Den uærlige godsforvalter tager fat på spørgsmålet om vores forhold til Gud

Lignelsen om den uærlige godsforvalter tager fat på spørgsmålet om vores forhold til Gud, og udfordrer os i, hvordan vi forvalter vores liv og materielle værdier. Jesus peger med lignelsen på, at disse to dele må hænge naturligt sammen i vores liv.

Den uærlige forvalter og den gode herre

I lignelsen hører vi om en godsforvalter, der har været uærlig i sin embedsførelse. Da hans herre finder ud af, at det forholder sig sådan, bliver han vred og kalder godsforvalteren ind til et møde, hvor han skal stå til regnskab. Det hænger i luften, at en fyreseddel er på vej. Da godsforvalteren ikke kan se sig selv i at tigge eller klare et hårdt fysisk arbejde, udtænker han en snedig plan for, hvordan han skal klare sig, når han bliver sat fra bestillingen som forvalter.

Han kalder sin herres skyldnere ind, en for en, og begynder at nedskrive deres gæld. På den måde vinder han deres velvilje og skaffer sig venner, som vil støtte ham den dag, han får brug for det. Her forventer vi umiddelbart, at herren vil blive endnu mere vred på forvalteren. Stik imod vores forventning, hører vi, at herren roser godsforvalteren for hans handling. Det overrasker os, fordi godsforvalteren eftergiver gælden hos skyldnerne med sin herres midler.

Hvordan kan Jesus rose en mand, der først er ødsel med hans ejendom og derefter gør, at herren har mindre at kunne opkræve hos sine skyldnere? Hvordan skal vi tolke og forstå denne ros? Guds nådige blik på os Vi kan let stirre os blinde på godsforvalteren og tænke, at han handler uretfærdigt ved at eftergive gæld. Nøglen der kan åbne denne lignelse op for os, er at se på herren i fortællingen.

Vi ser, at herren har behag i, at gælden eftergives hos dem, der skylder ham. I lignelsen er herrens ros af godsforvalteren udtryk for Guds glæde over den gode handling, hvor vi eftergiver gæld over for andre. Denne handling afspejler Herrens vilje med os alle. Overfor Gud står vi alle i uendelig gæld på grund af synden. Jesus lærer os med lignelsen, at Gud ser på os med et nådigt blik. Ved Jesus har han tilgivet os alle vore synder, så vi nu har frihed og fred ved tro på ham.

Som lysets børn er vi kaldet til at have det samme sindelag, som var i Jesus. Dette har også betydning i forhold til vores økonomi og materielle værdier, som han lader os forvalte. Jesus understreger dette over for disciplene og os: ”Pas på, hvordan I bruger denne verdens materielle værdier. Brug dem til at skaffe jer venner og vinde dem for Guds rige” (vers 9).

Handling siger mere end 1000 ord

En har sagt: Handling siger mere end 1000 ord. Troen må udleves både i ord og handling. Og nogle gange – ja måske oftest – hører mennesker bedre evangeliet om Jesus, når de mærker det igennem konkret handling: Ved at lytte til naboens fortælling om hans sygdom, vise omsorg overfor de svage, give gaver uden at forvente gengæld, ved at give økonomisk støtte til gode formål, låne penge ud uden at forvente at få dem tilbage. Sådan investerer vi i Guds rige.

På dommens dag er det de samme mennesker,
der tager imod os i Himmeriget. Her vil vi ønske,
at de siger til os: ”Du hjalp mig, da jeg var i nød”
og ”Du tilgav mig, da jeg bad dig om det”,
”Du besøgte mig, da jeg var ensom”.

Vi må kendes som lysets børn ved, at vi afspejler det lys i verden, som kom til os i vor Herre Jesus. Eller som Jesus lærte os at bede i Fadervor: ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader dem, der skylder os”. På dommens dag er det de samme mennesker, der tager imod os i Himmeriget. Her vil vi ønske, at de siger til os: ”Du hjalp mig, da jeg var i nød” og ”Du tilgav mig, da jeg bad dig om det”, ”Du besøgte mig, da jeg var ensom”. Derfor: Lad os udvise klogskab ved at vi i tro og kærlighed forvalter det liv og værdier, vi er betroet. Ikke for at berige os selv men for at vinde mennesker for Guds rige. Se det som en evighedsinvestering.

Prædikentekst: Luk. 16,1-9

Lignelsen om den uærlige godsforvalter

Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen.

Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«
Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør.

»Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.«

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.