IPSICC

Hvem ville slå Jesus ihjel?

Iver Larsen. Arkivfoto

Iver Larsen, Bibeloversætter

22. juni bragte Udfordringen en artikel med overskriften: ´Kan man være Jesus-troende muslim, buddhist eller hindu?´ Ugen efter var der en kommentar af Leif Sig Jensen, hvor han efterlyser en definition af, hvad sand tro på Jesus er. Et af de bibelsteder, han bruger, er fra Johannes 8. Hvis man læser kapitel 8 i den ordrette, autoriserede oversættelse, kan man let blive vildledt, fordi den ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den måde, det græske sprog fungerer på.

Endvidere må man kende til, hvordan Johannes fortæller sin historie med indskudte kommentarer midt i eller efter en tale af Jesus. For eksempel er Joh. 3,16-21 en kommentar af Johannes, efter at Jesus har talt i 3,10-15. Joh. 3,31-36 er også en kommentar af evangelisten Johannes, efter at Johannes Døberen har talt i 3,27-30. Et andet eksempel finder vi i Johannes 8,12-59. I vers 12 talte Jesus til ”dem” og sagde: ”Jeg er verdens lys”. Vers 20 er en indskudt sætning af Johannes, hvor han forklarer, at Jesus talte de ord i den indre forgård i templet, hvor indsamlingsbøssen stod.

Han var utvivlsomt omgivet af en masse jøder, men i inderkredsen omkring ham stod en gruppe farisæere, som var hans modstandere. Så hvem taler Jesus til i v. 12? B2020 siger ”tilhørerne”, og Bibelen på Hverdagsdansk siger ”folkeskaren”. Folkeskaren kommenterer ikke det udsagn, men det gør farisæerne i v. 13. Her siger BpH: ”Farisæerne protesterede.” Selv om Jesus ikke specifikt talte til dem, bryder de ind for at modsige ham. Resten til og med v. 19 er en diskussion mellem Jesus og farisæerne.

Efter det indskudte vers 20, fortsætter Jesus diskussionen med farisæerne eller ”jøderne” som de kaldes i v. 22, dvs. de jødiske ledere, her farisæerne. Det fortsætter til og med v. 29. Dernæst følger en indskudt bemærkning fra Johannes på 3 vers om de mange i folkeskaren – ikke farisæerne – som kom til tro, og til dem siger Jesus: ”Hvis I bliver i mit ord, skal I lære sandheden at kende, og den skal gøre jer frie.”

Desværre har den autoriserede oversættelse lavet et nyt afsnit, som begynder med v. 31 og med en misvisende overskrift. BpH har et kort afsnit for vers 30-32 med en overskrift, der beskriver afsnittet: Mange i skaren kommer til tro. V. 33 begynder med ”De svarede ham”. Det er her, både den autoriserede og B2020 vildleder læseren. For hvem er ”de”? Et sådant generelt stedord henviser til hovedpersonerne i diskussionen fra tidligere, altså farisæerne. Det er ikke de troende i skaren, som tager til genmæle. Hvis oversættelsen ikke skal misforstås, må vi på dansk klargøre, hvem der taler her.

BpH siger: ”Sætte os fri”, afbrød de jødiske ledere ham. Selvom Jesus ikke talte til dem, så reagerede de straks og protesterede, som om det var sagt til dem og ikke til dem, som var kommet til tro på Jesus. Det er det samme mønster, vi så i vers 12-13. I de følgende vers anklager Jesus farisæerne og siger, at de lever i synd. Dog ikke uden håb om omvendelse, for i 36 siger Jesus: ”Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie.”

Men det løfte ignorerede de fuldstændigt. Resten af kapitlet er en ophedet og skarp diskussion, hvor Jesus kalder farisæerne for Djævelens børn og siger, at de er ude på at slå ham ihjel. Og ganske rigtigt, i v. 59 samlede de sten op for at slå ham ihjel. Min pointe er, at det ikke var dem i skaren, som var kommet til tro, der efterfølgende ville slå ham ihjel. Det var de vantro farisæere.