Trump bør ikke blive årsag til splittelse i kirken i Danmark
Donald Trump. God eller ond. Kristelig eller ukristelig. Vigtigt eller ikke vigtigt.
Om man kan lide det eller ej, så fylder Donald Trump nærmest overalt. Også langt ind i kirker og kristne fællesskaber. Desværre fylder han ikke bare med interessante politiske og horisontudvidende diskussioner blandt venner og bekendte. Han – eller i hvert fald diskussionen om ham – splitter. Men det er altså for dumt at lade Donald Trump blive årsag til splittelse blandt kristne i Danmark. Ikke desto mindre lader det til, at det er det, der sker.
Hvis man følger med i diverse Facebook-skriverier blandt kirkefolk i Danmark, tegner der sig overordnet set et billede af, at der findes to lejre. En lejr, der synes, Donald Trump er en god mand med gode kristne værdier, og en lejr, der mener det stik modsatte. Og det er vel helt ok, at vi mener noget forskelligt om det. Det er da i hvert fald ikke et frelsesspørgsmål. Og det burde i allerhøjeste grad heller ikke være et splittelsesspørgsmål. Jeg synes, det bliver svært engang i fremtiden at skulle forklare mine børnebørn, at kirken i Danmark desværre oplevede en større splittelse, fordi vi var uenige om, hvorvidt den amerikanske præsident var god eller ej.
Jeg er med på, at uenigheden måske i virkeligheden stikker dybere end det. Den ene lejr mener, at den anden lejr er blevet konspirationsteoretiske kristne, mens den anden lejr omvendt mener, at de andre er blevet alt for påvirkede af de venstreorienterede medier og af deres verdensbillede generelt.
Men uanset om uenigheden skyldes det ene eller det andet, er det os alle sammen, hele kirken, der taber, og der er kun én, der vinder. Ham, der glæder sig over splid og splittelse. Det vil være dejligt, hvis vi kollektivt i den Jesustroende kirke i Danmark kan blive enige om, at vi godt må være uenige om Trump, uden at det behøver blive så vigtigt, at vi udskammer hinanden eller dømmer hinanden ude af kirken.
Jeg forstår godt, at det er vigtigt, og jeg forstår også godt, at det er følelsesladet, og at vi i begge lejre kan blive voldsomt frustrerede over folk, der mener noget andet – men jeg vil indtrængende bede til Gud om, at vi må kunne finde ud af at være uenige om disse ting, uden at det skal splitte os eller få større betydning og plads, end det har fortjent.
