Han formår langt mere, end vi forstår

Gud formår altid langt mere, end vi overhovedet formår at bede om. Han hjælper os på måder, vi slet ikke forstår. Derfor kan Jesus også sige uden forbehold, at vi ikke skal bekymre os. Gud vil tage sig af os.

Men Guds veje er ikke altid til at regne ud, og det er netop der, når vi ikke kan regne den ud, og når vi ikke kan forstå ham, at vores tillid virkelig kommer på prøve. Det er, når tingene ikke går, som, vi synes, de skal, at vi er afhængige af at være grundfæstede i troen på, at Gud er kærlighed. Når intet kan rokke ved min tro på, at Gud er kærlighed, så kan jeg bedre acceptere lidelsen eller acceptere, at der er ting, jeg ikke forstår, for så véd jeg, at det ikke skyldes mangel på kærlighed. Det må skyldes noget andet. Noget, jeg ikke forstår.

Paulus skriver i sit brev til efeserne, at Kristi kærlighed overgår al erkendelse. Det er et vildt udsagn, at noget kan overgå al erkendelse. Kort forinden skriver han, ”derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen og beder om, at I må være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så I kan få styrke til at forstå bredden, længden, højden og dybden.” Ikke grundfæstede og rodfæstede i troen på Guds storhed og almægtighed, men rodfæstede og grundfæstede i kærlighed.

Det ene står ikke i modsætning til det andet, men Gud er kærlighed, og jo dybere vi forstår det, jo mere rodfæstede og grundfæstede bliver vi. Jo større tillid kan vi have, jo større glæde kan vi have, jo større frimodighed kan vi have osv. For den skuffede er Guds mirakler ikke altid en fantastisk nyhed. Især ikke, hvis man har reduceret Guds kærlighed til kun at dreje sig om, at Gud griber ind – og helst på de måder, som vi beder ham om. Guds kærlighed er langt større end det – og hans indgriben afhænger heldigvis ikke af vores evner til at komme med løsningsforslag eller formulere de rigtige bønner.

Gud formår langt mere, end vi formår at bede om – og hans kærlighed overgår al erkendelse.