Kærligheden sætter grænser
Kærligheden sætter fri, men den sætter også grænser. Sådan vil det altid være. Det gælder både i relationen mellem mennesker og i relationen mellem Gud og mennesker. Min kærlighed til Gud og Jesus sætter grænser for, hvad jeg kan og vil gøre.
I Bibelen finder jeg forskellige anvisninger om, hvad Gud gerne vil og ikke vil. Hvad han forventer af dem, der følger ham, og hvad han ikke forventer. Og på grund af min kærlighed til ham, er der ting, jeg vælger at gøre, og der er ting, jeg vælger at lade være med at gøre. Jeg går også ud fra, at det gælder den anden vej; at Gud har sat grænser på grund af hans kærlighed til mig. Det kan i perioder være udfordrende nok i sig selv at leve efter den præmis. Men der er en anden udfordring, som for nogle af os, heriblandt mig selv, kan være endnu større.
I det daglige har jeg en holdning til mange ting, og jeg har mange ting, som, jeg mener, kristne bør eller ikke bør, og det kan irritere mig, hvis kristne mennesker ikke gør eller ikke er, som, jeg synes, de bør gøre eller være. Det, tror jeg, egentlig er en ok frustration – og kærlige formaninger skader ikke – men nogle gange bliver jeg så optaget af det, jeg mener, andre gør forkert, at jeg helt glemmer, at det ikke er det, der er det vigtigste.
Jeg glemmer motivationen til mine egne valg. Jeg kan ovenikøbet blive træt af mine egne valg, fordi andre ser ud til at have det federe, når de vælger, hvad der i mine øjne er forkerte valg – og det synes jeg ikke er fair. Når jeg havner der, har jeg mistet den sunde balance. Mit fokus er tippet. Og så er det tid at vende tilbage til start. At kigge på mig selv og på Gud i stedet for på andre. Hvad var det, der oprindeligt motiverede mig?
Hvem var det, der oprindeligt motiverede mig? Det var min kærlighed til Gud og Guds kærlighed til mig. Det var ikke ønsket om den perfekte og mest rigtige livsstil, om succes eller de mest rigtige holdninger, der motiverede mig til blandt andet at sætte grænser – det var kærligheden. Lige så vigtigt det er at være opmærksom på, at kærligheden sætter grænser – for det mener jeg faktisk er vigtigt – lige så vigtigt må det være at huske på, at det netop er kærligheden, der sætter grænser, og det må alt andet lige få betydning for, hvordan jeg agerer, når jeg mener, at mine grænser også skal gælde for andre.
Ligesom det får betydning for mig selv, når jeg bøvler med motivationen. Nogle gange skal vi minde os selv og andre om, at kærligheden ikke kun sætter fri, men også sætter grænser. Andre gange skal vi minde os selv og andre om at fokusere mere på kærligheden og kærlighedens ophav end på grænserne. Det bliver sådan lidt frem og tilbage, men det er man altså nogle gange nødt til for at holde balancen bedst – også selvom det kan føles mest overskudsagtigt at stå stærkt og fast.
Kærligheden sætter nemlig grænser – både til den ene og den anden side.
