Den katolske kirke og Jomfru Maria
Ernst Jessen, Torvegade 19a, 6800 Varde
Pastor Csizmadias læserbrev i Udfordringen uge 19 under overskriften: ”Var Pave Frans kristen eller Maria-dyrker?”, behøver grundig korrektion. Anliggendet er Pave Frans’ begrundede ønske om at blive begravet, ikke i Peterskirken, men i Santa Maria Maggiore kirken. Nuvel! Pave Frans har to testamenter: Et under sit borgerlige navn, Jorge Mario Bergoglio. Et andet under sit pavenavn, Pave Frans, som ikke efterlader sig anden jordisk gods end sit ved døden afsjælede legeme, som han altså begrundet ønsker begravet i Santa Maria Maggiore, og denne begrundelse, som i sagens natur ærer Jomfru Maria, støder i den grad Pastor Csizmadia.
Men tænk at stødes over nogle sætninger i et kort testamente, når Pave Frans faktisk har skrevet en 233-siders bog, Evangeliets Glæde, hvori han ganske vist bruger 7 sider på at forklare Jomfru Maria som ”Evangeliseringens mor”, men hvor han på alle øvrige sider skildrer den levende Jesus’ virke i kristnes og især præsters liv. Lad mig derfor citere et ret vilkårligt udsnit fra bogen som modsvar til Csizmadias skriv om både Pave Frans og katolikkers påståede vildførte kristenliv:
”Den sande forkynder, der aldrig holder op med at være discipel, véd, at Jesus går med ham, taler, når han taler, trækker vejret sammen med ham, arbejder sammen med ham. Han mærker, at Jesus er lyslevende tilstede sammen med ham midt i al missional aktivitet. Hvis man ikke opdager, at Jesus er dér, lige i hjertet af den missionale opgave, så mister man straks gejsten, og kommer til at tvivle på dét, man siger – man mangler kraft og lidenskab.” (s.214)
Mange kirkesamfund, herunder Folkekirken, som jeg selv tilhører, ville være veltjent med sådanne ord fra lederhold. Trist derfor, at Pave Frans i Csizmadias øjne dyrker Himmeldronningen, alias Babylons og Egyptens kvindelige afguder (Jeremias 7,18 + 44,17), når Paven faktisk blot efterlever 3 bibelske vers om Maria: At Maria er kirkens moder (Johs.19,26), at alle slægter skal prise hende salig (Luk.1,48), at selveste Helligånden gennem Elisabeths mund kalder hende ”min Herres moder” (Luk.1,43).
Trist også, at Csizmadia åbenbart ikke forstår Åbenbaringsbogens kap.12, hvor Maria i skikkelse af Himlens Dronning ikke kun bekræftes som Herrens moder, men også de kristnes moder (Åb.12,17). At Gud i 1948 gav jøderne beskyttelse i Moder Israel (det kalder de virkelig deres land), er en parallel til Guds åbenbaring af Maria som kristendommens strålende mor (Åb.12). Hun er den nye Eva, taget ud af Israel, som Eva blev taget ud af Adam. Hun skal knuse hovedet på den gamle slange, der forfølger hendes børn (Åb.12,17), som dronning Esther, der reddede jøderne fra den onde Hamann.
Og hvorfor læser vi så ikke mere om Maria i evangelierne? Simpelthen fordi Israel indtil ødelæggelsen i år 70 udfyldte moderrollen. Men at Pave Frans med sin begravelse i Santa Maria Maggiore forkynder Marias rolle, viser hans teologiske tyngde. – Han forstod moderrollens beskyttende betydning, ikke kun for fattige (han var de fattiges Pave), men også for kirkens enhed, som (jf.Johs.17) er enhver paves ypperste kald.
