Hvordan kan jeg bedst dele evangeliet her i landet?

Kære Anne,

Hvordan kan jeg adlyde Jesu befaling om at evangelisere i et samfund, der værdsætter tolerance og opfatter religion som noget privat?

Birgitte

Kære Birgitte,

Det er et vigtigt spørgsmål! Evangelisering er en væsentlig del af det kristne liv, men det bør gøres med tolerance og respekt og uden at krænke folks privatliv. Det er vigtigt at lære at evangelisere med både følsomhed og visdom. Lad os derfor lære af den allerbedste – Jesus – for han viser et godt eksempel på, hvordan man evangeliserer på en klog og ikke-truende måde. Jeg foreslår, at du læser historien om kvinden ved brønden i Johannes 4,7-26, for den er et perfekt eksempel på, hvordan Jesus brugte kloge spørgsmål og et par gode kommunikationsstrategier, når han ville dele evangeliet.

Jesus påbegyndte samtalen i Johannes 4,7 med en almindelig anmodning, der fik kvinden til at tænke lidt dybere over flere ting. Han bad blot om et glas vand. Ingen ville nægte en tørstig person et glas vand, og det gjorde denne kvinde heller ikke. Dette er vores første lektie fra Jesus – start en samtale med noget naturligt, fordi det vil hjælpe os med at vide, om personen er klar til at engagere sig i en samtale med os.

Hvis personen nægter at engagere sig, respekterer vi deres privatliv og lader dem være i fred. Vi kan gøre vores del ved at forsøge at starte en samtale med det mål at evangelisere. Men hvis samtalen skal gå videre ad dette spor, kræver det, at den anden person også engagerer sig. Kvinden tilbød ham dog ikke vand lige med det samme. Derimod blev hun ret defensiv omkring forholdet mellem jøder og samaritanere.

Men i stedet for at fortsætte samtalen ud fra hendes fokus på deres indbyrdes forskelle, fandt Jesus en fælles grund for at fortsatte samtalen. Han fokuserede på det vand, hun var kommet for at hente, og fortalte hende, at han kunne tilbyde hende levende vand, hvis hun bad om det. Dette viser igen Jesu respekt for kvinden, fordi han ikke ville tvinge hende til noget, som hun ikke ønskede. I evangelisering er det vigtigt at lære, at mennesker er på forskellige stadier i deres parathed til at reagere på evangeliet.

Vi skal derfor være følsomme og opmærksomme på deres grad af parathed, respektere den – og kun gå videre, hvis de er åbne. Det giver ingen mening at presse på imod en lukket dør, og på den måde vil evangelisering kunne opfattes som en invasion af privatlivets fred. Men hvis vi er følsomme over for folks reaktioner i hvert skridt på vejen, lærer vi at trække os tilbage, når de viser tegn på ikke at være klar til at fortsætte samtalen.

Men Jesu strategi virkede. Kvindens interesse blev trukket væk fra den jødisk-samaritanske forskellighed og tilbage til, hvor Jesus ønskede den. Dette er endnu en stor læring for os, når vi evangeliserer. Folk kan have en tendens til at fokusere på forskelle, og dette kan let gøre samtalen til et skænderi om vores forskelle. Det er her, vi kan blive opfattet som intolerante, hvis vi udtrykker vores bibelske perspektiver alt for firkantet. Dette kan lukke døren for vores evangelisering.

Derimod skal vi lære at gøre det, ligesom Jesus gjorde det. Vi skal afstå fra at fokusere på vores forskelle og i stedet holde samtalen på sporet, så vi ikke lukker døren for evangeliet. Da Jesus tilbød kvinden levende vand, lød hendes svar hånligt og lidt sarkastisk, da hun sagde, at han ikke engang havde et reb til at trække vand op med! Men Jesus ignorerede simpelthen dette og fokuserede igen på det levende vand, han havde til hende, indtil kvinden endelig bad ham om dette levende vand.

Her ser vi en anden nyttig evangeliseringsstrategi. Folk vil have forskellige reaktioner, der kan afskrække os, men vi er nødt til at ignorere distraktioner og fokusere på samtalens mål, som er at lede folk til det levende vand – Jesus selv. Det er også interessant, at da kvinden bad om det levende vand, Jesus tilbød hende, afledte han tilsyneladende samtalen ved at bede hende om at hente sin mand. Hendes svar og hans reaktion, der afslørede noget om hendes personlige liv, som kun kunne kendes overnaturligt, fik denne kvinde til at erkende, at Jesus måtte være en profet.

Og dermed kunne Jesus sige det ligeud til hende: Jeg er Messias. En anden nøgle til evangelisering er at bede Gud om et overnaturligt indblik i livet hos den person, vi taler med. I 1 Thessalonikerbrev 1,5 kalder Paulus dette at ’fremføre evangeliet ikke blot i ord, men med kraft’. Kraften til at manifestere Helligåndens gaver under evangelisering kan give os et overnaturligt indblik i menneskers liv. Dette kan ofte være det sidste gennembrud i samtalen, der hjælper os med at introducere Jesus for dem som den eneste Messias, der kan frelse hvem som helst.

Kære Birgitte, jeg håber virkelig, at disse enkle strategier fra Jesus vil hjælpe dig med at evangelisere uden at virke intolerant eller krænke nogens privatliv. Jeg ønsker dig alt det bedste i dit ønske om at bringe evangeliet til netop din verden.

Gud velsigne dig
Anne.