Negativitetsbias – hjernen er ’forgiftet’ og vildleder os – hjælp – hvad gør vi?

Kære Panel

Jeg kæmper ofte med negative tanker. Det er særligt slemt, når jeg er træt. Tankerne løber afsted og bekræfter mig på forskellig vis i det negative. Det kan føles, som om min hjerne opsuger det negative, ofte må jeg derfor slukke for nyhederne. Jeg vil egentligt det gode, men kommer til overfor mig selv og andre at sprede en negativ stemning – noget dårligt og nogle gange ligefrem noget ondt.

Jeg kan gruble over detaljer; ord, andre har sagt, jeg misforstår og sidder fast i, at det blot er ’andres skyld’. Hvis jeg arbejder hårdt, kan jeg godt fortrænge det negative, men i stilheden dukker det op igen. Jeg kan blive helt usikker på mit værd, for gør jeg overhovedet noget rigtigt?

Kærlig hilsen
på vegne af flere

Kære venner

Alle kender formentligt til det, der her beskrives. Vi kan have tendens til at spekulere mere over det dårlige, fremfor at sige tak for alt det gode. Oftest skal der flere gode oplevelser til for at fjerne en dårlig. Vores grundfarve i sindet farver anskuelsen af andre mennesker og situationer. Vi tænker og forventer måske det værste af andre? Kritik kan påvirke os mere end komplimenter. Har vi ’ja hatten’ eller ’nej hatten’ på?

Vi har udtrykket ’nissen flytter med’, eller ’tyv tror hver mand stjæler’ eller ’en ulykke kommer sjældent alene’. Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Fra Bibelen lyder det: ’Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde.’(Rom.7:21-22) I mit studie af emnet er jeg stødt på ordet negativitetsbias. Der er et videnskabeligt faktum, at mennesker fokuserer mere på det negative end på det positive.

Ordet bias ankom fra engelsk i 90’erne, men er ret nyt i dansk sprogbrug. Det betyder et misforhold eller en skævhed. I videnskaben bruges ordet bias ofte om et misvisende måleresultat. Sammensætningen af de to ord negativitet og bias beskriver den uoverensstemmelse og fejlopfattelse. Det er tankevækkende, at det, vi ser, føler, opfatter og har holdninger til, farver et billede, så en skildring ikke blot kan blive unuanceret, men ligefrem usand.

Naturligvis sand for den enkelte, for det blev jo oplevet sådan, men usand for omgivelserne, fordi det negative misvisende fik alt for meget opmærksomhed.

Hvad siger neurovidenskaben om negativitetsbias?

’Hjernen er programmeret til at hæfte sig ved negative oplevelser i højere grad end positive, hvilket kaldes negativitetsbias. Troels W. Kjær, professor og hjerneforsker ved Aalborg Universitet, forklarer, at vores hjerner er indstillet til at fokusere på det negative, men kan trænes til at fokusere mere på det positive gennem neuroplasticitet. Han understreger, at det er vigtigt at være proaktiv i at ændre vores tankegang, ellers vil vores negativitetsbias fortsætte med at dominere.’ (Resumé leveret af Infomedia og kilden er Berlingske fra 27.10.2024)

Er der ikke noget godt ved negativitetsbias?

Jo, det hjælper os til at opfange risici og fare, så vi i tide kan være proaktive. Er et dryppende vandrør til sidst sprunget læk og har ødelagt husets gulve, mens vi var på ferie, havde det været bedre i tide at få repareret skaden. Vi kan sige, at vores kig på problemet eller udfordringen med rettidig omhu kan hjælpe os til at tage forholdsregler, så vi fortsat kan leve og ikke blive væltet omkuld. Det er individuelt om man går med livrem og seler, kun med seler eller tager chancen uden livrem og seler. Forsikringsbranchen lever af vores frygt for, hvad der kan ske.

’Survival of the fittest’

Videnskaben forsøger at forklare det negative med evolutionsbriller og har opfundet ordet negativitetsbias. Der er to afgørende faktorer i Darwinismen – tilfældig variation og naturlig udvælgelse. ’Survival of the fittest’ – herved bliver de gode egenskaber akkumuleret. Der er enighed om mikroevolution. Kunstig forfinelse af f.eks. får og roser. Udvikling af bakteriers resistens overfor antibiotika.

Når det gælder makroevolution, findes der derimod ingen teoretisk eller empirisk evidens for at evolutionære linjer skulle kunne forøge deres kompleksitet med tiden. Det kan man læse mere om f.eks. i min tredje bog PsykiaTro kapitel 4.

Negativitesbias og syndefaldet

Naturligvis har vi forskellige personligheder og reagerer forskelligt på livets vilkår, men overordnet har vi alle, ifølge videnskaben, den udfordring, at ’hjernen er programmeret’ til at finde det negative. Det er godt at være opmærksom og fange risici, men det er dårligt at lande i negativitet og et formørket sind.

Hvor kommer det negative da fra?

Naturlig selektions forklaring slår ikke til. Naturligvis lærte de forfædre, der så deres kollegaer blive spist af en løve, at passe bedre på, men problemet går langt dybere. Det negative går tilbage til Syndefaldet, som grundlæggende handler om, at jeg’et kom på tronen frem for livet med Gud. En ny disharmoni og forkert melodi begyndte – ’kvindens skyld’, ’slangens skyld’, skam, følelsen af at være forkert, identitetskrise, mindreværd, frygt, angst, mørke, flugt, at gemme sig, en isnende kulde i marv og ben.

Vi er heldigvis vidunderligt skabt i Guds billede,
men synden har medført et misforhold,
vi rammer ved siden af, vi over- og underdriver,
sindet formørkes og bliver negativt,
vi fejlopfatter os selv, andre mennesker og livets vilkår.

Vi er heldigvis vidunderligt skabt i Guds billede, men synden har medført et misforhold, vi rammer ved siden af, vi over- og underdriver, sindet formørkes og bliver negativt, vi fejlopfatter os selv, andre mennesker og livets vilkår. Vi kommer i uoverensstemmelse og disharmoni med Gud, os selv og hinanden. Et kig på verdenshistorien, familieproblemer, menneskeskabte naturkatastrofer, aktuelle krige og fake-news vil bekræfte dette. At blive genoprettet som menneske kræver langt mere, end at vi lærer af vores fejl, at vi får god feedback og øver os i at være mere positive. Hvad skal der da til for at komme ud af en liv med negativitetsbias?

At blive korsfæstet sammen med Kristus

Det lyder ubehageligt og voldsomt, men er dog sandt. For er vi døde, kan vi naturligvis ikke være negative, onde og præges af synd. Vi fryder os over påskens budskab. Kristus tog det anklagende skyldbrev og naglede det til korset. Vores synd, skyld, skam og elendighed tog Jesus ud af os, og i stedet flyttede Kristus ind i vores liv, og vi blev født på ny. Vi kørte selv vores ’livsbil’, men nu overtog Jesus ’rattet’, og vi fik lov at sidde ved siden af.

Vi er nu nye skabninger, det gamle er forbi, og noget nyt er blevet til. Kristus er herre, og det er vidunderligt, for naturligvis ved Gud bedst om alt. På rejsen fremad leder Guds godhed os til med glæde at leve i omvendelsen. Et nærmere studie af især Romerbrevet lærer os, at Jesus ikke blot tog den enkelte synd op på korset, men han tog syndens legeme – det gamle menneske – op på korset.

Hvis vi skulle udrydde spiritus i Danmark, ville det ikke være nok at smadre flaskerne i butikkerne og depoterne, at lukke spritfabrikkerne, at stoppe al import og hjemmebrænderi. Vi måtte derimod i alle mennesker ødelægge trangen til flugt i spiritus, det er naturligvis umuligt for os, men ikke for Gud. På sammen måde er evangeliet ikke kun, at Gud tilgiver og fjerner den enkelte synd – ’spritflasken’, men han fjerner radikalt det gamle menneske, som producerer synd – ’sprit’, igennem at vi korsfæstes med Kristus.

Bag begrebet negativitetsbias kan der være en utilfredshed og negativitet overfor sig selv og derfor et muligt flugtforsøg i selviskhed, drukkenskab, afgudsdyrkelse, trolddom, udsvævelser, utugt og urenhed. Negativitetsbias kan komme til udtryk overfor andre – fjendskaber, misundelse, hidsighed, splid, kliker og nid. Alt dette kalder Bibelen kødets gerninger, en frugt af det gamle menneske.

I frelsen har vi fået Kristi sind

Jesus var og er ikke negativ. I ham har vi fået en ny identitet. Det handler ikke grundlæggende om personlighedstype eller gamle og nye traumer. Det handler om et helt nyt liv, hvor vi fra nu til nu dør og opstår med ham. Det er påske hele året. Vi bliver ikke blot i korsfæstelsen, men føres frem til opstandelseskraften. ’Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.’

Og ’stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde’. (Rom.6:11+13) Det ændrede de første disciple fra at være ’tordensønner’, formørkede, vantro og selvoptagede til at blive Gudsoptaget. Vi kaldes til det samme liv; så ud med negativitetsbias – den gamle hjerne – og ind med Kristi sind. Ikke blot jubel over alt, for livet er også fyldt med trængsler, men i følgeskabet med Kristus er der sejr over negativitetsbias, for han har overvundet alt, og vi er i ham.

Kærlig hilsen
Poul Henning