Pauser, mellemrum og nærvær

Sommerferien er på vej. Nogle af os er allerede startet på den. Jeg elsker pauser – som de fleste andre mennesker, tror jeg. Små pauser med ingenting, lange pauser med måske heller ingenting. Sommerferie pause med et helt andet indhold end hverdagen.

Vi holder altid ferie tidligt – kan ikke vente længere, og vi nyder den friske sommer. Min mand gav mig en ring med et hul i – den skulle minde mig om at finde huller i hverdagen og særligt om at udnytte hullerne til at tage op til vores hytte i Sverige. Huset ligger for enden af en blind vej ude i skoven. Der er ikke indlagt vand, men til gengæld har vi et godt internet. Det er den ultimative feriedestination for mig.

Der sker stort set ikke andet end udskiftningen af fuglene på fuglebrættet. – spætmejser, flagspætter, skovskader osv. Der er tid til fordybelse, nye tanker, krimier, morgenbadning i søen, refleksioner over det sidste år, det næste år, de lidt sjove drømme, vi nogle gange har, og så for øvrigt deltagelse i den svenske Midsommerfest med sanglege om midsommerstangen til harmonikaspil.

Martin Lönnebos Kristuskrans med perlerne, der symboliserer Gud, Kristus, kærlighed osv indeholder også ”mellemrums perler”, som især har været inspirerende for mig. Mellem alt det gode og vigtige er der mellemrum, pauser. Vi har brug for eftertanken og brug for at have tomme hænder igen, hvis der er noget, vi skal modtage. Et mellemrum kan også være der, hvor Guds nærvær pludseligt opleves midt i noget, og vi bliver helt stille.

Sådan et nærvær oplevede vi i min kirke under krybbespillet sidste jul. Børnene opførte juleevangeliet under spontan guidning. Det var ikke noget, der var indøvet, så de børn, som gerne ville være med, var med uanset alder. Fx havde vi kun en enkelt vis mand på 2 år, men hun gik til opgaven med stor glæde sammen med sin bedstefar. Da vi nåede til det punkt, hvor engle, får, den vise mand, hyrder, Josef og Maria samledes om krybben for at tilbede Jesus, opstod der et skønt nærvær, – et mellemrum kunne man måske kalde det, hvor børnene sad helt stille samlet omkring krybben.

De nød at sidde der i stilheden i nogen tid, og der bredte sig en fred, som gjorde mig rørt og overvældet. Midt i et halv-kaotisk og spontant krybbespil mærkede vi Guds fred og nærvær, som lagde sig over børnene. Krybbespillet var færdigt, men de blev. Det var for godt til at forlade. Som disciplene, der ville blive på bjerget sammen med Jesus og foreslog, at de kunne bygge 3 hytter…. Må du finde nogle gode mellemrum i denne sommer, hvor du bliver forfrisket og har lyst til at blive. Må Guds fred velsigne dig.

Rigtig god sommer.