Kommentar til artiklen ’Kan man være Jesus-troende muslim, buddhist eller hindu?’
Leif Sig Jensen
6900 Skjern
At være eller ikke at være?
I bladet ”Udfordringen” fra den 22. juni 2025 er der en tosidet artikel med overskriften ”Kan man være Jesus-troende muslim, buddhist eller hindu?” Artiklen er baseret på en bog af Mogens S. Mogensen om moderne Jesus bevægelser med henvisning til kristne, der ”ikke kalder sig kristne og har svært ved at finde sig til rette i eksisterende kirkesamfund”. Der tales i artiklen om Kristus-troende, uden at der først er givet en definition af, hvad sand tro på Jesus er.
Selv på Jesu tid var der mange, der kom til tro på Jesus uden at eje den frelsende tro, for de endte med at tage sten op for at stene ham, da han forkyndte dem sandheden. Joh.8:31-38. Sand tro til frelse indebærer, at Gud genføder et menneske ved at give det troen på Jesus og ved at give det Helligånden som pant på det nye liv som et Guds barn. Det betyder, at det menneske lever i et helligt samfund med den treenige Gud, og at det må forsage alt det i verden, som kommer fra den onde – også såkaldte religioner, der gør krav på at kunne opfylde eller supplere Guds evangelium til frelse.
I forbindelse med sin hellighed forkynder Gud: ”Med hvem vil I sammenligne mig, så vi skulle være lige? siger den Hellige. Løft jeres øjne mod himlen, og se! Hvem skabte den? Han, som fører dens hær talstærkt ud og kalder dem alle sammen ved navn. På grund af hans vældige kraft og mægtige styrke mangler der ikke en eneste.” Es.40:25-26. Endnu mere overvældende er det, når Gud i sin hellighed åbenbarer sin enbårne søn, Jesus Kristus, og giver ham hen i døden på et kors for at sone verdens synd, så enhver, der tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
I forlængelse af Guds hellighed siger Guds ord om de kristnes forhold til verden: ”Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne?
For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Derfor: Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.” 2. Kor.6:14-16. Guds vejledning til sine børn er klar: Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren.
”Selv på Jesu tid var der mange,
der kom til tro på Jesus
uden at eje den frelsende tro.”
I artiklen er der en væsentlig fejl: Jødedom behandles som religion på linje med islam, buddhisme og hinduisme. Det er verdslig tankegang. Guds ord lærer, at jøde er ikke noget, man beslutter sig for at være. Jøde er alene den, der er kødelig efterkommer efter Abraham, Isak og Jakob. Med dem stiftede Gud en pagt, at de skulle være hans udvalgte folk, og at han skulle være deres Gud. En sådan pagt har Gud ikke stiftet med noget andet folk, og derfor er der en uendelig forskel mellem jødedom og enhver anden religion.
Det samme gælder sand kristendom. Det er ikke en religion, der kan sammenlignes med noget andet. Om de sande kristne gælder, at deres tro er grundet på en ny pagt ved Jesu blod. En pagt, som Gud står inde for til frelse for enhver, der tror. I en overskrift over nævnte artikel står der: ”Man kan måske tænke, at de Jesus-troende jøder, muslimer, hinduer og buddhister i realiteten ikke er troende […] Men forskningen viser, at de Jesus-troende på langt de fleste punkter har samme opfattelse af Jesus som frelser, som man har i de store kristne kirkesamfund.”
Hvis menneskets tanker og forskningsresultater ikke er i overensstemmelse med Guds ord, så er det forførende tale. Og at henvise til de store kristne kirkesamfund og lade det være dommer over menneskers tro på Jesus, er uden hold i Guds ord, – det tjener ikke Guds riges sag, men det modsatte.
