Massedåb i fængsel i USA

Mere end 700 indsatte og fængselspersonale samledes i sidste uge af juni på John H. Lilley Correctional Center i Boley, Oklahoma, til et arrangement ledet af Victory Christian Center, en af Tulsas største kirker. Ifølge kirken blev 41 fanger døbt under gudstjenesten.

Det skriver CBN News.

Pastor Paul Daugherty og et team på 32 frivillige har udført et større opsøgende arbejde, hvor de blandt andet holder gudstjenester og uddeler varme måltider foruden bibler og kristne bøger. Ifølge kirken blev 41 personer døbt, og flere end 400 mænd bekendte deres tro ved det seneste arrangement.

Kærlighed uden grænser

”I dag var en ubeskrivelig velsignelse,” skrev kirken på Instagram efter begivenheden. ”Vi blev budt velkommen i et mandefængsel i Oklahoma for at dele Jesu håb! Gud virkede kraftfuldt gennem frelse, dåb og livsændrende kontakt. Hans kærlighed kender virkelig ingen mure eller grænser.” Holdet serverede 1.000 varme måltider, uddelte 700 bibler, 620 New Life-bøger og 710 hæfter (Words That Change the World) og gav 100 gaveposer til fængselspersonalet gennem et partnerskab med CityServe Oklahoma.

Kald til fængselsmission

Daugherty fortalte CBN News, at ideen til det opsøgende arbejde begyndte for blot tre måneder siden, da han følte, at Gud tilskyndede ham til at arbejde blandt fanger. ”Jeg tænkte bare, mand, jeg føler virkelig, at der er en høst af mennesker i fængslerne, som vi kunne nå med Guds kærlighed. Det er der kun få kirker i vores by, som gør,” sagde han. ”Jeg vil virkelig gerne nå alle de fanger, vi kan, i et opsøgende arbejde.”

Gennem kontakt med Oklahomas driftsdirektør, Brian Bobek, der selv kommer i Victory Christian Center, blev dørene åbnet til fængselssystemet. Bobek opfordrede Daugherty til at planlægge noget, der ville få indsatte ud af deres celler. ”Jeg sagde: ’Jeg vil ikke bare udføre en lille tjeneste for 10 eller 20 fyre. … Jeg vil nå ud til så mange fanger som muligt,’” sagde Daugherty.

Hårdkogte kriminelle uden håndjern

Den 23. juni lancerede holdet sit opsøgende arbejde på en mark inde i institutionen. Trods usikkerhed om, hvor mange der ville deltage, kom 751 af de indsatte i sidste ende for at høre evangeliet.
”Da jeg så dem komme ud og gå hen mod marken … begyndte jeg bare at græde,” huskede Daugherty. ”Det minder om et billede fra Bibelen, hvor Jesus så den landsby med samaritanske folk. Han sagde, at høsten er stor, men arbejderne er få.”

Ikke uden frygt

Præsten oplevede at se forhærdede mænd blive forvandlet af Kristi kærlighed. ”Jeg så alle disse indsatte gå imod os som zombier … de kom bogstaveligt talt ud af fængslet med depression og fortvivlelse og modløshed og skam,” sagde han. Trods en vis indledende frygt for at stå ”midt blandt 751 fanger uden håndjern”, sagde Daugherty, at han vidste, at han var der, hvor Gud ønskede, at han skulle være.

”Jeg begyndte bare at kramme dem, give dem hånd og bede for dem, og så holdt jeg et alterkald,” sagde han. ”Over 400 hænder gik op.” Præsten fortalte, at mange af mændene var fængslet for seksualforbrydelser, vold eller narkotikarelaterede sager, og at de var i alderen fra 20’erne til 70’erne.

Langtidsfange mødte nåde

Daugherty mødte en indsat, der fortalte ham, at han engang var blevet frelst på Victory Christian Center, da Daughertys far, Billy Joe Daugherty, var præst i 1990’erne. ”Han sagde: ’Jeg var en del af koret, og jeg sang i lovsangsgruppen. … Men jeg traf nogle virkelig dårlige valg, og … jeg blev fængslet i år 2000,’” sagde Daugherty. Manden fortalte, at Billy Joe Daugherty før sin død havde besøgt ham i fængslet og fortalt ham, at han elskede ham, og at Gud tilgav ham.

Nu, årtier senere, stod den yngre Daugherty i det samme fængsel og prædikede for ham endnu engang. ”Han sagde: ’Her er du, en søn af min præst, der ledte mig til frelse, prædiker i mit fængsel,’” fortalte Daugherty. Han tilføjede, at han havde fået tårer i øjnene og tænkt: ”Gud, hvor er det dog en fantastisk historie om nåde.” Nu forbereder Daugherty mere opsøgende arbejde i fængslerne i løbet af efteråret og vinteren. ”Fængslerne er begyndt at ringe og sige, at de gerne vil have os til at komme,” fortalte han.

Håb for en ødelagt verden

Daugherty mener, at der er en dyb længsel efter noget ægte, både inden for og uden for fængselsmurene. ”Jeg tror, folk virkelig er ved at vågne op til den virkelighed, at vores verden … er så ødelagt,” sagde han. ”Der er bare så meget overfladiskhed. Men Jesus er svaret.” Ifølge statistikker fra det amerikanske justitsministerium sidder cirka 1,8 millioner mænd og kvinder fængslet, og cirka 1,5 millioner børn har en fængslet forælder.

Husk på de fængslede

I en nylig kronik i The Christian Post opfordrede Cody Wilde, senior vicepræsident for kriminalforsorgsprogrammer hos Prison Fellowship, kristne til at engagere sig i fængselsarbejde og understregede, at ”vi er kaldet af Gud til at elske de skyldige såvel som de uskyldige.” ”Vi er kaldet til at følge Jesus uden for vores komfortzone, til at følge ham hen imod dem, han elsker. Og belønningen for at gøre det er intet mindre end glæden ved at deltage i Guds kærlige arbejde her i vores egne lokalsamfund,” skrev han.

Sprogbrugen i Bibelen er vigtig: Når vi formanes til at ’huske på’ i Bibelen – og især i Hebræerbrevet 13 – er det en opfordring til at se, betragte, og gøre de indsatte virkelige for vores sanser, fastslog Cody Wilde. ”Med ordet ’husk på dem, der er i fængsel’, beder forfatteren af Hebræerbrevet os om at se den hellighed, der findes i dem, der er glemt. Vi er inviteret til at deltage i Guds værk, til at være delagtige i noget, han allerede er i gang med at opbygge, når vi slutter os til enhver indsats for at tjene de fængslede. Vi står lige ved siden af Guds nådes værk.”