Er der virkelig fundet førsteudgaver af Bibelen?

Kristeligt Dagblad bragte for nylig historien om en ny forskningsmetode, der giver helt nye muligheder i udforskningen af de mange gamle skrifter, som blev fundet i Qumranhulerne i 1947 og frem. Den nye metode indeholder blandt andet brug af kunstig intelligens, som skulle gøre det muligt at datere skrifternes alder mere præcist end hidtil.

Metoden er indtil videre kun brugt på ca. ti procent af Dødehavsskrifterne, men har allerede givet ny viden om alderen på skrifterne. I artiklen i Kristeligt Dagblad bliver professor emeritus Kaare Lund Rasmussen fra Institut for fysik, kemi og farmaci ved Syddansk Universitet, som har været med til at udvikle og benytte den nye metode, citeret for at sige:

”Flere af de undersøgte ruller viste sig at være ældre end hidtil troet. Overraskende nok var to af dem, ’Daniels Bog’ og ’Prædikerens Bog’, helt tilbage fra den tid, hvor forfatterne af disse bibelske tekster levede. Så de er simpelthen førsteudgaver af disse bøger i Bibelen.”

I samme artikel citeres Jesper Høgenhaven, professor i Det Gamle Testamentes eksegese ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, for følgende:

”Det betyder, at vi bibelforskere skal gentænke hele vores opfattelse af Det Gamle Testamente og dets tilblivelse. Hvornår denne samling af litterære tekster blev til, og hvem der stod bag […] Konklusionen er, at vi nok ikke ved så meget om Det Gamle Testamente og folkene bag, som vi troede. De ældre dateringer betyder, at tilblivelsesperioden for teksterne kan være både tidligere og længere end hidtil troet, og der kan også være tale om en helt anden, tidligere udbrydergruppe end essæerne.”

Ikke førsteudgaver

Kasper Bergholt, der er præst i Hedensted Valgmenighed og med til at skrive i kvartalsmagasinet TEL, som udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi, er enig med både Kaare Lund Rasmussen og Jesper Høgenhaven i, at det er særdeles interessante resultater, men på særligt et område er han ikke enig. ”Der (er) tale om de ældst kendte fragmenter af disse skrifter, ja, faktisk af nogen bibelsk bog. Men at der skulle være tale om ”førsteudgaver”, er usandsynligt. Faktisk afviser forskningsgruppen selv i artiklens appendiks 4, at det skulle være tilfældet. Der må være tale om afskrifter,” skriver Kasper Bergholt i en artikel på Sempermagasin.dk.

Til Udfordringen siger Kasper Bergholt, at de nye forskningsresultater ikke desto mindre kan få stor betydning fremover: ”Hvis de nye forskningsresultater holder, kan de få ret stor betydning, for det er en helt ny og tilsyneladende mere nøjagtig måde at datere antikke manuskripter på. Men det er endnu uklart, hvor stor betydning forskningsresultaterne vil få uden for fagkredse. Der bliver næppe ændret i bibelteksten pga. de nye resultater. I hvert fald ikke endnu,” siger Kasper Bergholt og tilføjer:

”Der, hvor det formentlig får størst betydning for almindelige mennesker, er, når det handler om forestillingen om Det Gamle Testamentes tilblivelseshistorie. Jeg vil nok ikke sige, at det er ”hele vores opfattelse af Det Gamle Testamente og dets tilblivelse”, vi skal gentænke alene ud fra disse resultater, men det giver os i hvert fald en fornemmelse af, at der stadig er meget, vi ikke ved. Og som vi måske aldrig får svar på.”

Teksterne er ældre end Qumran-fællesskabet

Selvom det altså formentlig ikke er førsteudgaver, der er fundet i Qumranhulerne, er de nye resultater stadig meget interessante, mener Kasper Berholt. ”Hvis Prædikerens Bog fx skal dateres til det 3. århundrede f.Kr., er det da interessant, at Qumran-fællesskabets udgave tilsyneladende nu viser sig at være fra netop det 3. århundrede f.Kr. Og hvis anden del af Daniels Bog er fra det 2. århundrede f.Kr., er det interessant, at Qumran-teksten viser sig at være fra netop den tid,” siger Kasper Bergholt.

Ifølge Kasper Bergholt er der i lyset af den nye forskning områder, som muligvis skal gentænkes. ”Det er muligt, at historien bag dødehavsrullerne og Qumran-fællesskabet skal nuanceres eller udvides. Nogle af skrifterne viser sig i hvert fald at være ældre end Qumran-fællesskabet og derfor måske også ældre end essæerne, som er den jødiske gruppering, de fleste forskere antager som ophav til dødehavsskrifterne,” slutter han.