”Man skal finde fred i at være mor på den måde, som Gud har skabt os”

Eby Corydon er 37 år, gift med Jaques, mor til fire og børne- og familiepræst i frikirken ARK i København. Hun voksede op i et kristent hjem, og familien var en del af pinsekirken i Horsens. Hun var 13 år, da hun fik sit eget møde med Gud. Som ung eksperimenterede og søgte Eby meget for at finde sin egen identitet, så da hun fandt troen, blev det en personlig tro, der gav hende et fundament, hun har stået på siden.

Som 19-årig flyttede Eby til Kbh. for at gå på bibelskole, fordi hun ville lære Gud bedre at kende og bruge tid med ham, men flytningen blev også døren til en spændende fremtid.

”Jeg mødte min mand Jaques efter bibelskolen, og vi blev gift og fik vores første barn. Vi oplevede en trang til at komme ud og se noget andet. Så da han var færdig med sin uddannelse, og jeg var på barsel, flyttede vi til England, hvor vi blev en del af Life Church. Vi ville egentlig kun være der i et halvt år, men blev virkelig grebet af en fantastisk kirke og inspirerende mennesker, og vi så masser af behov i et meget fattigt område af England, hvor kirken gjorde en kæmpe forskel,” fortæller Eby.

Eby og hendes mand endte med at blive syv et halvt år i England, og selvom de netop havde fået deres første barn, føltes det helt naturligt at tage af sted.

”Vi har altid drømt om at leve et ”eventyrliv”, hvor man tør tage nogle chancer i tro, og hvor man er åben for at søge nye vinkler af Gud og hans rige og kirke. Tage ud et sted, hvor man skal øve sig i sin tro og ikke kender alle svarene på forhånd. England var jo ikke så langt væk fra familien. Det var skræmmende at rejse afsted med et lille barn uden at vide en masse, men vi var 25-26 år og havde fuld fortrøstning og tillid til Gud. Vi havde tidligere oplevet Guds trofasthed og vidste, at han ville være trofast – også overfor vores børn. Så vi tog et skridt ad gangen. Vi snakkede om, at vi ville rejse hjem, når børnene skulle i skole. Men Gud åbnede døre og muligheder og gav os tryghed i det, så vi blev længere, end vi regnede med,” siger Eby og tilføjer: ”Havde jeg vidst på forhånd, at vi skulle være der i så mange år, så havde jeg ikke turdet gøre det.”

Mor og børnepræst

Efter næsten otte år i England var det tid at vende hjem til Danmark. Her kom de tilbage til Kirken i Kulturcentret (nu ARK), hvor Eby er præst i børnekirken og har ansvar for børn fra 0-12 år.

”Jeg forelskede mig i det hjørne af kirken, fordi det er så uperfekt og umiddelbart og simpelt. Børns åndelighed er meget inspirerende, for de har ikke fået så mange af de floskler, som vi voksne har tillært os. De er mere umiddelbare i den måde, de relaterer og responderer til Gud på, og det elsker jeg at se. Jeg elsker også, at børnene trækker forældre med i kirke, også ikke-kirkevante forældre. Præcis som Jesus sagde, at vi skal tage imod Guds rige som små børn – umiddelbart, gratis, afslappet, uprætentiøst.”

Ud over at være børnekirkepræst er Eby mor til fire.

”Jeg elsker at være mor. Det er noget af det, der har vist mig allermest, hvilket hjerte Gud har for os. Jeg har fået en helt anden dybde i min Gudsrelation, i det at være betingelsesløst elsket og beskyttet af min far i himlen. Når jeg så kigger på mine børn, så har hver enkelt åbnet en helt ny verden for mig med deres personlighed, deres særheder og deres reaktion på omverdenen. De har hver deres kærlighedssprog, og det er fantastisk at se, hvad der får deres øjne til at gnistre. De er en udvidelse af os som familie, frugten af vores kærlighed som mennesker, men de er jo enkelte individer skabt af Gud, og jeg har nydt at være med på hvert et stadie i deres liv. Jeg finder meget glæde i at være mor, men det er også hårdt og frustrerende. Det er noget af det mest formende, hvor man skal lære at sætte andres behov foran sine egne og lære at finde sin ro og fred for at kunne give den videre.”

Gud med i hverdagen

For familien Corydon, betyder det meget at have Gud med i hverdagen på en naturlig overnaturlig måde.

”Vi oplever som familie, at Gud leder os – både gennem de værdier og drømme, han har lagt på vores hjerter og ved at hjælpe os med at tage skridt i tro. Når Gud kalder, er det hele familien, han sørger for – det har vi erfaret. Vi søger Gud for, hvad han vil med os,” fortæller Eby.

”Vi snakker om ved spisebordet, hvis Jesus sad med rundt om bordet, hvad ville han så sige til den enkelte af os. Vi tror på, at Guds plan, Guds hjerte og Guds vej er den bedste i livet. Derfor er det en vigtig værdi for os som familie at søge og anerkende ham i alting.”

”Vi har også lært at leve uden for vores egen kontrol og komfortzone. Vi oplever en frihed i at leve uden frygt og kontrol, og hvor livet ikke bliver låst af vores menneskelige og begrænsende tankegang. Vi tror på, at Gud tager over der, hvor vi ikke kan mere, om det er energi, overskud, økonomi eller andet.”

”Vi ønsker at vise vores børn, at det at leve med Gud er et eventyrliv. Det er et liv, hvor vi får det meste ud af det, som Gud har givet os, hvor vi får lov til at møde spændende mennesker og gøre en forskel og opleve mirakler og Guds velsignelser i det.”

Udfordrende at være forælder

At være mor i 2025 er ganske anderledes end for bare ti år siden. Det skyldes bl.a. de sociale medier og stigende forventninger til forældreskabet. Det mærker Eby også.

”Det er blevet ret kompliceret at være forældre i 2025. Listen af ting, der er brug for, for at et barn lykkes, er blevet meget lang. Det tager meget af vores tankevirksomhed. Forældre i dag bruger så mange kræfter og tanker på alle de ting, der er, så alle de ting, et barn virkelig har brug for, som ro, fred og nærvær, drukner. Det, gad jeg godt, var mere simpelt, så det arbejder jeg på. Det er blevet lidt mere kompliceret end hos tidligere generationer, men omvendt er der kampe, som vi ikke behøver at tage, som de har taget. Men i forhold til det digitale og alt det, man skal eje og købe for at være med på moden, det prøver jeg at gøre mere simpelt.”

Ifølge Eby er noget det, der også gør det udfordrende at være mor i dag, alle de billeder, man ser på de sociale medier om, hvordan den perfekte mor skal være.

”Der er opskrifter på, hvordan den perfekte mor kan lave krea, fantastisk bagværk og lege på gulvet og koordinere en hel familiekalender osv. Det får mødre til at tro, at de skal være det hele for at være gode nok. Som mor skal jeg være tro mod den, jeg er, for det er den, jeg bidrager med ind i mor-skabet. Børn mærker jo, hvad du nyder at lave, og hvad du bare gør af pligt. Man skal finde fred i at være mor på den måde, Gud har skabt mig, og det vigtigste er ikke en masse aktivitet, men nærvær.”

Lovsanger af hjertet

Eby har tidligere også ofte haft en tjeneste i kirken som lovsanger.

”Lovsang er stadig en af mine primære måder at kommunikere med Gud på. Gud vil gerne se mig, høre min stemme og min sang, uanset hvor jeg er. Sangen er ikke kun vigtig, når jeg står på en scene, men overalt. Hjemme ved opvasken eller vasketøjet. Lovsang er i virkeligheden at rette sit blik opad og søge Gud og fortælle ham, at jeg elsker ham, og hvor meget han betyder for mig.”

”Jeg har oplevet som mor og lovsanger, at der er et frirum i Guds nærvær. Jeg vil opmuntre mødre, som måske føler sig utilstrækkelige, oversete eller gemt væk, til at søge Gud. Han ser præcis, hvor du er med anerkendelse og interesse, og han vil møde dig lige der. Midt i dagligdagen. Anerkend Guds nærvær i det daglige arbejde, og lad ham fylde dig op som mor, mens du tager dig af et andet menneskes behov. Det hele hænger sammen for mig og det vidnesbyrd, jeg har fået de år, hvor jeg tjener min familie uselvisk, er Guds trofasthed og nåde til hver en dag.”

Fremtiden

Eby ser med forventning fremad.

”Vi har mange visioner for vores familie, kirke og nærområde, men vi oplever også, at vi skal tage hånd om vores børn som vores første kirke. Jeg drømmer om at se endnu flere opleve Guds kærlighed og virkelighed, at lovsang og kreativitet må blomstre i den nye generation. Jeg behøver ikke at være en blæksprutte, der er en tid til alt, jeg vil så mine frø, hvor Gud kalder. Jeg mærker tydeligt, Gud er i gang med noget spændende udover hele jorden lige nu, gennem sin Ånd og sit nærvær – hvorfor ikke her, hvorfor ikke os – jeg vil ikke gå glip af det, jeg vil have min familie og min kirke også må ’smage og se, at Herren er god’,” slutter Eby