Skt. Nikolaj Kirke i Esbjerg er en af fem danske valfartskirker i Jubelåret 2025

Den 23. august holder Skt. Nikolaj Kirke på Kirkegade 58 i Esbjerg et særligt arrangement i forbindelse med den katolske kirkes Jubelår 2025.
”Pave Frans har proklameret, at året 2025 skal være et jubelår med temaet ”Håbets Pilgrimme”. Et jubelår er i Den katolske kirke en særlig periode, hvor man stræber efter tilgivelse og forsoning, dvs. efter et møde med den korsfæstede og opstandne Jesus, der forvandler vores liv, og verden af i dag har om nogensinde brug for Jesus og hans tilgivelse,” fortæller præsten Benny Blumensaat.
Syndsforladelse i Jubelåret
Biskop Czeslaw Kozon har valgt fire kirker i Jylland og på Fyn samt den katolske domkirke i København som de kirker i Danmark, hvor man kan modtage en særlig velsignelse (syndsforladelse) i jubelåret. Skt. Nikolaj katolske kirke i Esbjerg er en de fire kirker, og fillippinerne i Esbjerg, den filippinske præst pastor Ariel Bejo og pastor Benny står for arrangementet den 23. august.
Alle er velkomne den 23. august i Skt. Nikolaj kirke i Esbjerg, oplyser præsten.
Læs også:
Katolsk jubelår fejres med valfarter både til Rom og fem danske kirker