Katolsk jubelår fejres med valfarter til Rom og danske kirker

Jubelåret 2025 blev indledt juleaften 2024, da pave Frans åbnede den hellige dør i Peterskirken i Rom. Siden da har millioner af katolske pilgrimme valfartet til Rom for at få del i Jubelårets særlige velsignelser. Men også i Danmark kan pilgrimme i år valfarte til fx en af de fem kirker, som biskop Czeslaw Kozon har udpeget til formålet.

Udfordringen har bedt biskoppen forklare, hvad der menes med nogle af de begreber og handlinger, der omtales i forbindelse med Jubelåret. Det gælder ikke mindst begrebet ”fuldkommen aflad”, som han nævner i en redegørelse fra den 10/2 2025.

Fuldkommen aflad

Biskoppen forklarer først, hvad der i den katolske kirke menes med aflad generelt:
”Aflad betyder eftergivelse af syndestraf, dvs af følgerne af ens synder, også selv om de er tilgivet. En alvorlig synd kan have haft alvorlige følger for én selv eller for de mennesker, den er gået ud over. Gud tilgiver uforbeholdent, så når vore synder er tilgivet, er der ingen fare for vor evige frelse. Alvorlige synders følger skal dog sones enten i denne verden eller i skærsilden.”

Hvad betyder begrebet ”fuldkommen aflad” i forbindelse med valfarter til de fem danske kirker?
”Fuldkommen aflad betyder, at al syndestraf bliver tilgivet totalt. Ved delvis aflad eftergives kun delvist; men vi ved ikke hvor meget, så vi kan ikke spekulere i afladen, men må stole på, at Gud ser velvilligt på vore bestræbelser for at forbedre os. Det er ikke gerningsretfærdighed, da kun Gud kan bedømme vore handlinger.”

Skelner I mellem en ”almindelig aflad” uden for jubelårene på den ene side og en ”fuldkommen aflad”, som kun gives i et jubelår?
”Man kan altid vinde fuldkommen aflad, også uden for jubelårene, når man udfører de handlinger, som medfører afladen. Der er en hel række handlinger som f.eks. valfarter, der giver fuldkommen aflad. I f.m. disse handlinger er det altid en forudsætning at gå til skrifte og nadver.”

Er der tale om tilgivelse af synd, som kun gælder i dette liv?
”Aflad er ikke tilgivelse af synd, men eftergivelse af syndestraf (s.o.). Man kan få eftergivet syndestraffen i dette liv; men som sagt får vi aldrig at vide, hvor meget aflad, vi har vundet eller om overhovedet. Derfor kan vi aldrig læne os tilbage og sige, at nu har vi gjort nok. Det er Gud, der bedømmer autenticiteten af vore gerninger.”

Kan en pilgrim forvente enten strafnedsættelse eller total frifindelse for ophold i skærsilden?
”Er syndestraffen ikke eftergivet, mens man lever, skal den afsones i skærsilden. Man kan også som levende vinde aflad for de afdøde.”

Hellige døre

På den katolske kirkes hjemmeside beskrives begrebet ’Hellige døre’ med ordene:
”I det 14. århundrede blev der i Peterskirken etableret en særlig indgang, den hellige dør, og siden har også de øvrige valfartskirker fået en. Symbolikken af den hellige dør har en særlig betydning: Den er det stærkeste synlige tegn på jubelåret. Pavens åbning af døren udgør den officielle begyndelse på jubelåret, og når pilgrimmene krydser tærsklen til den hellige dør, bliver de mindet om passagen fra kapitel 10 i Johannesevangeliet, hvor Jesus siger: ”Jeg er døren. Hvis nogen går ind ad mig, vil han blive frelst og gå ind og ud og finde græsgange.””

Hvordan undgår man, at pilgrimme opfatter selve denne symbolske (?) handling som det at blive frelst – frem for det at søge frelsen fra Jesus Kristus selv?
”Der findes kun frelse i Jesus Kristus. Alle andre former for åndelig praksis som f.eks. at gå gennem hellige døre, skal ses som symboler på frelsesmulighederne og ikke som handlinger, der udvirker frelsen. Den hellige åbne dør skal ses som symbol på en ny adgang, på en mulighed, som hidtil har været lukket, som en ny chance, når noget er kørt fast.
At gå gennem en hellig dør gavner kun, hvis man i øvrigt bestræber sig på at leve et autentisk kristenliv.”

Ekstra sakramenter?

Er der tale om ekstra sakramenter, som kun gælder i jubelår?
”Alle sakramenter gælder altid, også uden for jubelårene. Dog lægges der i jubelårene særligt vægt på skriftemålet, da det udtrykker ønsket om at vinde Guds tilgivelse og vor egen vilje til omvendelse,” slutter biskoppen.

Læs også: Fuldkommen aflad i Jubelåret

Katolske Jubelår

Den katolske kirke forklarer, at tanken om et jubelår stammer fra 3. Mosebog: Hvert 50. år skulle jord og ejendom, som var blevet solgt, gives tilbage til den oprindelige ejer eller dennes efterkommere, gæld skulle eftergives og slaver og fanger frigives.
”I katolsk kontekst er det blevet fejret siden år 1300. Der findes to slags jubelår: De ordinære jubelår, som forekommer med regelmæssige mellemrum på 25 år, og de ekstraordinære jubelår, når de proklameres af en helt særlig grund. Et eksempel på et ekstraordinært jubelår var 2016, som af pave Frans blev proklameret som Barmhjertighedens jubelår. Fælles for jubelårene er, at de troende har mulighed for at uddybe deres tro og leve det kristne liv med et fornyet engagement,” skriver Katolsk.dk.