Pave Frans’ begravelse: Hele verden blev samlet om fred og forsoning

Det var en historisk og bevægende dag, da pave Frans blev begravet på Peterspladsen i lørdags. De var der allesammen. Både de fine og de fattige. Foran alteret sad blandt andet dronning Mary, klædt i sort og med slør over håret, som det er tradition ved pavebegravelser. Lidt derfra sad Donald Trump og hans hustru Melania, Frankrigs præsidentpar, Brigitte og Emmanuel Macron, samt en række andre statsledere og kongelige.

I alt var mere end 50 lande officielt repræsenteret. Italiens premierminister Giorgia Meloni og Argentinas præsident Javier Milei sad forrest. Bag dem sad blandt andre Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, Tysklands Olaf Scholz, Storbritanniens Keir Starmer og den palæstinensiske premierminister Mohamed Mustafa. Danmark var også til stede, udover dronningen, gennem biskopperne Thomas Reinholdt Rasmussen og Henrik Stubkjær. Sidstnævnte deltog som præsident for Det Lutherske Verdensforbund.

Rundt om på Peterspladsen og i de nærliggende gader stod omkring 250.000 mennesker. Mange af dem var immigranter og fattige – mennesker, som pave Frans altid havde haft særlig omsorg for. Da den enkle cedertræskiste med pave Frans blev båret ud på pladsen, begyndte folk spontant at klappe. Det samme skete, da den senere blev båret tilbage i kirken. Det var både et farvel og et udtryk for kærlighed og taknemmelighed. Hele messen varede omkring to og en halv time, og hele tiden kom der flere mennesker til.

Kardinal Giovanni Battista Re sagde i sin prædiken: ”Den kærlighed, vi har set efter hans død, viser, hvor dybt pave Frans har rørt ved både hjerter og tanker. Nu beder vi Gud tage imod hans sjæl og give ham evig hvile i sin kærlighed.”

En pave for fred mellem nationer og mennesker

Gennem hele sit pontifikat talte pave Frans om fred og forsoning. Han ønskede at bygge broer mellem mennesker, ikke mure. Kardinal Re mindede også om dette i sin prædiken og nævnte, at pave Frans i 2019 underskrev et dokument om menneskelig broderskab og fred i verden. Her understregede han, at vi alle er børn af én Gud. Pave Frans talte tydeligt imod krig. Han sagde, at krig kun fører til død, ødelæggelse og smerte. Han bad verdens ledere om at vælge dialog og forståelse frem for vold. Mange husker hans ord: “Byg broer, ikke mure.”

Det var netop denne ånd, der kom til at præge hele begravelsen. Selvom mange af lederne på pladsen normalt er uenige eller i konflikt med hinanden, var de denne dag samlet i bøn. For fred. For paven. For verden. Det viste sig ikke kun at være tomme ord, men også handling.

Et stærkt øjeblik i Peterskirken

Et billede gik nemlig hurtigt verden rundt. Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj som sidder med få meters afstand inde i Peterskirken. Begge har bøjede hoveder, og de sidder i dyb samtale og taler formodentlig om en fredsaftale. Mange har kaldt billedet “pavens første mirakel” – fordi det viste, at troen kan samle selv fjender. Efterfølgende sagde Zelenskyj: ”Dette øjeblik kan blive historisk. Når vi husker pave Frans, må vi også huske hans bøn for fred. Selv de mest uforsonlige fjender kan finde nye veje i troens lys.”

Det var et øjeblik, der talte stærkt. Tænk, hvis netop dette møde i Peterskirken ved apostlen Peters grav og ved hans 266. efterfølgers begravelse kunne blive begyndelsen til ægte fred mellem Ukraine og Rusland. Det ville i hvert fald være helt i pave Frans’ ånd.

Fælles påske og håb om enhed

Der var også noget særligt ved tidspunktet for pavens død. I år faldt påsken nemlig på samme dato for både den katolske og den ortodokse kirke. Det sker sjældent. Og pave Frans havde selv glædet sig til denne fælles fejring. Midt i begravelsesmessen stillede en gruppe ortodokse præster sig ved kisten og sang en smuk flerstemmig hymne. Deres stemmer fyldte hele Peterspladsen med håb og fred. Mange blev rørt til tårer. Det blev et stærkt symbol på enhed. Katolikker, protestanter og ortodokse stod sammen i bøn. For paven. For menneskeheden. For fremtiden.

Paven begravet i Santa Maria Maggiore

Selvom mange paver bliver begravet i Peterskirken, ønskede pave Frans at blive begravet i Santa Maria Maggiore – en af Roms fire store pavelige basilikaer, som havde haft en særlig betydning for ham hele livet. Den er indviet til Guds moder, Jomfru Maria. Det var her, han som ny pave lagde blomster for Jomfru Maria. Det var her, han bad, før han rejste ud i verden og hvor han først tog hen, når han kom tilbage fra en rejse. Det var derfor også her, han ønskede at finde sin sidste hvile.

Santa Maria Maggiore er mindre og mere enkel end Peterskirken. Det passer til pave Frans’ stil. Han levede og døde med ydmyghed. Hans sidste vilje blev endnu en påmindelse om, at det vigtigste i Guds rige ikke er storhed, men kærlighed.

En bøn, der lever videre

Begravelsen for pave Frans var ikke kun en ceremoni. Det var en bøn. En bøn for fred – i verden og i hjertet. Og et stærkt minde om det budskab, han levede efter: At vi skal vælge kærligheden. At vi skal række hånden ud – selv til dem vi er uenige med. At vi skal håbe og tro, selv når det virker svært. Pavens liv og død minder os om, at fred ikke er en fjern drøm. Det er noget, vi kan vælge. Hver dag. I det små. I det store. I troen på Kristus.