasolla

Grønt område på Jesu tid

Udgravningen har afsløret lave stenmure og opfyldt jord, hvilket tyder på, at man har forsøgt at gøre det tidligere stenbrud til et opdyrket område. Og dette stemmer godt overens med Johannesevangeliet. “Lave stenmure blev rejst, og mellemrummet mellem dem var fyldt med jord,” sagde Stasolla. “De arkæobotaniske fund har været særligt interessante for os i lyset af det, der er nævnt i Johannesevangeliet, hvis oplysninger anses for at være skrevet eller indsamlet af nogen, der kender til Jerusalem på det tidspunkt. Evangeliet nævner et grønt område mellem Golgata og graven, og vi har identificeret disse dyrkede marker.”

Man venter nu på resultatet af en kulstof 14-datering af havesporene. Men den arkæologiske kontekst forbinder havesporene til perioden før kristendommens opståen, hvilket giver et indblik i et landskab, som Jesus kunne have kendt. Det arkæologiske hold, der opererede under tilsyn af La Sapienza Universitet, kunne ikke udgrave hele området under gulvbelægningen på én gang. I stedet inddelte Stasolla og hendes team området i zoner, som de afdækkede og udgravede et ad gangen, før de igen tildækkede det.

Multimedierekonstruktion

Arkæologerne planlægger nu at lave en multimedie- rekonstruktion af alle områderne. “Selvom vi ikke har været i stand til at se hele kirken udgravet med ét blik, giver nye teknologier os mulighed for at rekonstruere det større billede i vores laboratorier,” sagde Stasolla. “Hvis vi talte om et puslespil, kunne vi sige, at vi kun udgraver én brik ad gangen, men til sidst vil vi have en komplet multimedierekonstruktion af det fulde billede.”

Den sidste runde af udgravningen skal genoptages efter påske. Derimod vil dokumentationen og offentliggørelsen af ​​fundene sandsynligvis først være klar om mange år. Francesca Stasolla ville ikke svare på, om Jesus faktisk blev begravet på stedet. “Det er troen hos dem, der har troet på helligheden af ​​dette sted i årtusinder, der har tilladt det at eksistere og transformere. Uanset om man tror på Den Hellige Gravs historicitet eller ej, er det faktum, at generationer af mennesker gjorde det, objektivt,” fastslog professoren og tilføjede ifølge All Israel News, at Den Hellige Gravs historie er “Jerusalems historie”.

Kristne fra mange forskellige kirker fejrer påske med et besøg i Gravkirken, hvor man tænder Opstandelseslyset allererede påskelørdag. Man fejrer opstandelsen på mange forskellige måder og sprog, men alle hilser hinanden med den gamle påskehilsen: ”Kristus er opstanden! – Han er sandelig opstanden!”