Nadver og overflod

Jeg sad en søndag og iagttog ”nadver-køen” i min kirke.Når man står der tæt sammen og venter, er der jo god tid til lige at veksle et ord med dem, man står sammen med.

Denne søndag var der mange børn i kirken, og jeg så et par smådrenge, som smuttede fra deres forældre og lynhurtigt var forrest i køen og modtog brødet, før deres forældre fik dem indfanget. I min kirke bryder vi brødet af et dejligt stort surdejsbrød – ofte bagt af præsten selv (Måske endda under bøn og lovsang?). Denne søndag var der to heldige drenge, som fik en dobbelt portion. Dette bragte mig 30 år tilbage til 1996 og til vores bibelskole ophold på Ungdom Med Opgaves undervisningscenter i Winfield, Canada.

Vi var der i den iskolde vinter i tre måneder med vores (på daværende tidspunkt) tre børn, Her var der en aften en særlig nadverfejring. Vi sad i en rundkreds og lyttede til lederen af Ungdom Med Opgave i Canada. Desværre har jeg glemt, hvad han sagde, men, hvad jeg aldrig glemmer, er selve nadverfejringen: Brødet her var også et rigtigt brød, og jeg fik et stort stykke med hilsenen, at der var rigeligt, og der var mulighed for at få ”seconds”, altså mere i anden omgang. Jeg var overvældet.

Endnu mere overvældet blev jeg, da vinen/saften blev hældt op til mig; et papkrus, som præsten blev ved og ved med fylde lige til randen. Det var, som om Jesu kærlighed og omsorg, hans blod, bare løb direkte ned i mit hjerte. Jeg græd, mens jeg sad med mit krus og så på, at det blev fyldt HELT op. Hvordan kunne der dog være så meget til mig?! Denne oplevelse har ætset sig ind i mit hjerte og har været med til at forme mit Gudsbillede; Gud er ikke nærig, men rig og generøs. Der er mere end nok til mig og stadig rigeligt til alle.