Bioetiker: Kvinder og samfund lider på grund af den fri abort

”Livet er en smuk gave fra Gud, og de vestlige samfund bygger på kristendommens menneskesyn. Kvaliteten af vores civilisation kan måles ud fra, hvordan vi behandler de svageste som børn, fængslede og fattige.”

Det siger den franske bioetiker Ségolène du Closel, der netop har været på besøg hos organisationen Retten til Liv i Danmark. Ségolène, der er CEO i organisationen One of Us, har boet i både Rom og Argentina, og har studeret historie, filosofi, teologi og ledelse. Sammen med Ellen Højlund Wibe, der er landssekretær i Retten til Liv, besøgte Segolene Udfordringen den 17. juni. Her fortalte hun om nogle af de livserfaringer, der har fået hende til at vie sit liv til bioetik og kampen for både mødre og ufødte børn.

”Ifølge kristendommen er menneskelivet noget smukt, og den tankegang er god for både troende og ikke-troende. Livet er en smuk gave fra Gud, og de vestlige samfund bygger på kristendommens menneskesyn. Kvaliteten af vores civilisation kan måles ud fra, hvordan vi behandler de svageste, fx børn, fængslede og fattige. Den kristne samfundsopfattelse står på en måde stærkere i dag end nogensinde før,” mener Ségolène.

Bioetik-kurser for medicinstuderende

I Argentina har Ségolène været professor i bioetik, hvor hun underviste medicinstuderende to timer om ugen igennem fire år i det obligatoriske fag bioetik. Medicinstudiet handler ikke bare om biologi. Her kan man også spørge: Hvad er meningen med livet? forklarer hun. Indenfor bioetik handler det om at hjælpe verden, ikke kun den enkelte. Det handler om at se samfundet ud fra de svageste individer. Det er også vigtigt at holde sig ajour med det, der fylder hos især yngre mennesker. Hvad kæmper de med? Og hvilke værdier vil de gerne efterlade til deres børn?

Mødrene holder sammen på lokalsamfundet

”I Argentina boede jeg i fattige samfund og studerede kvinders og mødres roller der. Mændene blev hurtigt ødelagt af fattigdommen, ofte pga. stoffer. Det var kvinderne eller mødrene, der holdt sammen på lokalsamfundet,” fortæller Ségolène, som skrev sin ph.d. om netop mødrenes liv og rolle i de fattige samfund. Kvinderne blev ofte udsat for vold, og de kunne ikke forvente retfærdighed fra domstolene.

Men disse kvinder havde alligevel fred i hjertet, og Ségolène lærte, at deres hemmelighed var tilgivelse. Kvinderne lærte at tilgive andre, uanset om det var deres mænd, familien eller andre, der havde gjort dem ondt. Og mange af disse kvinder er dybt engagerede i spørgsmålet om abort og tager sig af samfundets svageste.

Borgerinitiativet

I Frankrig arbejder Jérôme Lejeune Fonden for personer, der er ramt af genetiske lidelser som fx Downs syndrom. Nu om dage aborteres 96 % af alle de ufødte, der diagnosticeres med Downs syndrom. ”Men er det den slags samfund, man egentlig ønsker sig?” spørger Ségolène retorisk. Hun peger på, at navnet ”One of Us” (En af os) udtrykker problematikken meget præcist. For de handicappede og ufødte er også en ”del af os” som lokalsamfund og i videre forstand som menneskehed.

Organisation One of Us, som blev grundlagt i 2014 og har hovedsæde i Bruxelles, stod bag det hidtil største borgerinitiativ i EU til gavn for ufødtes rettigheder. Målet var, at EU-institutionerne skulle beskytte det menneskelige embryo lige fra undfangelsen i deres politikker. I løbet af et år fik One of Us samlet næsten 2 millioner underskrifter fra 18 lande i Europa, blandt andet via medlemsorganisationer som Retten til Liv. Alligevel tog EU-Kommissionen ikke hensyn til dette borgerinitiativ.

”Politisk set var det en fiasko, men socialt set var det en succes med de mange underskrifter,” siger Segolene.

Sorgen efter en abort

”Den store tilslutning førte til dannelsen af føderationen One of Us, der nu har 50 NGO’ere fordelt på 19 lande. I Bruxelles hjælper One of Us – gennem fortalervirksomhed og græsrodsarbejde – fx politikerne med at forstå den situation, kvinder kan stå i som gravide eller efter en abort. Der er bl.a. i mange medlemslande oprettet en post-abort hotline, hvor kvinder kan ringe ind for at tale med et andet menneske efter en abort, for rigtig mange kvinder fortryder indgrebet og bærer sorg over det i årevis.”

Brobyggere

Arbejder I sammen med bestemte grupper i EU-parlamentet?

”Nej, vi arbejder sammen med alle politikere og grupper, der er åbne for det. Vi er brobyggere mellem politikere og det virkelige liv. Vi arbejder med personlig kontakt til enkeltpersoner i de forskellige grupper.”

Er flertallet af jeres medlemmer troende kristne?

”Vi er ikke en kristen organisation, men derimod en uafhængig læg organisation. Men mange ønsker at beskytte menneskeliv af trosmæssige årsager. Tro er som et lys, der hjælper folk til at forstå menneskelivets hellighed. Et menneske har en helt særlig værdi, som især troende kan se. Vi har også muslimske medlemmer, selv om de fleste er kristne. Men generelt gælder det, at troende værdsætter liv.”

Den ”fri” abort er ikke fri

Hvad arbejder I med for øjeblikket?

”Den 15. oktober står One of Us bag en konference i EU-Parlamentet om ”Hjælp til mødre”.

En tysk NGO fandt i 2024, at 76 % af de kvinder, der har fået en provokeret abort, havde valgt denne løsning pga pres udefra, typisk af hensyn til arbejdet, partneren eller familien. Under høringen medvirker samfundsforskere, men også kvinder, som fik hjælp og derfor fravalgte abort og nogle, som ikke fik hjælp og derfor valgte abort.”

EU’s beføjelser

”I EU-traktaten fra 2008 hedder det, at EU fastsætter fælles politik fx på landbrugsområdet. Derimod hører uddannelses- og sundhedspolitik under de enkelte medlemslandes suverænitet.
Det gælder generelt i Europa, at abort banaliseres, som om det ikke betyder noget. Men virkeligheden er anderledes, og mange kvinder lider i mange år efter en abort, og mødrehjælp er en mangelvare i hele Europa. Denne virkelighed vil One of Us italesætte.”

Manglende ytringsfrihed

”I Frankring fik præsident Macron for to år siden skrevet retten til abort ind i forfatningen. Nu må man ikke engang tale imod abort i Frankrig. Der er ikke ytringfrihed. Og kvinderne lider.” Hvordan kan franskmændene acceptere, at ytringsfriheden krænkes på den måde?

”Der er en misforståelse af frihedsbegrebet, fx med sloganet ”My voice, my choice” (Min stemme, mit valg). Her er hele fokus på jeg, mig og mit.
I One of Us handler det ikke om Jeg og Mig, men om Os. Vi er alle en del af menneskeheden. Men det er en ideologisk kamp mellem Jeg og Os. Det handler om, at ”Jeg” er unik, men samtidig er jeg også en del af et ”os”.

Hvad er frihed?

”Vi spørger: hvilken ideologi ligger bag, når ”Jeg” sættes i centrum? Og: Hvilken slags samfund ønsker jeg?

Generelt har franskmændene den opfattelse, at religiøse mennesker ikke lever i frihed, for de lader sig påvirke af deres præst eller en anden religiøs leder, så de ikke længere tænker selvstændigt. Men vi må spørge: Hvad er frihed? Er jeg virkelig fri til at gøre det gode?” slutter Ségolène du Closel.